Kina portal
Forside Samfund Historie Kultur Folkekultur Kunst Filosofi Religion
Astrologi Horoskop Geografi Natur Seværdigheder Danmark-Kina Om kina-portal
Loading
Kinas historie: tema oversigt klik her

Da kommunisterne kom til magten i 1949, stod de overfor en gigantisk opgave. Kina var et af verdens fattigste lande. Det dyrkbare areal var ringe i forhold til befolkningen på 500 millioner. Landet havde været hjemsøgt af kaos og krig i en menneskealder. Det gamle system var brudt sammen. Den vigtigste opgave var i første omgang at få en administration til at fungere og at få økonomien i gang igen. Fødevareproduktionen kom i første række.
 
1949, Kinas officielle navn er Zhonghuá Rénmíng Gong-he-guo, som betyder "Den Kinesiske Folkerepublik".
Folkerepublikken Kina blev oprettet den 1. oktober 1949 af Kinas Kommunistiske Parti, efter at kommunisterne havde vundet den kinesiske borgerkrig.

Nationalisterne, eller Kuomintang som de hedder, havde regeret Republikken Kina mellem 1911 og 1949. Den 24. april besætter de kommunistiske styrker hovedstaden i Nanking (Nanjing).

Efter kommunisternes sejr, flygtede Kuomintang til øen Taiwan, som de kaldte Republikken Kina, i modsætning til fastlandet Kina der hedder Folkerepublikken Kina.
1949 Chiang kai-shek flygter til Taiwan

Efter mere end 20 års borgerkrig, flygtede Chiang kai-shek, den ledende mand i Kuomintang partiet, til Taiwan (Formosa) efter at være blevet slået af Maos kommunister. Chiang etablerer en selvstændig nationalistisk stat med støtte fra USA, ”Republikken Kina”.

1949, 1. oktober Mao Zedong proklamerer oprettelsen af Folkerepublikken Kina.
Folkerepublikken Kina blev oprettet den 1. oktober 1949 efter en indædt borgerkrig mellem kommunistiske oprørstropper og den siddende Koumintang-regering, der flygtede i eksil til ø-provinsen Taiwan. Den kommunistiske borgerkrigshelt Mao Zedong blev leder af landet og var det til sin død i 1976.

1950 Tibet bliver en del af Folkerepublikken
Oktober 1950: Kina invaderer Tibet, der bliver del af Folkerepublikken Kina og hedder officielt Autonom Region Tibet.
Fra kinesernes side hed det sig at det var for at "befri" landet fra "imperialistisk undertrykkelse." "Befrielse fra hvem og fra hvad? Tibet var et lykkeligt land med en solvent regering,"lød der bitre protest fra Tibet. Men FN tog ingen forholdsregler, og hverken Indien eller Storbritannien ville intervenere på Tibets side. Kineserne besatte nøglepunkterne i landet, inden et år var gået.

1950 Danmark og Kina diplomatiske forbindelser
Den 8. maj 1950 etablerer Danmark og Kina diplomatiske forbindelser. I juni 1950 modtages Danmarks gesandt Alex Mørch af formand Mao Zedong

1950 Lov om landbrugsreform vedtages
JUNI: Lov om landbrugsreform vedtagesder formelt omfordeler jorden fra godsejerne til bønderne. Det samme gør også en bestemmelser omfordeling af den rigdom af som mange familier der tilhørte den nationalistiske bevægelse.

1950 Kina ansøger om optagelse i FN
Folkerepublikken Kina ansøger om optagelse i FN. De afvises på baggrund af et veto fra USA. Men blev senere optaget i 1971

1950 Kina og Rusland underskriver venskabstraktat

1950 Kina rykker ind i Korea
1950-1953 - Koreakrigen. Kina rykker ind i Korea i november 1950, og først anses det for en enorm sejr, da de kinesiske tropper slår amerikanerne tilbage. I slutningen af krigen er kineserne dog nødt til at trække sig tilbage

1952 Kina starter Femårsplanen
Kinas første fem-årsplan. 10.000 ingeniører og teknikere fra USSR hjælper med til opbygningen af Kina. Produktionen og væksten i denne fem-årsplan var eksplosiv.
Jordreformen
Flere hundrede millioner bønder får tildelt jord, som er blevet eksproprieret fra de store jordbesiddere. Hundredvis af rige jordbesiddere bliver stillet for såkaldte folkedomstole og bliver i reglen dømt til døden.
1954 Den første forfatning for Folkerepublikken Kina
September: Den første forfatning for Folkerepublikken Kina bliver Kina er vedtaget på det første møde i den nationale folkekongres. Læs mere om Kinas første femårsplan her

1955 Oprettelsen af kollektiver "på landet begynder
Kollektiviseringen sammenslog nogle lodder jord, og herefter fik en landsby ansvaret for det sammenlagte lod. Børnepasning, madlavning og andre daglige rutineopgaver blev frataget kvinderne, så de også kunne arbejde i marken. Princippet var et fælles ansvar.
1957 Mao starter "de hundrede blomsters kampagne"
"Lad hundrede blomster blomstre"
Denne kampagne skulle tilgodese de lærde. Den gav en begrænset form for ytringsfrihed, hvor folket kunne komme med kritik af styremåden og ændringsforslag.
Navnet kommer fra en tale, som Mao holdt i 1956, i den udtalte han "Lad hundrede blomster blomstre og lad hundrede tankeskoler kappes". Blomsterdelen er ment på kunstnerne og digterne, medens tankeskoledelen er ment på de lærde. Det var propagandaministeren der fremlagde kampagnen i 1957, ved dens opstart.
Kampagnen blev hurtigt afsluttet igen, da Mao ikke var tilfreds med den kritik der kom. Det var til trods for, at kritikken var begrænset og vag. Som resultat af den opdagede modstand mod kommunismen igangsættes en kraftig "anti-højre"-kampagne. Den udrensede såkaldte højreorienterede fra Partiet og mange var underlagt censur helt indtil Maos død i 1976.

1958 "Det store spring fremad"
"Det store spring fremad" igangsættes. Oprettelsen af folkekommunerne. Mao får sine idéer gennemført, og de viser sig at skabe en katastrofal hungersnød. Resultatet af denne hungersnød er antaget forskelligt. Kinesiske forskere mener at det er 17 millioner døde, medens amerikanske forskere mener at tallet er oppe på 26 millioner. En af idéerne ved denne plan, var at alle var lige, og derfor blev bønder sat til maskinarbejde og arbejdere sat til bondearbejde.

1959 Folkeoprør i Tibet
Marts: Et folkeoprør i Tibet oprør mod den kinesiske besættelse bliver besejret og Dalai Lama, Tibets åndelige og verslige leder, flygter til Indien.

1959 Lushan-konferencen i 1959
Lushan konferencen, begyndte den 2 juli 1959 . var en konference for centralkomiteen for det kommunistiske parti, og var en uformel diskussion om den store spring fremad. Konferencens navn er afledt af det mødested, på Mount Lu i distriktet af samme navn i Jiangxi -provinsen, sydøstlige Kina. Det oprindelige formål med konferencen var at gennemgå udviklingen i Kina i 1958 og løse nogle praktiske spørgsmål frembragt af denne udvikling. Mao Zedong også til formål at bruge konferencen til at indeholde de "venstreorienterede tendens" elementer i den store spring fremad . Konferencen tog en uventet drejning, da Kina forsvarsminister Peng Dehuai , skrev et privat brev til Mao hvor han rettede et stærkt angreb mod den strategi, der lå bag det store spring fremad. Han kaldte den for småborgerlig fanatisme, og at den gik ud på at erstatte realisme med mirakeltro. Den 23. juli viste Mao Peng brev til sine kammerater, og bad dem om at give udtryk for deres syn på spørgsmålet. Mao kritiserede Peng's kritik af det store spring fremad som forræderi og fik stemplet Peng som antirevolutionær. Han blev efterfølgende afskediget, anholdt og erstattet af Lin Biao . Kritikken af Peng Dehuai resulterede i en sejr for Mao Zedong. Maos tale ved Lushan var utroligt passioneret og krigerisk. Han forsvarede sig med, at han, ligesom alle de store forfattere, Confucius , Karl Marx , og Lenin havde begået fejl, og at fokusere på dem ville ikke hjælpe på situationen. Desuden insisterede han på, at ikke en eneste kommune var brudt sammen endnu. Hans personlige sejr over Peng Dehuai på Lushan konferencen gav Mao tillid og førte ham til at fortsætte med Kulturrevolutionen. Mere end 3 millioner ansatte i partiet blev tiltalt og "klassekamp" blev bragt ind for første gang ind i det øverste lag af partiapparatet.

1962: »Det er ligegyldigt, om katten er sort eller hvid – så længe den fanger mus, er det en god kat«.
I sommeren 1962 blev linjerne igen trukket op. På et møde om landbrugspolitikken i centralkomitéens sekretariat forsvarede Deng Xiaoping bøndernes individuelle brug og sagde: »Det er ligegyldigt, om katten er sort eller hvid – så længe den fanger mus, er det en god kat«.
Mao hørte gennem Dengs ord, hvad Deng virkelig mente. Det var ligegyldigt med bønderne, bare de producerede de fødevarer til byerne, som de skulle. Og essensen, der var ikke fokus på bønderne.

1964 Kinas første atombombe prøvesprænges.
Til trods for, at de russiske teknikere trak sig tilbage i 1960, lykkes det kineserne at bygge en atombombe, ud fra de efterladte planer.

1966 Kulturrevolutionen
Den kinesiske kulturrevolution 1966-69 er en enestående historisk begivenhed. Aldrig før har historien være vidne til at et kommunistpartis, eller et andet dominerende partis leder, har mobiliseret masserne til et frontalangreb på landets grundlæggende institutioner.
Mao Zedong så med bekymring på hvor dan partibureaukratiet voksede, og at de sammen med teknokraterne og intellektuelle var imod den politik som Mao havde stået for siden. Læs mere om kulturrevolutionen her

1970  Mao inviterer præsident Nixon fra USA til at besøge Kina.

1971 Kina blev optaget i FN i 1971
Kina blev optaget i FN i 1971 . Det var 21. gang der var en afstemning om Kinas optagelse i FN. USA stillede forslag om at to-tredjedele af stemmerne kunne afvise Kinas optagelse, men det mislykkedes, og Kina blev optaget i FN med afstemning på 76 for, 35 imod og 17 hverken for eller imod.

1972 Nixon rejser til Kina og møder Mao
I 1972 foretog den amerikanske præsident Richard Nixon en historisk rejse til Kina for at mødes med Mao, hvorefter der begynder en periode med forbedring i diplomatiske forbindelser med USA. Besøget var et vigtigt skridt i en formel normalisering af forbindelserne mellem USA og Folkerepublikken Kina . Det var første gang en amerikansk præsident havde besøgt Kina, som indtil daværende tidspunkt havde betragtet USA en af sine fjender, besøget afsluttede dermed 25 års adskillelse mellem de to parter.
Tidligt i Nixons første embedsperiode begyndte den nationale sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger at sende tilnærmelser til den kinesiske regering, med hentydninger til varmere relationer. Efter en række af disse tilnærmelser fra begge lande, fløj Kissinger på hemmelige diplomatiske missioner til Beijing, og i juli 1971 meddelte Nixon, at han ville besøge Kina det følgende år.
Besøget fandt sted fra den 21 til 28 februar, 1972, besøget tillod den amerikanske offentlighed at se billeder af Kina for første gang i over to årtier. PÅ det ugelange besøg havde præsidenten og hans mest højtstående rådgivere konkrete drøftelser med den kinesiske regering, herunder et møde med formand Mao Zedong. Nixon døbte besøget "den uge, der ændrede verden."

1973 Udenrigsminister K.B. Andersen besøger Kina
I maj 1973 undertegnede K.B. Andersen under det første officielle danske udenrigsministerbesøg i Kina en luftfartsaftale

1974 Statsminister Poul Hartling møder Formand Mao Zedong
I 1974 var Danmark's statsminister Poul Hartling, som en af de allerførste vestlige regeringschefer inviteret på officielt besøg i Folkerepublikken Kina. Under besøget den danske statsminister havde møder med Kinas leder, Mao Zedong, premierminister Zhou Enlai og vicepremierminister Deng Xiaoping.

1976 8. januar Zhou Enlai, den kinesiske ministerpræsident, dør
Den kinesiske ministerpræsident Zhou Enlai dør.
Zhous sidste store indsats var sammen med Deng udarbejdelsen af den nye økonomiske plan i 1975, der sigtede på at gøre Kina til et moderne socialistisk industriland i år 2000. I modsætning til mange af de ledende kommunister levede Zhou et beskedent liv. Efter hans eget ønske blev hans aske strøet for vinden, og intet mindesmærke blev rejst efter ham

1976 4.- 5. april    Demonstration på Den Himmelske Fredsplads
I 1976 viste talrige kinesere deres sorg over premierminister Zhou Enlais død og demonstrerede over den såkaldte "4-bande" med formand Maos hustru Jiang Qing i spidsen. Jiang Qing får Mao til at erklære demonstrationen at være kontrarevolutionær. Myndighederne anvender militæret til at fjerne demonstrationerne. I kinesisk kultur, falder Qing Ming festen 15. dage efter forårsjævndøgn, der er omkring den 21. marts, og derfor falder i begyndelsen af april måned hvert år. Qing Ming betyder, klar og lys, og er starten på foråret, og traditionen tro, valfarter kineserne på denne dag pligtfuldt til deres forfædres grave, for at tilse og ordne deres gravsteder og sætter mad frem til dem. Kommunistpartiet havde gjort det til en tradition at hylde de revolutionære martyrer. I 1976 faldt Qing Ming festival den 5. april og allerede dagen før, valfartede hundredtusindvis af Beijing beboere, der sørgede over Zhou Enlais død, til Monument for Folkets Helte på Den Himmelske Freds Plads, hvor de begyndte at ligge papir kranse og hvide papir krysantemum ved foden monumentet. Hundredvis af de sørgende borgere havde lavet håndskrevne digte, hvor mange af digtene mindedes gamle kinesiske historiske begivenheder, men de fleste havde til formål at kritisere Kinas daværende ledere.
Det store antal sørgende og intensitet af de offentlige udgydelser af følelser, foruroligede regeringen og det kommunistiske parti embedsmænd. Jiang Qing (Mao Zedong kone) og Mao Yuanxin, anså forsamlingen som en trussel mod kulturrevolution bevægelsen, og får Mao til at erklære demonstrationen at være kontrarevolutionær. I løbet af natten af til den 5. april, sørgede sikkerhedsstyrkerne for at området omkring monumentet fik fjernet alle kransene, blomsterne og digtene. Den 5. april vendte titusinder af Beijing beboere til monumentet på Den Himmelske Freds Plads og var chokerede over at finde pladsen tom for alt det der var blevet lagt dagen før. Hertil kom at militsen omringede området, og derefter gik i gang med at drive folk væk fra monumentet. Demonstrationerne udviklede sig til en direkte konfrontation mellem demonstranter og politi. 3.000 – 4.000 af demonstranterne blev arresteret og anklaget for kontrarevolutionær virksomhed.
På det politiske plan fik Deng Xiaoping hovedansvaret for begivenhederne, hvilket medførte, at han endnu engang blev frataget alle sine poster i kommunistpartiet.
1976  7. april  Deng Xiaoping blev i april fjernet fra magten.

Efter demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads den 4. og 5. april 1976, Knyttede medierne efterfølgende hændelsen til Deng Xiaoping, der var første vicepremierminister og stedfortræder for Zhou Enlai som var syg. Der gik rygter om, at den ”kulturrevolutionære gruppe” i partiledelsen var blevet bange for Dengs indflydelse og dermed forsøgte at få ham fjernet fra partiets top. Den 7. april vedtager Politbureauet at fjerne Deng Xiaoping fra alle lederstillinger samtidig med at de suspenderede hans parti medlemskab.

1976   juli  Zhu De dør
Zhu De, 1885-1976, kinesisk general og militær øverstkommanderende. Zhu blev medlem af Kinas Kommunistiske Parti i 1922, og i 1928 grundlagde han Folkets Befrielseshær sammen med Mao. Han fortsatte med at være en fremtrædende ældre statsmand indtil sin død i juli 1976. Ironisk nok, hans død kom seks måneder efter død kinesiske premierminister Zhou Enlai , og blot to måneder før død Mao Zedong . Zhu blev kremeret tre dage efter sin død. Han ville have blevet 90 år i december 1976.

1976 9. september  Mao Zedong dør
Mao Zedong , (December 26, 1893 - September 9, 1976) omskrives også som Mao Tse-tung og almindeligvis omtalt som formand Mao, var en kinesisk kommunistisk revolutionær, politisk teoretiker og politiker. Arkitekten og grundlægger af Folkerepublikken Kina fra dets oprettelse i 1949, han styrede landet som formand for centralkomiteen for det kommunistiske parti i Kina indtil sin død i 1976.

1977   Deng Xiaoping genoptages i ledelsen.
Deng Xiaoping viser sig at være den dominerende figur blandt pragmatikerne i lederskab. Under ham, Kina forpligter vidtrækkende økonomiske reformer. Målet er at erstatte planøkonomien med en markedsbaseret økonomi. Det skal øge den økonomiske vækst og hæve levestandarden. ’Kinesisk socialisme’ Priserne skal afgøres af udbud og efterspørgsel, og medarbejdere skal ansættes og fyres efter kvalifikationer og Indsats. Det nye system kaldes ’kinesisk socialisme’ og ’socialisme med et kinesisk ansigt’.
1978 Kontraktsystemet afløser kollektivet på landet.
Deng Xiaoping reformerede landbruget og indførte kontraktsystemet, hvor bønderne selv kunne leje sig til et stykke jord, hvilket resulterede i opløsningen af Maos folkekommuner. Bønderne kunne i højere grad selv afsætte deres varer på frie markeder og i perioden 1978-84 tredobledes bøndernes gennemsnitlige indtægter.

1978 Økonomiske reformer
Deng Xiaoping og gruppen omkring ham fik i 1978 flertal på det afgørende møde, hvor der skulle tages stilling til spørgsmålet om reformer, den 11. Centralkomites 3. plenummøde, som det hedder i Kina. Det blev vedtaget, at der skulle gennemføres økonomiske reformer, og at Kinas økonomiske modernisering nu skulle være hovedemnet og ikke klassekampen som tidligere. Deng Xiaopings ide, at sandheden skal søges i kendsgerninger og praksis og ikke i de socialistiske skrifter, blev vedtaget. Der skulle også tages endelig stilling til Kulturrevolutionen, og alle, der var blevet forfulgt i de foregående år, skulle rehabiliteres.

1979 Kina og USA opretter fulde diplomatiske forbindelser,
Begyndende fra 1. januar 1979, havde USA og Kina officielt etableret diplomatiske forbindelser, som markerer en historisk vendepunkt i de bilaterale forbindelser. Fra da af, trådte de amerikansk-kinesiske forhold i en ny fase.

1979 Kina indføre ét-barns-politik
I 1971 satte partitoppen for første gang en kampagne i gang for at begrænse befolkningsvæksten.
Trods glimrende resultater i 1970’erne, hvor befolkningsvæksten var faldet fra 2,8% til 1,3%, besluttede regeringen at indføre den regulære ét-barns-politik i 1979. Der blev fokuseret på fire hovedområder: sene ægte¬skaber, sene føds¬ler, færre børn, fødsel og opdragelse af sunde børn. Således blev der indført en ægteskabslov, alderskravene for bryllupper blev sat til 20 for mænd og 22 for kvinder. Målet med de fire hoved¬punkter var at sænke den nuværende og fremtidige befolkningsvækst, fremme social og økonomisk udvikling, og hæve folks levestandard.
Med de øgede krav til befolkningen var det nødvendigt at have incitamenter, der kunne få folk til at overholde reglerne. Der indførtes belønninger for de familier, der skrev under på, at de kun ville have et barn og dem som overtrådte ét-barns-princippet blev straffet. Belønningerne kunne f.eks. være gratis børnehave, gratis grundskole, gratis lægehjælp, for¬trinsret til større bolig etc. Straffen kunne være en afgift på 10% af lønnen et antal år, tilbage¬betaling af de opnåede økono¬miske fordele ved første barn, engangsbøder, lønnedgang eller direkte fyring. Straffene kunne gå udover familiemedlemmer eller medansatte, hvilket selv¬følgelig betød et større pres, for dem, der brød reglerne.
I følge officielle kinesiske tal fødes der 1,8 barn per familie i Kina i dag. I starten af 70’erne var tallet 5,8 barn. I Danmark er gennemsnittet 1,77 børn per familie (Danmarks statistik 1. januar 2007)

1979  12. september . Droning Magrethe i Kina
Som det første kongelige overhoved indleder dronning Margrethe og prins Henrik 12. september 1979 et 10 dages statsbesøg i Kina. Regentparret var en del rundt i de ti dage, besøget varede, og så både erhverv og kultur. Den forbudte By fik besøg, og Margrethe og Henrik var på den kinesiske mur

1980  Åbning mod omverdenen
I 1980 begynder en ny reform, som skal åbne Kina mod omverdenen. Udenlandske Investeringer bliver tilladt, og økonomiske frizoner etableres i de sydlige provinser.
Årstal

1980   Særlige økonomiske zoner
I maj 1980 CPC Central Udvalg og statsråd besluttet at oprette fire særlige økonomiske zoner i byerne Shenzhen, Zhuhai, Shantou (Guangdong-provinsen) og Xiamen (Fujian-provinsen), som var betydeligt mål for Kina til at bruge udenlandske midler og trække på avanceret erfaring på teknologi og ledelse fra fremmedelande.

1981   Statsminister Anker Jørgensen i Kina
I oktober 1981 mødtes statsminister Anker Jørgensen med Deng Xiaoping i Beijing.
Anker Jørgensen lavede aftaler med Kina om store danske statslån til den nye kinesiske økonomiske reformpolitik. Statslånene gavnede også dansk eksport til Kina.

1984    Samarbejde med udenlandske firmaer
Der åbnes for samarbejde med udenlandske firmaer i særlige "økonomiske zoner" langs kysten i Kina.

1986   Statsminister Poul Schlüter i Kina
I februar 1986 besøgte statsminister Poul Schlüter Kina og mødtes med Deng Xiaoping i Beijing.
Poul Schlüter sagde bl.a. til Deng Xiaoping, at »Danmark ønskede at blive verdensmester i at forstå og handle med Kina«

1987  De gamle ledere træder tilbage.
Blandt dem er Deng Xiaoping. Yngre folk vælges ind i ledelsen. Li Peng bliver statsminister. Zhao Ziyang er formand for KKP.
1989  3-4 juni Demonstration på Den Himmelske Fredsplads
Den 3-4. juni 1989 blev mange hundrede arbejdere, studenter og andre civile dræbt ved Tiananmen pladsen i den centrale del af Kinas hovedstad, Beijing og andre steder i byen. Allerede i april 1989 havde studenterne indledt omfattende demonstrationer for demokratiske reformer i landet. De var koncentreret til Tiananmen pladsen, der frem til den 3-4. juni blev holdt besat af studenterne. Udløsende for demonstrationerne var kravet fra de studerende om politisk rehabilitering af Hu Yaobang, der var død kort tid forinden. Hu havde 2 år tidligere vist forståelse for daværende studenterprotester, og var derfor blevet fjernet fra sine poster i partiet - bl.a. som dets generalsekretær. En politisk rehabilitering af Hu ville være en støtte for studenterne. Af samme årsag blev den afvist af partiet, der imidlertid var splittet mellem partiets egentlige magthaver Deng Xiaoping der gik ind for en hård linje og daværende generalsekretær Zhao Ziyang, der gik ind for forhandlinger med studenterne. Protesterne fortsatte og den 20. maj blev Beijing erklæret i undtagelsestilstand. Samtidig fortsatte studenter fra hele Kina med at strømme til hovedstaden for at støtte protesterne, og studenterne gik nu videre i deres krav, og krævede at partiets ledelse gik af. Men samtidig var også studenterne splittede og meget dårligt organiserede. Nogle ønskede forhandlinger med regeringen, og i flere omgange trak mere moderate fraktioner af studenterbevægelsen sig ud af protesterne og bort fra pladsen. Samtidig stilede en mere radikal fraktion af bevægelsen mod en voldelig konfrontation med regimet. Konfrontationen skulle være med til at bevidstgøre studenterne og landets øvrige befolkning og dermed lede frem til, at partiet blev styrtet fra magten. Umiddelbart efter 20. maj, satte partiet militæret ind mod studenterne, men angrebet slog fejl. De fleste soldater kom fra området omkring Beijing og veg tilbage fra at skyde på deres egne bysbørn. Samtidig blev situationen stadig farligere for partiet, efterhånden som også stadig flere arbejdere sluttede sig til protesterne. Op mod 1 million kinesere var nu aktive i protesterne. Deng Xiaoping fik indkaldt nye troppestyrker, men denne gang fra provinsen, og den 3-4. juni blev de sat ind mod de demonstrerende arbejdere og studenter. Flere hundrede civile blev dræbt. Ikke blot på Tiananmen pladsen men også flere andre steder i hovedstaden. Partiets generalsekretær Zhao Ziyang blev fjernet fra sine poster og sat i husarrest - som taber af magtkampen i partiet med Deng. Samtidig trak Deng sig dog også fra sin sidste formelle post i partiet for derved at reducere fordømmelsen fra omverdenen. Men samtidig indledte partiet en omfattende klapjagt i hele landet på arbejdere og studerende, der havde deltaget i oprøret.

1989 Jiang Zemin bliver generalsekretær
1989 - Jiang Zemin overtager som kinesisk kommunistpartiets generalsekretær fra Zhao Ziyang, der nægtede at støtte undtagelsestilstand under Tiananmen demonstr
tioner.

1992   Deng Xiaoping intensiverer fra 1992 de økonomiske reformer.
På et besøg i det sydlige Kina, gør han det klart, at der i de kommende år vil være ét og kun ét tyngdepunkt det politiske arbejde: Økonomisk udvikling. Skal socialismen bevares i Kina, må befolkningen have en meget bedre levestandard. Ellers vil det gå Kina ligesom landene I Østeuropa. Tiden er løbet fra planøkonomi Deng mener, at tiden er løbet fra doktrinær planøkonomi Specielt de store statsvirksomheder skal reformeres. Deres tab er vokset katastrofalt de seneste år. Varelagrene bugner, og produktudviklingen er gået I stå. Derfor må størstedelen af de statslige virksomheder lukke – med risiko for, at de 100 millioner arbejdsløse kinesere vil blive endnu flere.

1997  19. februar    Deng Xiaoping dør
Deng Xiaoping (22. August 1904 - 19. februar 1997) var en kinesisk politiker, statsmand og diplomat Som leder af Kinas Kommunistiske Parti, var Deng en reformistisk der førte Kina i retning af en markedsøkonomi. Selvom Deng aldrig fungerede som statsoverhoved, eller generalsekretær for Kinas Kommunistiske Parti , var han ikke desto mindre den reelle leder af Folkerepublikken Kina fra 1978 til 1992 Deng var født ind i en bondestand i Guang'an , Sichuan, Kina , har studeret og arbejdet i Frankrig i 1920'erne, hvor han blev påvirket af marxismen-leninismen . Han sluttede sig til Kinas Kommunistiske Parti i 1923. Da han vendte tilbage til Kina, arbejdede han som politisk kommissær i landdistrikterne og blev betragtet som en "revolutionær veteran" fra Den Lange March. Deng var også medvirkende til Kinas økonomiske genopbygning efter ”det store spring fremad” i begyndelsen af 1960'erne. Hans økonomiske politik var i modstrid med de politiske ideologier fra Formand Mao Zedong . Som følge heraf blev han udrenset to gange i løbet af Kulturrevolutionen, men genvandt fremtrædende plads i 1978 og udmanøvrerede Maos udvalgte efterfølger, Hua Guofeng . Deng arvede et land fyldt med sociale og institutionelle elendighed som følge af Kulturrevolutionen og andre masse politiske bevægelser fra Mao æraen. Deng blev kernen i den " anden generation "af kinesiske ledelse. Han betragtes som "arkitekten" af en ny type socialistisk tænkning, der har udviklet socialisme med kinesiske karakteristika og førte kinesiske økonomiske reform gennem en syntese af teorier, der blev kendt som " socialistisk markedsøkonomi ". Deng åbnede Kina for udenlandske investeringer, det globale marked, og var manden der udviklede Kina til en af de hurtigst voksende økonomier i verden og hæve levestandarden for hundreder af millioner af kinesere.

1997             Hongkong overdrages til Kina

Kronkolonien Hongkong overdrages af Storbritanniens til Kina den 1. juli 1997.
Hongkong udgør herefter en såkaldt Special Administrative Region (SAR). Styret under Kina fungerer efter modellen, et land – to systemer, et princip, der hidrører fra aftalen fra 1984 mellem Storbritannien og Kina om tilbageleveringen af Hongkong. Aftalen fremgår af the Sino-British Joint Declaration af 26. september 1984. Under ”et land – to systemer” rincippet praktiseres Kinas socialistiske system ikke i Hong Kong, og det hidtidige markedsøkonomiske system og tilsvarende livsform kan fortsætte uændret i halvtreds år, dvs. indtil 2047.

1999   Halvtredsårsdagen for Folkerepublikken Kina den 1. oktober.

2002 november     Hu Jintao bliver udnævnt til præsident
Vicepræsident Hu Jintao bliver udnævnt til præsident efter den afgående præsident Jiang Zemin. Jiang Zemin bliver genvalgt som leder af den indflydelsesrige militærkommission, som fører tilsyn med de væbnede styrker.

2005, november: Kina gennemfører sin anden bemandet rumflyvning, med to astronauter.

2006, maj: Arbejdet med det store dæmningsprojekt ”De Tre Slugter” afsluttes

2007, september: En ny romersk-katolsk biskop i Beijing bliver indsat.
Den første i over 50 år, med stiltiende godkendelse af Paven i Rom

.

2008, januar: Den værste snestorm i årtier, er rapporteret at have påvirket op til 100 millioner mennesker.

2008, maj: Et massivt jordskælv rammer Sichuan-provinsen og har dræbt titusindvis af mennesker.

2008, august: Beijing er vært for De Olympiske Lege.

2012, januar: Kinas bybefolkning overstiger Kinas landbefolkning.

2013: Loven om Etbarnspolitikken blev ændret:
Etbarnspolitikken tilskyndte par til kun at få et barn. Begrænsningen blev håndhævet strengt i byområder, men der var regionale forskelle. I landområder havde et par normalt lov til at få to børn, hvis det første var en pige eller er handicappet. I 2013 blev loven ændret så at et par kan få 2 børn, så længe at den ene af parret er enebarn.

2015: Loven om  Etbarnspolitikken ophævet, til at alle par kunne få to børn.