KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

    


Kina portal

Loading
 
Kinesisk nytår

Ba Zi - Skæbnens fire søjler

 
Denne retning indenfor kinesisk astrologi går i sin essens ud på at få de fem elementer til at være i harmoni og balance med hinanden for det enkelte menneske. Når de fem elementer er i balance og harmoni vil de bringe det enkelte menneske fremgang og held. Når de er i konflikt med hinanden vil de skabe problemer og uheld.

Endvidere benyttes i denne form for kinesisk astrologi at relatere de fem elementer til forskellige tidsperioder. Interaktionen mellem de fem elementer og tidsperioden kan benyttes til at fortælle om din karakter, dit potentiale, dit helbred, højdepunkter i livet etc.

Denne skole benævnes oftest De fire søjler, men undertiden ses også benævnelserne De fire pæle, De otte tegn, Skæbnens fire søjler samt det kinesisk ord for skolen; Ba Zi. Når man taler om sit kinesiske fødselshoroskop er det de fire søjler man referer til. Det du får ud af denne gren af kinesiske astrologi adskiller sig ikke meget for den vestlige astrologi. Resultatet er således også her en kortlægning af dine evner, muligheder, mulige fremtid etc.

Udgangspunktet for tolkningen er dog ikke stjernernes og planeternes positioner i himmelrummet, men hvorledes de fem elementer er fordelt i forhold til hinanden for det enkelte menneske. Jo mere afbalanceret de fem elementer er i forhold til hinanden jo større grad af harmoni, Yin-Yang, hersker der og desto større grad af gunstig skæbne har det enkelte menneske.

De Fire Søjler (Four Pillars of Destiny or Ba Zi)
Ud fra fødselstidspunkt og sted opstilles de fire søjler - år, måned, dag, time - og disse omregnes ved hjælp af den kinesiske kalender til en vægtfordeling for de fem elementer - Jord, Ild, Metal, Træ, Vand. Basalt set går kinesisk astrologi i denne udgave ud på at opnå en jævn fordeling af vægten på de fem elementer. Endvidere benyttes i denne form for kinesisk astrologi at relatere de fem elementer til forskellige tidsperioder. Interaktionen mellem de fem elementer og tidsperioden kan benyttes til at fortælle om en persons karakter, potentiale, helbred, højdepunkter i livet etc. etc.

yin og yang