Kina portal
Forside Samfund Historie Kultur Folkekultur Kunst Filosofi Religion
Astrologi Horoskop Geografi Natur Seværdigheder Danmark-Kina Om kina-portal
Loading
 Danmark Kina Dansk kinesisk handelshistorie Danmark Kina kultur Danmark Kina politiske relationer Danmark Kina persongalleri Dansk kinesisk historie

Danmark - Kina handel




Emner
Indledning
Børsen
Handelshistorie
Ostindisk kompagni
Asiatisk Kompagni
Galatea I
Store Nordiske Telegraf Selskab
Det Østasiatiske Kompagni
 

Indledning
Handelen på Asien har igennem flere århundreder haft en meget stor betydning for dansk erhvervsliv. Som søfartsnation var Danmark med i det internationale koloni- og handelseventyr. De officielle forbindelser mellem Kina og Danmark med traktater, udsendte ministre, konsuler og ambassadører, startede med, at danske søfarer banede vejen for et handelssamkvem i 1674.

 

Handelshistorie 
De første antydninger om forbindelser og kulturel udveksling mellem Danmark og Kina går over tusinde år tilbage til Vikingetiden. Silkestoffer der kom fra Kina, via Silkevejen, til det Byzantinske rige, hvorfra vikingerne medbragte silken, via flodsystemerne fra Sortehavet til Novgorod, videre til den svenske vikingeby Birka for til sidst at ende op i Danmark. 
Vi skal dog helt frem til 1200-tallet, før man i Europa nåede udover enkeltoplysninger om det egentlige Kina, og de var ofte var af meget usikker art.
Første gang man hører om kinesisk porcelæn i Danmark, var i slutningen af 1500 tallet, og i begyndelsen af 1600-tallet var østasiatiske lakmøbler og porcelæn en prestigefyldt del af boligindretningen hos de kongelige, de adelige og det bedre borgerskab.  
I Danmark var det Christian den 4.’s merkantile ekspansionspolitik, og ønsket om at få andel i rigdommene fra Østen, der blev genstand for Danmarks interesse i fjernøsten.
I 1674 skibet Fortuna fra København sent af sted til Fjernøsten. 
Efter at skibet havde anløbet den danske handelsstation på Trankebar, ankom Fortuna i 1676 til byen Fuzhou, i den sydkinesiske Fujian-provins. 
I forbindelse med denne rejse udfærdigede Kong Christian den 5. et brev til Kinas kejser Kangxi, hvori han ytrede ønske om, at venskabet mellem to så fjerne riger som Kina og Danmark, bedst kunne skabes gennem skibsfart og handel. 
Men det første skridt til en regelmæssig handelsforbindelse mellem Kina og Danmark blev taget i oktober 1730 med udsendelsen af fregatten 'Kronprins Christian' der skulle sejle til Kanton (Guangzhou) i Sydkina.

 

Ostindisk kompagni 
Der gik rygter i Danmark om de mange rigdomme i Østen, så derfor blev Dansk Ostindisk Compagni stiftet i 1616.
Stiftelsen indeholdt retten til at besejle og handle på Ostindien, Kina og Japan ad søvejen syd om Afrika eller gennem Magellanstrædet.
Et par år senere blev fem skibe sendt af sted mod Ostindien. Efter 18 måneder på havet og et smut til Ceylon ankommer skibene til Sydindiens østkyst. 
Ove Gjedde, som er leder af den danske ekspedition forhandlede med fyrst Raghunatha Naik om handelsrettigheder og køb af den lille by Tarangambadi.
Aftalen blev, at danskerne fik ret til at drive handel, opkræve told og skat mod at betale en årlig tribut til fyrsten. Desuden fik danskerne lov til at bygge fæstningen Dansborg. Handelsstationen blev kendt som Tranquebar, og den var en nyttig mellemstation for handel med Kina og Serampore ved Calcutta. 
Det var især varer som bomuld, silke, krydderier og indigo, der blev handlet med. 
I det første år var kompagniets aktiviteter begrænsede og det økonomiske udbytte beskedent. Efter 1639 var Ostindisk Kompagni således ikke i stand til at sende skibe til Asien, og kompagniet opløstes i 1650.
Først i 1668 sendtes igen et skib fra Danmark-Norge til Asien, og i 1670 blev et nyt Ostindisk Kompagni oprettet. 

I slutningen af 1600-tallet oplevede den danske handel bedre konjunkturer, der lukrerede af Danmarks neutralitet under stormagtskrigene i slutningen af 1600-tallet, og det lykkedes at udsende i gennemsnit to skibe om året. 

Men den genoptagne internationale konkurrence på handlen og betydelige tab under Store nordiske Krig førte til kompagniets likvidation i 1729.
Besejlingen af Asien fortsatte dog, og farten på Tranquebar blev videreført af et interimskompagni af københavnske investorer, som i 1730 yderligere udsendte den første danske kinafarer og i 1732 oprettedes Asiatisk Kompagni. 

 

1616 Det Ostindiske Selskab
På foranledning af to indvandrede hollandske købmænd fik de, den 17. marts 1616, tilladelse af kongen til at oprette Det Ostindiske Kompagni. Tilladelsen var behæftet med en såkaldt Oktroj, der bestod af 33 artikler, og bl.a. gav eneret på handel med Ostindien i 12 år samt toldfritagelse. Kongen skulle dog have en erkendelse for disse privilegier. Kompagniet blev udformet som en slags aktieselskab, det første i Danmark, og aktionærerne eller ”participanterne” som de kaldtes, kunne indskyde så meget de ville, dog ikke mindre end 150 rigsdaler. Men tilslutningen til at ind-skyde kapital i kompagniet var i begyndelsen ikke så stor. Regeringen anmodede derfor repræsen-tanter for adelen og borgerskabet om at indskyde kapital. Christian den 4. var den største bidrag-yder med 16.000 rigsdaler. Kompagniet fik udrustet tre handelsskibe fregatterne, Christian, København, og jagten ”Øresund” samt et mindre forsyningsfartøj kaldet Den Hollandske Fløjte. Kongen stillede orlogsskibene ”Elephanten” og David til rådighed for at beskytte handelsflåden. I alt en armada på seks skibe. I 1618 to år efter oprettelsen af kompagniet, afsejlede armadaen til Ostindien. Christian den 4. havde udpeget den kun 24 år gammel Ove Gjedde som admiral for armadaen, han fik bl.a. til opgave at få etableret en handelsstation i Indien. 

 

1674 Fortuna sejler til Kina
Dansk Ostindisk Kompagni, der med Trankebar som base handlede på Indien og Indonesien, hvorfra de også have fået deres kinavarer, ønskede nu at udvide deres handel direkte med Kina og Japan. De sendte derfor i 1674 skibet Fortuna fra København. Efter at skibet havde anløbet den danske handelsstation på Trankebar, ankom Fortuna i 1676 til byen Fuzhou, i den sydkinesiske Fujian-provins. I forbindelse med denne rejse udfærdigede Kong Christian den 5. et brev til Kinas kejser Kangxi, hvori han ytrede ønske om, at venskabet mellem to så fjerne riger som Kina og Danmark, bedst kunne skabes gennem skibsfart og handel. 

 

Børsen 
Børsen i København 
Christian IV lod Børsen opføre fra 1618 til 1624, idet bygningen skulle danne grundlag for København som handelsplads og metropol.
"Børsens spir er blevet til omkring 1628. Ophavsmand til dragerne formodes at være Ludvig Heidtrider, som særligt arbejdede med fyrværkerifigurer i papir, fyldt med raketter og fyrværkeri. Inspirationen kan han have haft fra middelalderens fabelvæsner eller måske fra Kina, et resultat af Danmarks nye handelsforbindelser med Østen. 
Bygningen blev oprindeligt benyttet som varebørs, og det er blandt andet på den baggrund at den har været centrum for udveksling af varer mellem Danmark og Kina, samt andre lande i Asien. 
Kinahandel, den handel, der ad søvejen foregik mellem Kina og Europa fra 1700- til 1800 med te, silke og porcelæn som de vigtigste kinesiske eksportartikler.
En af købmændene var Niels Brock Perch, grundlæggeren af det gamle Perchs Thehandel, her havde han med sin første butik til huse under Børsen, hvor Danmarks første "supermarked" så dagens lys. Det var nemlig her, at man for første gang indrettede små butikker side om side under samme tag. 

 

Asiatisk Kompagni
Den 12. april 1732 stiftede investorerne fra Ostindisk kompagni sammen med andre, Det Kongelige Octroyerede Danske Asiatiske Kompagni eller blot Asiatisk Kompagni, med en kongelig oktroj gældende i 40 år.
Det betød at Asiatisk Kompagni fik monopol på dansk handel øst for Kap Det Gode Håb, (Cape Town, Sydafrika) og at kun kompagniets skibe måtte sejle på disse indbringende ruter, der bragte kinesisk porcelæn, silke og krydderier hjem til Danmark. 

I 1738 opførte Asiatisk kompagni deres hovedsæde på det havneområde, der nu hedder Asiatisk Plads på Christianshavn. 
Arkitekten var Philip de Lange, og huser nu en del af udenrigsministeriet hvor det kaldes for Philip de Langes Palæ.
I årene 1748-50 opførte Asiatisk Kompagni tillige et pakhus under ledelse af hofbygmester Nicolai Eigtved.
Alle husets fire etager blev benyttet af Asiatisk Kompagni frem til 1776, hvor der var lagerrum for kompagniets varer, dog var de fem midterste fag i stueetagen indrettet som kramkammer, hvor købmænd efter skibenes hjemkomst kunne bese de kostbare, eksotiske varer.
De indkøbte varer blev solgt ved offentlige auktioner, køberne var som regel københavnske storkøbmænd, der eksporterede langt de fleste af disse varer til omkringliggende lande.

Pakhuset, der nu kaldes EigtvedsPakhus, benyttes i dag af Centraladministrationen til møde-, konference- og repræsentationslokaler. 

 

Galatea 1 
Galathea 1 (1845-47)
14. maj 1845 modtog Det Kongelige Videnskabernes Selskab et brev fra kong Christian VIII, der blandt andet var kendt for sin store naturhistoriske interesse. 
”Vi have besluttet at afsende Corvetten Galathea til de ostindiske Øer og navnlig de nicobariske Øer, over hvilke Vi have Højhedsret, for at foretage en vindenskabelig Undersøgelse over denne Øgruppes Naturproducter og anvendelse til Dyrkning og handel.” 
Dette var begyndelsen på den første Galathea-ekspedition.

Ekspeditionens hovedformål var ud over undersøgelsen af Nicobarerne at overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til det britisk-ostindiske kompagni, at udbygge Kina-handelen og at knytte nye handelstraktater. 

 

Store Nordiske Telegraf Selskab
Det Store Nordiske Telegrafselskab havde i 1869 opnået den russiske zars tilladelse til at lægge te-legrafkabler fra det russisk kontrollerede Manchuriet nord for Kina til Shanghai og Japan. Selska-bets direktør C.F. Tietgen, som var en visionær og kynisk forretningsmand, øjnede nu muligheden for at få skabt en telegrafforbindelse hele vejen fra Europa gennem Sibirien til Kina. Den kejserlige kinesiske regering var fjendtligt indstillet overfor moderne kommunikationsmidler og Kina var i det hele taget ved at sakke agterud i forhold til de imperialistiske europæiske lande.
Dampfregatten Tordenskjold deltog i 1870 i oprettelsen af den første telegrafforbindelse til Kina, hvilket skete uden den kinesiske regerings samtykke. Marineministeriet havde stillet fregatten til rådighed for telegrafselskabet Store Nordiske, der konkurrerede med andre selskaber om at kom-me først med en telegraflinie fra Europa til Fjernøsten.

Den første telegrafkodebog på kinesisk
I maj måned 1871, blev den første bog med kinesiske telegrafkoder trykt og udgivet i Shanghai af det danske firma Store Nordiske Telegraf-Selskab. Læs mere her

 

Østasiatiske Kompagni - ØK
ØK, Østasiatisk Kompagni eller EAC, East Asiatic Company er et stort handelsselskab stiftet af H.N. Andersen. 
I 1884 stiftede H.N. Andersen handelsselskabet Andersen & Co i Bangkok med det formål at varetage handel og transport af teaktræ fra Thailand og andre dele af Sydøstasien til Danmark og evt. andre dele af Europa.