Kina portal
Forside Samfund Historie Kultur Folkekultur Kunst Filosofi Religion
Astrologi Horoskop Geografi Natur Seværdigheder Danmark-Kina Om kina-portal
Loading

 Danmark Kina Dansk kinesisk handelshistorie Danmark Kina kultur Danmark Kina politiske relationer Danmark Kina persongalleri Dansk kinesisk historie

Danmark - Kina Kultur

 
Dansk kinesisk kultur Kinamode Kineserier Slotte & herregårde Haveanlæg Frederiksberg have
Tivoli Pantomine-teatret  Kunsthåndværk & arkitektur  Hans J. Wegner Jørn Utzon Den Lille Havfrue
 

Dansk kinesisk kulturindflydelse 
Med de store opdagelsesrejser, der startede med venezianeren Marco Polo i slutningen af 1200-tallet og fortsatte med portugisernes handelspladser og jesuitternes missinsstationer i 1500-tallet, blev en helt ny verden åbnet for europæerne.

Perioden fra 1500-tallets begyndelse og frem til slutningen af 1700-tallet er blevet kaldt "det store møde mellem Kina og Europa.

I 2012 indgår Danmark og Kina tre kulturaftaler der forener kinesisk og dansk kultur med henblik på at fremme kunst og kultur på tværs af landene.

Det sker som et led i en række andre aftaler, der blev indgået mellem Kina og Danmark i forbindelse med besøget af Kinas præsident, Hu Jintao, der var på et tre dages statsbesøg i Danmark fra torsdag den 14. – 16. juni 2012. 

 

Kinamode 
I takt med at mængden af kinesiske produkter der i 1600- og 1700-tallet nåede til Europa, bredte der sig i de modebevidste kredse et sværmeri for alt, der blot havde en anelse kinesisk over sig, og Kina-moden blomstrede i Europa. 

Det gjalt ikke minds kineserierne, der var der udskilte sig fra de stilarter der kom fra middelhavslandene.
Perioden fra ca.1750-1850, har eftertiden kaldt for den florissante periode, hvor der i Danmark var en blomstrende udenrigshandel og en voksende flåde, der dannede grundlag for den øgede velstand. 

I interiørkunsten gav det sig udslag i talrige kinesiske kabinetter på herregårde og slotte, som blev fyldt med "chinoiserer", porcelæn og lakarbejder.

Paneler og døre bemales med kinesiske naturscener.
Et interessant træk ved Kina-handlens historie, er kinesernes evne til at tilpasse deres varer europæiske smag.

I mødet mellem det kinesiske og det europæiske opstod der helt nye stilretninger – de kinesiske bestillingsvarer og de europæiske kineserier.

De danske og europæiske skibe havde møbler med til Kina. Kinesiske håndværkere skulle kopiere møblerne i eksotisk træ og dekorere dem med lakarbejde eller indlægninger.

Formerne på disse kinesisk producerede møbler placerer den europæisk stilhistorie, trods den fremmedartede udsmykning. 

Som et vidnesbyrd om deres fjerne oprindelsesland finder man ofte kinesiske skrift- tegn skjult på ikke umiddelbart synlige sted, også lysekroner, lamper og spejle udføres efter europæisk forbillede i kobber, hvorefter de blev bemalet med blomster og andre mønstre i den såkaldte kanton-emalje. 

Inspirationen til de europæiske og danske kineserier kom ikke kun fra de kinesiske genstande, der nåede hertil fra det fjerne rige. 

Forbilleder fandt man også i illustrerede rejseberetninger oversættelser og udgivne værker om videnskab, matematik og medicin, der bl. a. blev forfattet af jesuitiske missionærer og andre rejsende som i 16- og 1700-årene havde rejst eller opholdt sig i Kina

 

Kineserier

Kineserier
Kineserier er vestens en efterligning af kinesiske kunstformer. Kineserierne udskilte sig markant fra de stilarter der kom fra middelhavslandene. Allerede fra 1300-t. blev kinesisk silke kopieret i Italien, og importeret kinesisk porcelæn blev i 1500- og 1600-tallet blev inspiration for "det falske porcelæn" på fabrikker i Italien, Nederlandene, Tyskland og Frankrig. Rokokoen stilen (1640 – 1730), der efterfulgte Gotikken og Renæssancen, skylder i høj grad sit særpræg indflydelsen fra Kina.

I 1600-tallet slog kineseriet også igennem i boligkulturen, de ældste bevarede interiører findes på Rosenborg i København.  For keramikkens vedkommende benyttede man de kinesiske former, især efter at man i Meissen 1708-09 havde opdaget hemmeligheden ved fremstilling af "ægte" hårdt porcelæn. Inspirationen til de europæiske og danske kineserier kom ikke kun fra de kinesiske genstande, der nåede hertil fra det fjerne rige. Forbilleder fandt man også i illustrerede rejseberetninger oversættelser og udgivne værker om videnskab, matematik og medicin, der bl. a. blev forfattet af jesuitiske missionærer og andre rejsende som i 16- og 1700-årene havde rejst eller opholdt sig i Kina.

For keramikkens vedkommende benyttede man de kinesiske former, især efter at man i Meissen 1708-09 havde opdaget hemmeligheden ved fremstilling af "ægte" hårdt porcelæn.

Perioden fra ca.1750-1850, har eftertiden kaldt for den florissante periode, hvor der i Danmark var en blomstrende udenrigshandel og en voksende flåde, der dannede grundlag for den øgede velstand.

 

Slotte og herregårde 

I interiørkunsten gav kineserierne sig udslag i talrige kinesiske værelser på herregårde og slotte, som blev fyldt med såkaldt "chinoiserer", porcelæn og lakarbejder.

Handlen med Kina, den såkaldte „kinafart” og „kinamode”, havde været på sit højeste siden sidste halvdel af 1700-tallet. De danske „supercargoer” (købmænd) havde bragt et væld af kinesiske varer hjem fra Kina.

Køberne var adelen og det bedre borgerskab, og hos dette aristokrati,  var der mange steder indrettet et kinesisk værelse med såkaldte „kineserier”, en betegnelse for kinesiske efterligninger, såsom malerier, interiører, kunstgenstande, møbler, tekstiler og keramik. Paneler og døre var bemalet med kinesiske natur scener.

Et interessant træk ved Kina-handlens historie, er kinesernes evne til at tilpasse deres varer europæiske smag. I mødet mellem det kinesiske og det europæiske opstod der helt nye stilretninger med de kinesiske bestillingsvarer og de europæiske kineserier.

De danske og europæiske skibe havde møbler med til Kina, her skulle kinesiske håndværkere så kopiere møblerne i eksotisk træ og dekorere dem med lakarbejde eller indlægninger.

Formerne på disse kinesisk producerede møbler placerer "kineserier" i den europæiske stilhistorie, trods den fremmedartede udsmykning.

Som et vidnesbyrd om deres fjerne oprindelsesland finder man ofte kinesiske skrift- tegn skjult på ikke umiddelbart synlige sted, også lysekroner, lamper og spejle udføres efter europæisk forbillede i kobber, hvorefter de blev bemalet med blomster og andre mønstre i den såkaldte kanton-emalje. 

Clausholm slot
Den Blå Kineserstue: Rummet er møbleret med kinesiske lakmøbler fra 1700-tallet. På væggene hænger der porcelænstallerkner importeret fra Kina i 1700-tallet.
 I 1730erne får Dronning Anna Sophie dekoreret paneler og døre med kinesiske motiver.

Eremitageslottet
Rundt om spisesalen ligger fem kabinetter til kongefamilien. To af dem er dronning Sofie Magdalenes. Begge rum blev beklædt med sarte silketapeter indkøbt i Kina.

Det ene med hvidt atlask og det andet med blåt taft. Tapeterne var dekoreret med håndmalede blomster. I kabinetterne stod sortlakerede kinesiske møbler, for det var højeste mode i 1700-tallet

Frederiksberg slot
I starten af 1700-tallet fik en ukendt kunstner til opgave at dekorere et lille værelse med billeder af kineserier på Frederiksberg Slot. Med gengivelser af porcelæn og fajance fra gulv til loft fremtræder værelset som en imitation af det barokke europæiske modefænomen: de kostbare porcelæns og fajanceværelser. Værelset er et værdifuldt eksempel på, hvordan en imponerende samling porcelæn og fajance kunne se ud i starten af 1700-tallet, idet de fleste porcelænssamlinger fra dengang med tiden enten er blevet plyndret eller på anden måde spredt for alle vinde.

Gammel Estrup
Kinesiske tapeter

De ”kinesiske” tapeter stammer fra herregården Gammel Estrup på Djursland. De blev formentlig anskaffet hertil i 1720’erne af greve Christen Skeel (1695-1731). De ”kinesiske” tapeter består af en serie på de fem, der er udstillet i dette rum, samt yderligere tre, der er bevaret på Gammel Estrup.

Det kinesiske porcelæn fra Gammel Estrup er af typen famille verte fra perioden K'ang hsi (1662-1722).

Porcelæn var før i tiden en dyr vare, som signalerede luksus og overflod. Man havde derfor utallige smukke stel på de danske herregårde.

Men når der manglede penge, var det ofte porcelænet der blev solgt og købt tilbage når der var råd. Således har det kinesiske porcelæn på Gl. Estrup været  solgt et par gange.

I sommeren 2013 fik Gammel Estrup - Herregårdsmuseet for første gang i mange år muligheden for at generhverve en større del af dette porcelæn

Liselund lystslot ligger i smukke omgivelser på Møn,
Lystslottet stod færdigt i 1793. Det pagodeformede Kinesiske lysthus i parkens nordvestligste del er indrettet med bøgetræsmøbler, der er malet, så det ser ud, som om de er af bambus.

Rosenborg slot
Prinsessens lakerede kabinet (tårnkammeret)
Tårnkammeret var oprindelig Christian 4.s gyldne gemak, dekoreret med blomster på forgyldte træpaneler. Det blev brugt, når der i forbindelse med kongens modtagelser i det tilstødende audiensgemak skulle føres samtaler under fire øjne.

Frederik 3. brugte kammeret til uformelle audienser med fremmede diplomater, og i 1663-1665 lod han det ny dekorere med kineserier i lak, indsat med turkiser og perlemor.

Kunstneren bag var hollænderen Francis de Bray, og som forlæg tjente illustrerede kinesiske rejsebeskrivelser og romaner

Christian 4.s sengekammer
Vægpaneler og døre stammer fra Christian 4.s tid og havde oprindelig blomstermalet rammeværk. I 1660’erne lod Frederik 3. og Sophie Amalie, der var særdeles modebevidste, træværket dekorere i “kinesisk” stil.

Panelfelterne står i grøn lak med stregtegninger i guld. Motiverne (landskaber, både og interiører) stammer fra samtidige beskrivelser af Kina og ældre kinesiske romaner.

 

Haveanlæg 
Indtil slutningen af 1700 tallet var stilen i de større haveanlæg i Danmark barokhave med al dens symmetri og aksefasthed inspireret af haveanlæggene i Italien og Frankrig.

Så kommer Romantik perioden, der bliver en markant stilperiode i den danske kunst, og i den livsanskuelse der herskede op igennem 1800-tallet.

I slutningen af 1700 tallet omlagdes de mange kongelige haveanlæg og herregårdsparker fra den stive franske barokstil til en mere “naturlig” engelsk landskabelig have-stil med slyngede stier, små søer og tæt bevoksning.
Til den romantiske stil hørte også de planlagte overraskelser og brugen af stemningsskabende kulisser, som kunne hensætte den besøgende i skiftende sindsstemning: Kildegrotter, kinesiske lysthuse, templer, o.l.

Den engelske havestil med de orientalske elementer var udviklet af Sir William Chambers der var en skotsk arkitekt og havearkitekt, som havde opholdt si i Kina i årene 1740-1749. Chambers udgav i 1757 den populære og meget anvendte bog ”Designs of Chinese Buildings.

 

Frederiksberg have 
Frederiksbergs Have
Jagten på den kinesiske inspiration kan kombineres med en tur i det grønne. Mellem træer og buske står Det Kinesiske Lysthus på en lille ø, hvortil der er adgang over en parasolprydet træbro.

Den eksotiske bygning stod færdig i 1800, og fra maj til september kan du besøge et lille stykke Kina hver søndag eftermiddag i Frederiksbergs Have.
Læs mere om Frederiksberg have og det kinesiske lysthus

 

Tivoli 
Tivoli har en lang tradition for at bruge Kina som inspiration.
Pantomimeteatret fra 1874 og Det kinesiske Tårn fra 1900 er eksempler herpå. 

Allerede i 1843 havde man en Bazarbygning i kinesisk stil. Foran Bazaren var rejst en flagstang med kinesisk vimpel for at understrege, hvor de opadbuede taghjørner var kopieret fra.

På karrusellen fra 1843 var der også kinesiske elementer i form af drager på taget.

I strædet langs Tietgensgade har Tivoli sin egen kinesiske gade med nyindrettede spilleboder og masser af livlig stemning. 

 

Pantomine teateret 
Pantomimeteatret i Tivoli er noget helt for sig.
Der findes ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er. 
Teatret er i kinesisk stil og opført i 1874. Der stod et andet teater på den samme plads mellem 1843 og 1874. 

Man kan genkende den kinesiske stil på den måde tagets hjørner ser ud og på dragerne og klokkerne på facade og tag.

Hvis ikke det er nok, så er der endda fire kinesiske tegn over sceneåbningen. Tegnene betyder:
Glæde i fællesskab med folket, altså at glæde,det er noget, man finder sammen med andre mennesker.

Det ses tydeligt, at Tivolis Pantomimeteater overvejende er holdt i kinesisk stil, hvor farverne har hver sin betydning. 

De kinesiske grundfarver er: gul, rød og blå. Man har nogenlunde forsøgt at holde sig til følgende symbolske, kinesiske princip i dekorationen af Pantomimeteater:

Gul: er venlig og anses for Kinas hovedfarve. Den gule farve hylder alt, hvad der er kvindeligt. Og alt hvad der males gult/guld skal bestå af et lige antal dele f.eks. være firkantede former.

Rød: betyder glæde og anses for en mandlig farve (den er yang. f.eks på scenen er det manden der bære kvinden, således bruges den røde farve til stolper, søjler og andet, der er bærende i teatrets konstruktion.
Det mandlige vises også gennem et ulige antal dele eller via runde ting.

Blå: giver inspiration og anses for at være en kvindelig farve (er yin). Kvinden bliver båret af manden, således er alt, hvad der bliver båret er malet blåligt.

 

Kunsthåndværk og arkitektur
Inspiration fra kinesisk kunsthåndværk og arkitektur.

Helt op til vore dage har kinesisk møbelkunst, porcelæn og arkitektur været en inspirationskilde for danskere, eksempelvis Hans J. Wegner, Jørn Utzon og det musselmalede porcelæn.

Kina inspirationer er blevet så meget integreret, at det går under navnet dansk design og arkitektur. 

 

Hans J. Wegner
 Blandt Hans J. Wegners 1914 - 2007) mange kendte frembringelser er Kina-stolen fra 1944, der blev stamfaderen til en lang række af kunstnerens berømte armstole. 

Wegners første Kinastol fra 1944, har 1600 tallets kinesiske modeller som forbillede. Wegners Kinastol fik gradvis fjernet de stilistiske detaljer og Wegner tilførte en moderne elegance. 

I de kommende år fulgte mange nye stole, alle med Wegners klare og veldefineret personlighed. 

 

Jørn Utzon 
Den danske arkitekt Jørn Utzon (1918-2008) hentede inspiration fra kinesisk arkitektur, da han lavede vinderprojektet i konkurrencen om et operahus i Sydney.

I sin studietid på Akademiet i henholdsvis København og Stockholm fandt Utzon inspirationskilder til sin arkitektur fra blandt andet den svenske kunsthistoriker Oswald Siréns bog „Kinas Konst under Tre Årtusender”, samt fra den danske arkitekt og missionær Johannes Prip-Møller, der blandt andet har skrevet bogen „Chinese Buddhist Monasteries”. Den dokumenterer kinesiske buddhistklostres arkitekturhistorie og hele klosterlivet. (En bog om Prip-Møllers virke i Kina).

På Akademiet havde Utzon tillige mulighed for at studere værket Yingzao Fashi. Det er kinesiske bygningsmanualer, der kan føres længere tilbage end Han-dynastiet (år 260 før vor tidsregning). 

Jørn Utzon er nok den danske arkitekt i efterkrigstiden, der bedst har forstået essensen af kinesisk bygningskunst og tillige evnet at overføre den til sin egen personlige arkitektur. 
Læs mere om Utzon's kinesiske inspiration 

 

Den Lille Havfrue 
Kinas langvarige kærlighedsaffære med Danmark og Den Lille Havfrue 

Den Lille Havfrue har siddet eftertænksomt på kanten af Københavns Havn siden 1913, og tiltrukket mindst 1 million besøgende om året, heriblandt dem en hel del kinesere.

I foråret 2010 blev statuen bragt til Shanghai World Expo 2010, som et tegn på Kina-Danmark venskab, og den 20. nov. 2010, vendte den lille havfrue fra hendes jomfrurejse til Kina, efter at havet fået intet mindre end en eventyrlig succes, med over 5.58 millioner besøgende på Shanghai World Expo. 

Den Lille Havfrue er igen i 2012 kommet endnu mere i kinesernes i søgelys efter den kinesiske præsident Hu Jintao, der var på et tre dages statsbesøg i Danmark fra torsdag den 14. juni 2012, aflagde Den Lille Havfrue et besøg den 15. juni 2012.

Den 1,25-meter høje statue blev skabt af dansk-islandske billedhugger Edvard Eriksen til at fejre hovedpersonen i det 19. århundrede eventyr "Den lille Havfrue" af den danske forfatter Hans Christian Andersen.

Historien fortæller, hvordan havfruen opgiver sin stemme og sit liv i havets dyb for at få menneskelige ben, der ville tillade hende at leve på jorden med sin elskede, en menneskelig prins. 

Kineserne sætter virkelig pris på HC Andersen og der indgår tre eventyr skrevet af HC Andersen i de kinesiske skolers læseplaner. 

Det betyder, at alle kinesere er vokset op med et godt kendskab til 'Kejserens nye klæder', 'Den lille pige med svovlstikkerne' og 'Den Lille Havfrue.

Den Lille Havfrue er blevet så populær, at hun er blevet en del af kinesisk kultur. Den lille Havfrue er Danmarks bedste ambassadør overfor Kina. 

Læs mere om H. C. Andersen og Kina her