Kina portal
Forside Samfund Historie Kultur Folkekultur Kunst Filosofi Religion
Astrologi Horoskop Geografi Natur Seværdigheder Danmark-Kina Om kina-portal
Loading

Kinas historie: tema oversigt klik her

Kinas historiske tidslinje

Kinas historie går mere end 1,7 millioner år tilbage, hvor arkæologiske udgravninger har fremvist vidnesbyrd om menneskets eksistens i old-stenalderens Kina.

Kina er en af verdens ældste civilisationer på et højere kulturelt udviklingsstade helt tilbage til seks årtusinder f.Kr.

Gennem hele sin lange historie har Kina skiftet mellem at være ét mægtigt rige, der undertvang nabolandene, og en samling mindre dynastier, der ikke kunne forsvare sig mod hunner, tatarer, mongoler og andre erobringslystne magter.

Utallige skiftende kejsere har regeret gennem tiderne.
På denne side er Kinas historiske tidslinje fra 1,7 mill år tilbage og frem til i dag.

1,7 mill år f.Kr.Yuanmou mennesket

Det tidligste vidnesbyrd om menneskets eksistens i old-stenalderens Kina, foreligger i form af to fortænder fundet ved Yuanmou i Yunnan provinsen.

På grundlag af målinger af de aflejringer tænderne blev fundet i, skulle de være mindst 1,7 millioner år gammelt. Fundet af grove stenredskaber og trækulsfund i de samme aflejringer, tyder også på at brugen af ild var kendt af Yanmou mennesket.

650.000 f.Kr. Lantian mennesket

Det tidligste fund af primitive mennesker brug af stenredskaber og ild
Jæger- og samlerkultur og hulebeboelse

500.000 f.Kr. Beijing menneskethttp://www.kina-portal.dk/historie/arkaelogisk/peking-man.jpg

Blev fundet i 1929. Et af de ældste fundne menneskelignende væsen, der er opkald efter det fundne sted Zhoukoudian (Chou Kou Tien) ca. 42 km. sydvest for Beijing.

Beijing mennesket var af arten Homo erectus, der har kunne gå oprejst, har sikkert kunne tale fremstille enkle redskaber. Beijing mennesket har haft et lille hjerne rumfang.

Ild har været anvendt til varme og ved madens tilberedning, der er ikke fundet beviser på at mennesket selv har kunne gøre ild.

Beijing mennesket har været jæger, hvor de har drevet jagt på bl.a. gazeller og vildheste.

De bevarede redskaber er alle af stenhård grøn sandsten, kalksten, kvarts og kvasit. Tilsyneladende har redskaberne været brugt som håndredskaber, dvs. uden nogen skæftning.

Nogen mere åndelig kultur synes Beijing-mennesket  ikke at have været i besiddelse af. Beijing-menneskets efterladenskaber tyder ikke på nogen form for kunstnerisk stræben.

20.000 -10.000 f.Kr. Øvre hule menneske

I Zhoukoudian blev der fundet, i en hule højere oppe i en kalkstenhøj, rester af et ”øvre hulemenneske”.

Dette er tilsyneladende et af de første spor af menneske arten homo sapiens (det tænkende menneske). Hulen blev fundet i 1930, hvor man fandt rester af mænd, kvinder og børn, der var blevet dræbt.

Fundet viser tegn på de første kulturelle mennesker, idet der har bestået et begravelsesritual, hvor ligene er overstrøet med pulveriseret jernglans, (et rødbrunt mineral, der består af jern-tveilte).

Det er også her at man finder bemalede perler, dyre-tænder, ornamenter af muslingeskaller.

Da Zhoukoudian ligger et godt stykke fra kysten, tyder det på at der har været noget handelssamkvem mellem andre samfund. Det er her vi kan genkende vor tids menneske art.

7.000 – 5.000 f.Kr. Peiligang kulturen

I 1977 fandt arkæologerne en boplads ved Peiligang i den øst-centrale Henan provins. Udfra fundet har man der dyrket landbrug og haft husdyravl (svin).

Der blev også fundet potteskår, der tyder på at man var i stand til at fremstille lertøj..Denne kultur eksisterede fra 7000 f.Kr. til 5000 f.Kr.. Over 70 lokaliteter er blevet udpeget som Peiligang kultur.

Arkæologer mener, at Peiligang kulturen var begyndt med lidt politisk organisering.
Denne kultur praktiseres landbruget i form af at dyrke hirse og dyrehold i form af svin. Kulturen er også en af de ældste i oldtidens Kina der kunne lave keramik.

ca. 5000 – 2.500 f.Kr: .http://www.kina-portal.dk/historie/img/krukke-Yangshao.jpg Yang shao kulturen.

.Er den ældste neolitiske agerbrugskultur i nordkina, som er opkaldt efter en lille landsby Yangshao i Henan provinsen. 

Arkæologer fandt her i 1922 noget lertøj karakteriseret ved en grå og en rødlig keramik, der kan dateres 5-7 tusinde år tilbage. Landbruget var svedjebrug hovedsagelig Hirse.

Centrum for syntes at have ligget i Shaanxi og Shanxi. Landsbyerne var enkle runde bosættelser.

ca. 3.000 f.Kr. Long Shan kulturen

Kulturen karakteriseret ved sort keramik. Stationær landbrug som husdyr kendes svin, får, køer og hunde der alle tjener som menneskeføde. Det er fra Lungshan vi besidder de første spor af kinesisk religiøsitet, idet der har eksisteret.

Centrum syntes at have ligget i Shandong. I Long Shan gravene har man fundet en mængde smukke sorte krukker, øjensynlig modelleret op på drejeskive og de beviser eksistensen af et forbløffende udviklet samfund.

Long Shan folket har bygget huse, som ikke er meget forskellige fra dem, kinesiske bønder bor i den dag i dag. De har boet sammen i landsbyer og brugt muslingeskaller som mønt. Vognen på hjul blev hos dem trukket af tæmmet heste.

2.853 – 2.698 f.Kr.: De tre guddommelige herskere

De legendariske tre såkaldte guddommelige, der siges at være gude-konger der anvendte deres magiske beføjelser til at forbedre livet for deres folk.

På grund af deres høje dyd, levede de længe og fik en høj alder.De regerede i en periode med stor fred.Først var der FU-XI, derefter Shen-NONG, og endelig Yen Ti (Sui-Ren. Efter dem fulgte de menneskelige kejsere WU-DI

2853 — 2738 f.Kr.:Fu Xi

(også kaldet: Fuxi, Fu Hsi, Fu Xi Shi, Fu Shi) var den første af de tre såkaldte guddommelige hersker.http://www.kina-portal.dk/historie/img/Fu-Xi.jpg

Mest kendt er han for at være ophavsmand til de linære tegn, der senere udmøntede sig i de otte trigrammer (Pagua) og beskrives i en af Kinas mest berømte bøger nemlig visdomsbogen I Ching.

Men den guddommelige hersker Fu Xi tilskrives også andre ting, såsom at lære folket at jage, benytte fiskenet, avle silkeorme, og tæmme vilde dyr.

Fu Xi stod bagved en lov, der opdelte alle kinesere under 100 familienavne og forbød folk med samme familienavn at gifte sig med hinanden.

2852 — 2737 f.Kr.: http://www.kina-portal.dk/historie/img/ShenNong.jpg Shen-NongShen-Nong

Den guddommelige hersker af planter, landbrug og urtemedicin.
Måske mere en fiktiv figur fra den kinesiske mytologi end en historisk figur.

Shen Nong var den der opfandt træploven, hvorved man kunne dyrke landbrug. Han var også den der opdagede teens og urtemedicinens virkning, ved at prøve hundredvis af urter, var han i stand til at beskrive virkningen af de forskellige urter.

Nogle af urterne var giftige, hvor han så drak te som modgift. Han anses for at vær gud for vinden og beskytter af lægestanden.

2737 -– 2697 f.Kr: Yen Ti

også kaldt: Sui-Ren-Shi, Yen-Di, Yen-Ti) Den sidste af de tre guddomelige kejsere. Han lærte menesket hvordan, de ved hjælp af ild kunne tilberede maden.

2697–2205 f.Kr: De fem sagnkejsere

Efterfulgte de tre guddommelige kejsere.
Historikere har ikke kunne opnå enighed om hvem de fem legendariske sagnkejsere egentlig var.Nogle kilder hævder det var Huang Di, Shao Hao, Zhuan Xu, Di Yao og Di Shun. Mens andre kilder hævder det var Shao Hao, Zhuan Xu, Gao Di, Di Yao og Di Shun.

2697 — 2597 f.Kr.: Huang Di (Den Gule Kejser)

Den Gule Kejser indførte lansbrugsredskaber omtrent, som dem der har været i brug indtil vores århundrede.
Huang Ti tilskrives også et af verdens ældste klassiske værker om medicin Huang Di Nei Jing “Den Gule Kejsers Klassiker Om Indre Medicin” der beskriver brugen af lægeurter og akupunktur.

2597–2513 f.Kr: Shao Hao

Shao Hao (Jin Tian Shi) indførte bestemte tider for religiøse ceremonier, byggede observatorium, ansatte astronomer, som skulle tyde solens, månens og stjernernes baner.
Han byggede sit kongerige ved Qian Yang og gjorde byen Qiu Fu til hovedstad.Han lærte folket at bygge paladser og templer og at skrive med fuglefod-skrift, der var inspireret af fugle- og dyrefodspor.

2.513 – 2.435 f.Kr.: Zhuan Xu

(Zhuan Xi, Gao Yang Shi). Sønnesøn af den gule kejser og søn af Chang Yi. Hjalp Shao Hao og fik til gengæld herfor tildelt området Gao Yang, hvor han etablerede sit kongedømme og gjorde byen Diqiu til hovedstad

2.435-2.365 f.Kr.: Di Ku

(Ti Gu, Gao Xin Shi) Var havede oldebar af Huang Di. Hjalp Zhuan Xu til gengæld herfor fik han i en alder af 15 år, tildelt området Xin. Efter han var blevet konge, kom hans kongedømme til at blive kendt under navnet Gao Xin Shi, hvor han gjorde Hao (Henan provins) til hovedstad.

2357– 2255 f.Kr.: Yao Di

(Yao Tang) var Di Ku´s anden søn. Han blev tildelt området Tao og senere området Tang. Han blev født i Yi og gjorde byen Qi til sin hovedstad.
Alle disse oplysninger er i og for sig ganske overflødige, men de kan måske bidrage lidt til forklaring på hvor de forskellige konger blev kaldt så mange forskellige navne.
Efter navn på deres fødeby, deres landområder, deres hovedstand etc. Yao Di var øjensynelig en god konge, klog og med stor medfølelse for sit folk.

2255 — 2205 f.Kr.: Shun Di

Shun Di (der også blev kaldt for Yu Shu og Yao Shun).
Efter Yao Di´s død overtog Shun Di kongedømmet.
Shun Di var lige som sin forgænger en god og vellidt konge, der især nød bøndernes gunst.
Han søgte at forbedre flodernes løb, for at undgå oversvømmelser, forbedrede kalenderen og standardiserede vægt og længde målene.

Et sofistikeret uddannelsessystem eksisterede i Shuns regeringstid.
Sung døde på en rejse ude i vildmarken, efter 18 år på tronen og da ingen af hans sønner blev anset værdige som efterfølgere, blev Da Yu udnævnt som hersker.

2205 – 221 f.Kr.:
Styreformen i denne periode er en feudal styreform, med himlen (Tian) som øverste guddom.

Himlens mandat gives til kongen med titel af Himlens søn.
Storklaners oprindelsesmyter udvikles. Arkæologiske fund og skriftlige kilder, dokumenter den historiske tidsalder.

De oldkinesiske klassikere: Dokumenternes bog (Shu Jing) Sangenes bog ( Shi Jing) Ritualsamlingen (Li Ji) og Forvandlingernes bog Yi Jing (I Ching)
Det er fra disse kilder at de grundlæggende metafysiske begreber udvikles: dao, ying & yang, qi, de fem aktive elementer.

2205 — 1767 f.Kr.: Xia (Hsia) Dynastiet

Det første egentlige dynasti i Kina, hvor tronfølgen var arvelig indenfor den kongelige slægt.
Et dynasti er en slægt, som hersker, ikke blot i en landsby, men over et større territorium.
Xia stammen var den dominerende stamme i området. Yu, der var Xia folkets stammehøvding var grundlægger af det første Kinesiske dynasti.

Han fik samlet de andre stammer i området og var den dominerende over de andre stammer primært på grund af sin brug af bronze teknologier.Xia-dynastiets, rige omfattede nogenlunde, det vi,i dag kender som Henan provinsen, med hovedstad i Yanshi

Tidsmæssigt strækker Xia dynastiet sig over 14 generationer/17 konger fra år 2005–1767 f.v.t.
Under Xia-styrets sidste tid ligger det i strid med forskellige folk øst for dets område.
Det tærer på resourcerne, nederlag bliver hyppige, og omkring 1600 f.Kr besejres Xia-riget endeligt af Shang-folket, hvis leder stifter et nyt herskerhus – Shang-dynastiet.

1766 –1122 f.Kr.: Shang & Yin Dynastiet, Det oldkinesiske dynasti

Denne periode har fået betegnelsen ”old-kinesisk”, fordi det er her, at de ældste ler-, ben-, og bronzeting som arkæologer har funder er dateret tilbage til.

Man har før ment at Shang dynastiet hørte til sagntiden, men de arkæologiske fund har vist at egnene omkring ”Den Gule Flod” i denne periode har været hersket af mægtige fyrster, krigsherrer og ypperstepræster.

Ifølge ”Historiens Bog” (Shu Ching) var grundlæggeren af Shang dynastiet og dynastiets første kejser Cheng Tang, der var fyrste i den lille stat Shang, hvorfra dynastiet tog sit navn, indtil 1401 f.Kr. hvorefter det benævnes Yin.

Dynastiets sidste kejser var den tyraniske Chou Hsin, der ved misrøgt og grusomhed bragte dynastiet til fald ved at begå selvmord i året 1122 f.Kr.

1200 — 256 f.Kr. Zhou Dynastierne

Introducerede et af de længst varende begreber i det kinesiske statssamfund, Himlens Mandat.

Under denne opfattelse tildeler Himlen autoritet til en stærk og klog hersker og ophæver dette mandat for den herskere der fejler.

Tabet af Himlens mandat bliver bebudet ved, at der opstår naturkatastrofer, såsom oversvømmelser, jordskælv, hungersnød eller tørke.

Ved Zhou-dynastiet stiftelse udvides riget kraftigt, men mangel på kommunikation, praktiske betalingsmidler, samt det at Zhou-folket kun er en minoritet, gør det umuligt at beherske et så omfattende område.

Derfor må rigsherskeren nu uddelegere noget af sin magt til lokale stedfortrædere.Feudal-tiden er indtrådt. Feudalismen i Kina, som varer Zhou-æraen ud, er næsten identisk med Europas middelalder-lensvæsen to årtusinder senere.


Indenfor sit domæne har den lokale fyrste uindskrænket magt, og kan desuden få hjælp fra de kongelige hærstyrker hvis nødvendigt.
Til gengæld skal han lade kongen tilflyde en del af sit lens indtægter, samt bistå ham i krig.
Kongen og lensfyrsterne er ofte knyttet sammen med familiebånd. Kulturelt får skiftet fra Shang til Chou ingen betydning.


Adelen lever fortsat i byerne og af bønderne. Flerkoneri er udbredt.
Byggeteknikken er, modsat megen anden kunst, ikke højtstående. Hverken hos adelen eller bønderne, som lever i et-rums-lerhytter.

1122–770 f.Kr.: Vestlige Zhou (Chou)

770–207 f.Kr. Østlige Zhou (Chou)

I løbet af 800-tallet f.v.t. begynder forholdet mellem konge og fyrster at ændre sig. Kongens centralregering svækkes af voksende koruption og rivalisering mellem ministerne.

Fyrsterne bliver dristigere. Kan det betale sig, angribes nabolenene.
Til sidst er kongens magt rent nominel, og mod slutningen af 800-tallet består Zhou-riget i realiteten af ca. 150 selvstændige delstater.
Det ellers så stabile feudalsystem er i opløsning.

770–476 f.Kr.: Forår og efterår perioden

Krigene fortsætter, staterne angriber hinanden, de store opsluger de mindre, og omkring år 450 f.v.t. er antallet af stater nede på 20.

475–221 f.Kr.: Stridende stater periode

250 års hensynsløs kamp mellem de resterende 20 stater.
Som tiden går tager kampene til, og tilsidst er der reelt kun tre stater tilbage: Chu i syd, Qin i vest og Qi i øst.

Lederne af disse har fælles slutmål: At nedkæmpe alle modstanderne og blive øverste hersker. Deling af magten er utænkeligt.

Krigsførelsen bliver brutal. Hvor den i Zhou-tidens tidligere faser bar præg af ridderlige opgør, gælder det nu om at nedslagte fjenden i så stort tal som muligt.
Soldaterne er tvangsudskrevne selvejerbønder, og infanteri-styrkerne når ofte op på flere hundrede tusinde.

Våbenene er hellebarder, sværd og spyd. Også armbrøsten opfindes.
I lang tid ser Chu ud til at vinde, men til slut opnår Qin en afgørende magttilvækst og besejrer på en række felttog samtlige modstandere år 221 f.v.t.

Qin-lederen udråber sig selv til kejser, og dermed skabes kejserriget Qin.

21 f.Kr. — 1911 e.Kr Den første Kejser i et forenet Kina

Efter 250 års hensynsløse kampe mellem fyrstestaterne under de ”Stridende stater periode (475-221 f.Kr.) erobrede Qin statens hersker i årene 230-222 f.Kr. staterne Han, Zhao, Wei, Chu, Yan og Qi.

Umiddelbart efter sin sejr, gennemtvang han sin vision om et imperium bestående af alle staterne i hele Kina, han grundlagde i år 221 f.Kr. den første centraliserede enhedsstat i Kinas historie, der omfattede et område der næsten svarer til Kina i dag, en bedrift hvis konsekvenser påvirkede statssystemet helt op til det 20.århundrede.

221 — 206 f.Kr. Qin Shi Huang Di

Forening af Kina til et kejserige, Den første kejser udråbes.
Den kinesiske mur bliver sammenbygget. Kejser palads og mausoleum blive bygget nær Xian. Skrift, mål og vægt standardiseres. Den store bogbrænding.
Læs mere om Qin dynastiet her

206 f.v.t — 220 e.Kr.: Han dynastierne

Efter den borgerkrig og splittelse, der fulgte efter Shi Huang Di’s død, blev Kina igen genforenet med Han dynastiet , som er opdelt i to store perioder:
Den Vestlige Han eller Tidligere Han (206 f.Kr.-9 e.Kr) og Den Østlige Han eller Senere Han (25-220 e.Kr.).


Kinas grænser der blev fastlagt af Qin dynastiet og opretholdt af Han dynastiet, har mere eller mindre defineret nationen Kina op til i dag.
Han dynastiet var modsætning til det foregående Qin-dynasti, en periode med en kosmopolitisk kulturel opblomstring.

Han hovedstaden, Chang’an beliggende i dag i Shaanxi provinsen, var en kosmopolitisk monument alby-center, var en af de to største byer i den antikke verden hvor Rom var den anden.
Mange kinesere betegner stadig, den dag i dag, sig selv som Han-ren, (“han-personer”)

Årstal 206 f.Kr — 9 e.Kr.: Vestlige Han

  • Den kongfuzianske lære sejrer.
  • Eksamenssystemet indføres.
  • Statsmonopol på salt og jern.
  • Silkevejen åbnes.
  • Voksende uden- og indenrigshandel.
  • Ca. 60 mill. indbyggere.
  • Buddhismen kommer til Kina.
  • Kinas første ordbog (Shou Wen) skrives.
  • Papiret opfindes.
  • Det magnetiske kompas.
  • De første oversættelser af buddhistiske tekster til kinesisk.

Følgende årstal er e:Kr

9 –23: Xin-dynastie

Xin-dynastiet (pinyin: Xin Chao; bogstaveligt “Det nye dynasti”; 9-23) var i modsætning til den almindelige betydning af et dynasti, den havde kun en kejser. Den eneste kejser af Xin-dynastiet, var Wang mäng , der var nevø af Enkekejserinden Wang Zhengjun, og han blev magtfulde efter død af hendes sted-barnebarn, kejser Ai i året 1 f.Kr.

Efter adskillige år med at været dyrket som en person kult, tog han til sidst over som kejseren i 8 e.Kr. Men selv om han var en kreativ videnskabsmand og politiker, var han en uduelig regent, og hans hovedstad Chang’an blev belejret i 23 AD ved bonde oprørere.
Han døde under belejringen, og Han-dynastiet blev genoprettet i henhold til den oprindelige Liu Family

25 — 221: Det Østlige Han dynasti

Det Østlige Han dynasti betragtes som en fortsættelse af Det Vestlige Han-dynast, og blev oprettet ved Liu Xiu, der blev kejser Guangwu. Med Luoyang i Henan-provinsen som hovedstad.

Cirka 65 e.Kr. dukker de første referencer til Buddhisme op i Kina. 105 e.Kr. dokumentation for opfindelsen af papir. Voksende ny-taoistisk og buddhistisk indflydelse.

220 — 280: De Tre Kongeriger

De tre kongedømmers periode (kin. Sanguó) er en periode i Kinas historie fra 220 til 280 hvor Kina efter Han-dynastiets fald blev delt i tre kongedømmer: Wei i nord, Shu-Han i sydvest og Wu i syd.

Perioden var en tid med krig og stagnation og anses derfor for at være Kinas mørke middelalder.

Kongedømmerne blev gradvist forenet af en krigsherre fra Wei som grundlagde det efterfølgende Jin-dynasti.

220 — 265: De Tre Kongeriger Wei

Cao Wei var en af de regimer, der konkurrerede om kontrolen med Kina i løbet af de tre kongeriger periode. Det blev fastslået af Cao Cao, der bliver den mest magtfulde militære leder i det nordlige og centrale Kina.

Efter Cao Cao’s historiske bedrifter fik regimet navnet Wei; historikere ofte tilføje præfikset Cao (fra Cao Cao’s familie navn) til at skelne det fra andre stater i kinesisk historie også kendt som Wei.

222 — 264: De Tre Kongeriger Wu kongeriget

Kongeriget Wu, refererer til en historisk uafhængig stat i Jiangnan ( Yangtze Delta) region i Kina. I det meste af sin perioden var Wu rigets hovedstad Jianye, i dag kendt som Nanjing.

Kongeriget Wu, var under kontrol af en krigsherre Sun Quan. I modsætning til sine konkurrenter i de to andre stater, have han ikke virkelige ambitioner om at blive kejser af Kina.

Men efter Cao fra kongeriget Wei og Liu Bei fra kongeriget Shu hver erklæret sig for at være kejsere, besluttede Sun Quan t følge trop i 229, og havde dermed grundlagt Wu-dynastiet.

221 – 263: De Tre Kongeriger Shu kongeriget

Chengdu var hovedstad i Kongeriget Shu I vid udstrækning skyldes, at ledelsen af Zhuge Liang (en fremragende politiker og strateg) og andre personager fra Kongeriget Shu.

265 — 420 Jin Dynastiet

Jin-dynastiet var et dynasti, som herskede over hele eller en del af Kina fra 265 til 420 Det kan opdeles i to perioder.

Under den første, den vestlige Jin 265 – 316 blev Kina igen forenet. Som et resultat af oprør og invasion Jin mistet kontrollen i det nordlige og østlige Jin 317 – 420, var det kun i det sydlige Kina Jin herskede.

Navnene henspiller perioden’s hovedstæder. Første Luoyang i det nordvestlige og siden Jiankang i sydøst

265 — 316: Vestlige Jin dynasti

Den første af de to perioder, var det vestlige Jin-dynastiet der blev grundlagt af kejser Wu, bedre kendt som Sima Yan.

. I 280 erobre Jin staten Østlige Wu og Kina blev igen kortvarigt forenet. Hovedstaden var Luoyang indtil 311, Hvorefter Chang’an var hovedstad de sidste 5 år af perioden.

317 — 420: Det Østlige Jin dynasti

Det Østlige Jin var det første af dynastierne, der har udviklet en kultur som adskiller sig fra det nordlige Kina.

Som en økonomisk centrum for hele Kina, har det haft stor betydning for hele Kina indtil i dag.

304 — 439: De Seksten kongedømmer

også kaldt for ” fem slags barbarer” (Wuhu Shiliuguo) Di, Jie, Qiang, Xianbei og Xiongnu, der i det væsentlige var tyrkiske, mongolske og tibetanske grupper

Den svage centralregeringen i det østlige Han og Jin-dynastieer tillod ikke at ikke-kinesiske stammer kom ind på kinesisk område i det nordvestlige Kina, bevirkede det at de seksten kongedømmer kunne etablere deres egne små dynastier i det nordlige Kina.

Selv om de tillagde sig kinesiske navne og skikke, er De Seksten kongedømmer, af historiker, ikke er anerkendte dynastier.

420 — 589: De sydlige og nordlige dynastier

De Sydlige og Nordlige Dynastier (kinesisk pinyin: nan bei chao; var en periode med borgerkrig og politisk splittelse.

Men det var også en periode hvor kunst og kultur blomstrende , og med fremskridt inden for teknologi. Her begyndte udbredelsen af den indiske Mahayana buddhisme sammen med kinesernes egne Daoism.

584 — 619: Sui Dynastiet

Sui-dynastiet der også er kendt som Da Xin,blev grundlagt af kejser Wen, eller Yang Jian, der havde hovedstad i Chang’an (nutidens Xian).

Det lykkedes at genforene landet i år 589 efter næsten fire århundreder af politiske opsplitning. Det blev markeret ved en genforening af det sydlige og nordlige Kina og opførelse af ”Den Store Kanal” eller Kejserkanalen.

Selv om det var en forholdsvis kort periode for et kinesisk dynasti, blev der vedtaget mange forskellige reformer af kejserne Wen og Yang.

Der var en jord fordelingssystem, som blev indledt for at reducere de rige, fattige sociale kløft, hvilket resulterede i øget produktivitet i landbruget.

Den statslige magt blev centraliseret og opdelt i tre afdelinger og seks ministerier. Møntsystemet blev standardiseret og igen forenet.

Forsvarsanlæg blev forbedret, og Den Kinesiske Mur blev udvidet. Buddhismen blev også spredt og udbredt i hele imperiet.

618 — 907: Tang Dynastiet

Kinas storhedstid under Tang-dynastiet (618-907)Tang dynastiet havde ligesom dynastier før og efterfølgende dynastier en cyklus, der omfattede en opbygning fra en anarkistisk periode over en opblomstrings periode og frem til dynastiets forfald.

Efter 300 års splittelse og fragmentering efter sammenbruddet af Han-dynastiet i 220 e.Kr., blev Kina igen forenet under Sui-dynastiet (581-618). 

De politiske og statslige institutioner, der er etableret i løbet af denne korte periode lægge fundamentet for vækst og velstand i den efterfølgende Tang-dynastiet. 

Præget af stærk og velvillige regel vellykkede diplomatiske relationer, økonomiske ekspansion, og en kulturel opblomstring af kosmopolitisk stil, Tang Kina dukket op som en af de største imperier i den middelalderlige verden.

 Købmænd, gejstlige og udsendinge fra Indien, Persien, Arabien, Syrien, Korea og Japan trængte gaderne i Chang’an, hovedstaden, og udenlandske tungesprog var en almindelig del af hverdagen.Læs mere om Tang dynastiet her

907 — 979: Fem dynastier og ti kongeriger

Denne periode mellem det foregående Tang dynasti og det næste Song dynasti, var en periode med politisk uenighed, kendt som Fem Dynastier og Ti kongedømmer Periode, og varede lidt mere end et halvt århundrede, fra 907 til 979. I løbet af denne korte periode, hvor Kina havde i alle henseender en multi-stat system.

Fem regimer lykkedes det at få hurtigt i kontrol over det gamle kejserige i det centrale og i det nordlige Kina. I samme periode, havde ti mere stabile regimer besat dele af det sydlige og vestlige Kina, så perioden benævnes også, at af De Ti Kongedømmer.

960 — 1279: Song Dynastiet

Song-dynastiet ( pinyin: Song Chao) var en regerende dynasti i Kina mellem 960-1279 e.Kr. Song dynastiet genskabte ikke Han og Tang dynastiernes imperium, men startede til gengæld tre århundrede af indre udfoldelse, som gjorde det til den samtidige verdens mest kultiverede rige.

Det var den første regering i verdenshistorien der udstedte pengesedler, og det første kinesiske dynasti der etablere en permanent stående flåde.

Song-dynastiet er opdelt i to forskellige perioder: den nordlige og sydlige Song.

I den nordlige Song periode (960-1127), var Song hovedstaden Bianjing (nu Kaifeng) og dynastiet kontrollerede det meste af det indre Kina.

Det Sydlige Song (1127-1279) vedrører perioden efterdet nordlige Song dynasti mistet kontrollen over det nordlige Kina til Jin-dynastiet. I denne periode flyttede Song hoffet til syd for Yangtze-floden og etableret deres hovedstad i Lin’an (nu Hangzhou).

Selv om Song havde mistet kontrollen med det traditionelle område der også kaldes” den kinesiske civilisations vugge, langs Den Gule Flod, var økonomien var ikke i ruiner, da det sydlige Song havde 60 procent af Kinas befolkning og mest af det produktive landbrugsjord.

Det Sydlige Song-dynasti havde styrket flåden for at forsvare sine farvande og grænser til lands og til at gennemføre maritime missioner i udlandet.

For at afvise angriberne fra Jin (og derefter mongolerne), udviklede Song en revolutionerende ny militær teknologi, nemlig brugen af krudt til kanoner og skydevåben.

907 — 1125: Liao Dynastiet

Liao dynastiet (pinyin: Liáo Chao), 907-1125, også kendt som Khitan imperiet, var et imperium i det nordlige Kina, der regerede i de områder af Manchuriet, Mongoliet, der i dag er dele af det nordlige Kina.

Det blev grundlagt af Yelü Abaoji fra Yelu klanen, der var fra Khitan stammen, i samme år som Tang-dynastiet kollapsede (907). Selv om det oprindeligt var kendt som Khitan imperiet, vedtog kejseren Yelü Ruan officielt navnet “Liao” (formelt “Store Liao”) i 947.

Navnet “Liao” bortfaldt i 983, men blev genoptaget i 1066.
Et andet navn for Kina på engelsk, Cathay, er afledt af navnet Khitan. Dette er også oprindelsen af de russiske ord for Kina, eller Kitay, og at en række andre østeuropæiske sprog.

Liao impiret blev erobret af Jurchen fra Jin dynastiet i 1125.
Men Yelü Dashi etableret Xi (vestlige) Liao dynastiet 1125-1220 med resterne af sit folk, også kendt som Kara-Khitan Khanate, som overlevede indtil ankomsten af Djengis Khan’s fælles mongolsk hær.

1271 — 1368: Yuan DynastietYuan Dynastiet

Yuan-dynastiet (Yüan-Dynastiet) er betegnelsen for den mongolske kejserslægt i Kina 1279-1368.

Det var under dette dynasti, at Marco Polo foretog sin rejse til Kina, som han kalte Cathay, hvor han har givet sin berømte skildring af landets indre forhold. Kublai Khan en mongolsk militær leder, og barnebarn af den legendariske Djengis Khan, var grundlægger og kejser (1279–1294) af det kinesiske Yuan-dynasti.

Dette betød en genrejsning af Kina som stormagt, og mongolherredømmet var i flere henseender en stabiliserende periode.

Kublai Khan genoprettede orden og statsstyre, tog vidtgående hensyn til kinesisk kultur og udbredte landets magt til Bagindien.

Samtidig viste mongolkejserne også en betydelig tolerance over for fremmede religioner og besøgende.Læs mere om Yuan Dynastiet og Kublai Khan

1368 — 1644: Ming Dynastiet

Ming-dynastiet, 1368-1644, var det sidste kejserdynasti der havde Han-kinesere som regenter.

Det efterfulgte Yuan-dynastiet, der havde kejsere af mongolsk oprindelse, og det blev efterfulgt af Qing-dynastiet, der havde kejsere af manchurisk oprindelse.

Hovedstaden blev flyttet fra Nanjing til Beijing, og ”Den Forbudte By” blev bygget.

Dynastiet indledte en periode med fornyet opblomstring af den kinesiske kultur.

Kunsthåndværket og særligt porcelænsfremstillingen nåede et kvalitetsniveau, der aldrig var set før. Ming monokrom porcelæn blev berømt over hele verden.

Kinesiske købmænd udforskede alle kyster omkring det Indiske Ocean, og i 1433 banede kinesiske skibsekspeditioner under ledelse af admiral Zheng He, handelen med Sydøstasien, Indien, Afrika og Østafrika.

Man opbyggede en kolossal krigsflåde, hvor de største, firemastede skibe vejede 1.500 tons. Hæren kom op på en stående styrke af 1 million mand. Det kan næppe diskuteres, at Kina var det mest udviklede samfund på jorden i den tidlige Ming-periode.

Læs mere om Ming dynnastiet her

1644 — 1911: Qing Dynastiet

Qing-dynastiet (kaldes også manchu-dynastiet) blev det sidste kinesiske dynasti der regerede i Kina.

Qing dynastiet blev grundlagt efter sejren over Ming Dynastiet, der brød sammen efter oprør og angreb fra manchuerne.

Manchu’erne var tidligere kendt som Jurchen og startede en invasion i Kina i midten af 1600 tallet. Selv om manchuerne begyndte som ‘fremmede” erobre, så tilpassede de sig hurtigt de normer, der blev fastsat af konfucianismen for traditionelt Kinesisk styre, og regerede som traditionelle indfødte dynastier.

Lidt ændringer kom der dog, idet ”hårpisken” blev indført hvor håret blevet skrabet af forreste del af hovedet og så blev resten af håret samlet i en lang hestehale.
Straffen for ikke at følge den nye lov var henrettelse.

  • Danmark indleder regelmæssig hande på Kanton.
  • Opiumkrigen (1839-42)
  • Taiping-opstanden (1850-64).
  • Bokseropstanden (1900)
  • Revolutionen bryder ud (1911).

1900: Bokseropstanden

Bokseropstanden (Yìhétuán Qiyi “Det harmoniske og retfærdige samfund”) er den i Europa gængse betegnelse for en national, fremmedfjendtlig bevægelse i Kina, der 1898-1899 opstod i provinserne Sjantung og Tsjili, særlig efter enkekejserinde Cixi’s reaktionære statskup i september 1898, og som iværksatte en opstand mod vestlig politisk og kommerciel indflydelse i Kina, i 1898.

I august 1900 havde 230 udlændinge mistet livet, mens tusinder af kinesiske kristne og rebeller var blevet dræbt.

1911 – 1949:
Denne periode dækker republikperioden indtil hvor Folkerepublikken begynder.

I slutningen af 1911 skabte Sun Yat-sen den kinesiske republik, som var voldsomt plaget af borgerkrige.

Republikperioden startede med 1911 revolutionen og som republikkens første præsident aflægger Sun-Yat-sen den 1. januar 1912 i Nanjing ed på den nye forfatning.

Landet blev invaderet af Japan i 1937, og efter Japans nederlag i 1945 udbrød der borgerkrig mellem Maos kommunister og Chiang Kai-sheks nationalister.

1911: revolutionen

Den 10. oktober 1911 bryder et oprør løs i byen Wuchang ved Yangtze-floden i det centrale Kina.

Oprøret havde ikke nogen massebevægelse som grundlag.

Baggrunden for opstanden går tilbage til omkring år 1900, hvor Qing-dynastiet beslutter at omorganisere og modernisere den kejserlige hær efter europæisk forbillede.

I årene op til 1910 stiger utilfredsheden med det gamle kejserlige diktatur blandt intellektuelle indenfor hæren, og i løbet af 1911 finder adskillige mytterier sted i Wuchang.

De fleste af de generaler der deltog i oprøret var mere interesseret i magten end i de demokratiske reformer, Sun Yat-sen ønskede, og der udbrød rivalisering mellem generalerne.

Lederen af opstanden var Sun Yat-sen der således blev Kinas første provisorisk præsident, men da han ikke var militær stærk lavede han en aftale med Yuan Shikai, der var en højtstående general fra Qing-dynastiets militær.

Sun Yat-sen acceptere at Yuan Shikai blev republikkens præsident mod at Yuan Shikai sørgede for at få kejserinden til at underskrive den unge kejsers abdikation (kejseren var kun 6 år gammel).Det lykkedes og Yuan Shikai blev præsident den 22. marts 1912.

I 1915 udråbte Yuan Shikai sig selv til kejser men det mødte kraftig modstand og i 1916 abdicerede han og døde kort tid efter.
Det kastede Kina ud i en længere periode hvor flere krigsherrer kæmpede om magten.

1912: Sun Yat-sen

Som republikkens første præsident aflægger Sun-Yat-sen den 1. januar 1912 i Nanjing ed på den nye forfatning

1912: Kejser Puyi abdicerer

Den 12. feb. 1912 erklærer hoffet i Beijing, at barnekejseren Puyi abdicerer.
Hermed sluttede 250 års manchu styre og det to tusindårige kinesiske kejserdømme.

1912 Yuan Shikai bliver præsident

Som aftalt trådte Sun Yat-sen tilbage som præsident og Yuan Shikai valt som præsident den 22. marts 1912 i Nanjing. Yuan havde imidlertid ikke i sinde at forlade sin nordlige magtbase. Han blev derfor indsat i sit nye embede i Beijing, der nu blev republikkens hovedstad.

1914: Parlamentet opløses

Præsident Yuan Shikai opløser 1. januar parlamentet og udsendte en ny forfatning, der udvidede præsidentens magt betydeligt. Yuan Shikai sætter tropper ind rundt om i landet mod Kuomintangs styrker.

1914 – I. Verdenskrig

Japan proklamerer krig mod Tyskland og overtager tyskernes besiddelser i Kina.
Japans vigtigste mål var havnebyen Tsingtao på Shantung-halvøen i Kina, som havde været under tysk kontrol siden 1898.

Den 18. september 1914, gik 23.000 japanske tropper i land oven for byen og fik slutning fem dage senere af 1.500 briter.

De allierede begyndte derpå en vedholdende belejring af Tsingtao, som blev holdt af 4.000 tyske marinesoldater.

1915: I 1915 udråbte Yuan Shikai sig selv til kejser

men det mødte kraftig modstand og i 1916 abdicerede han og døde kort tid efter. Det kastede Kina ud i en længere periode hvor flere krigsherrer kæmpede om magten.

1919: 4.maj bevægelsen 

I 1919 begyndte ‘fjerde maj bevægelsen” at reagere på de uretfærdigheder der blev påført Kina fra Versailles traktaten der markerede afslutningen på 1. verdenskrig.

Det fremgår af artikel 156 i traktaten at det tyske herredømme over Shandong i Kina overføres til Japan.

Da det blev kendt, at regeringen havde godkendt at give de tyske koncessioner i Kina til Japan, udløste det en ny bevægelse, og denne gang var der tale om en massebevægelse.

Den 4. maj 1919 samledes Kinas ungdom, på Den Himmelske Fredsplads i Beijing, i protest mod de uretfærdige fredsbetingelser som blev påtvunget nationen gennem Versaillestraktaten.

Den deraf opståede 4. Maj Bevægelse med rødder i politiske og litterære kredse tog en nationalistisk drejning vendt imod udenlandsk herredømme.

Blandt de protesterende var Mao Ze Dong, som senere den 1. okt.1949 på den Himmelske Freds Port proklamerede oprettelsen af Folkerepublikken.

1921: Kinas kommunistiske parti oprettes

Selve grundlæggelsesvedtagelsen fandt sted den 31. juli 1921 på en båd på Nanhusøen i Jiaxing syd for byen efter, at delegaterne i huj og hast rømte den franske konsession

De 53 mand, som der var forsamlede, blev enige om det formelle partinavn: Zhōngguó Gòngchǎndǎng 中國共産黨 (Det kinesiske kommunistparti)

1925: Sun Yat-sen dør

Sun Yat-sen som ofte omtales som “Fader til det moderne Kina” dør den 12. marts 1925.

Selvom Sun anses for en af de største ledere i det moderne Kina, var hans politiske liv præget af konstant kamp og hyppige eksil.

Efter successen ved revolutionen mistede han hurtigt magten i den nydannede republik og ledede flere revolutionære regeringer som en udfordring til krigsherrerne, der kontrollerede det meste af landet.

Sun nåede ikke at se sit parti sikre sig magten over landet.

Suns primære arv ligger i hans udvikling af en politisk filosofi kendt som de Tre principper for folket (nationalisme, demokrati, og folkets velfærd), som stadig influerer kinesisk politik i dag.

1926: Borgerkrig begynder i Kina

Krigen begyndte i 1926, da Koumintang, ledet af den nyligt udnævnte generalissimo Chiang Kai-shek, hvor han var bekymret over den voksende styrke af kommunismen i Kina, og for den venstreorienteret og kommunistisk infiltration af nationalpartiet.

I Kina omtales den som den nationalistisk-kommunistiske borgerkrig.

Konflikten sluttede i 1949 med et uofficielt ophør af fjendtlighederne, da kommunisterne havde opnået kontrol over hovedlandet Kina, og nationalisterne havde kontrol over øerne Taiwan.

1931: Mukden hændelsen

Japanske tropper i det nordlige Manchuriet ødelægger en af deres jernbanelinjer og beskylde kineserne for sabotagen.

Denne hændelse fører til japansk annektering af Manchuriet. Japan omdøber det Manchukuo og det bliver en japansk marionet tilstand.

1934: Den Lange March.

Under opgøret mellem Chiang Kai-sheks nationalister og kommunisterne i den kinesiske borgerkrig, forlod en kommunistisk hær på omkring 100.000 mand i oktober 1934 deres baseområder i Jiangxi provinsen i det sydøstlige Kina og begav sig ud på en 10.000 kilometer lang rejse, hvor de under gentagne angreb fra nationalisthæren marcherede gennem nogle af Kinas mest uvejsomme områder.


Den lange march i 1934-35 blev et vendepunkt for det kinesiske kommunistparti og for partiets formand, Mao Zedong.


I oktober 1935 ankom de kun 8000 overlevende til Yanan i Shaanxiprovinsen i det nordvestlige Kina, og Mao Zedong var blevet partiets ubestridte leder.

1949, 1. oktober: Mao Zedong proklamerer oprettelsen af Folkerepublikken Kina.

Folkerepublikken Kina blev oprettet den 1. oktober 1949 efter en indædt borgerkrig mellem kommunistiske oprørstropper og den siddende Koumintang-regering, der flygtede i eksil til ø-provinsen Taiwan.

Den kommunistiske borgerkrigshelt Mao Zedong blev leder af landet og var det til sin død i 1976

1949: Kinas officielle navn er Zhonghuá Rénmín Gong-he-guo, som betyder “Den Kinesiske Folkerepublik”.

Folkerepublikken Kina blev oprettet den 1. oktober 1949 af Kinas Kommunistiske Parti, efter at kommunisterne havde vundet den kinesiske borgerkrig.

Nationalisterne, eller Kuomintang som de hedder, havde regeret Republikken Kina mellem 1911 og 1949.

Den 24. april besætter de kommunistiske styrker hovedstaden i Nanking (Nanjing).

Efter kommunisternes sejr, flygtede Kuomintang til øen Taiwan, som de kaldte Republikken Kina, i modsætning til fastlandet Kina der hedder Folkerepublikken Kina.

1949: Chiang kai-shek flygter til Taiwan

Efter mere end 20 års borgerkrig, flygtede Chiang kai-shek, den ledende mand i Kuomintang partiet, til Taiwan (Formosa) efter at være blevet slået af Maos kommunister. Chiang etablerer en selvstændig nationalistisk stat med støtte fra USA, ”Republikken Kina”.

1950: Tibet bliver en del af Folkerepublikken

Oktober 1950: Kina invaderer Tibet, der bliver del af Folkerepublikken Kina og hedder officielt Autonom Region Tibet.

Fra kinesernes side hed det sig at det var for at “befri” landet fra “imperialistisk undertrykkelse.” “Befrielse fra hvem og fra hvad? Tibet var et lykkeligt land med en solvent regering,”lød der bitre protest fra Tibet.

Men FN tog ingen forholdsregler, og hverken Indien eller Storbritannien ville intervenere på Tibets side. Kineserne besatte nøglepunkterne i landet, inden et år var gået.

1950: Danmark og Kina diplomatiske forbindelser

Den 8. maj 1950 etablerer Danmark og Kina diplomatiske forbindelser. I juni 1950 modtages Danmarks gesandt Alex Mørch af formand Mao Zedong.

1950: Lov om landbrugsreform vedtages

JUNI: Lov om landbrugsreform vedtagesder formelt omfordeler jorden fra godsejerne til bønderne. Det samme gør også en bestemmelser omfordeling af den rigdom af som mange familier der tilhørte den nationalistiske bevægelse.

1950: Kina ansøger om optagelse i FN

Folkerepublikken Kina ansøger om optagelse i FN. De afvises på baggrund af et veto fra USA. Men blev senere optaget i 1971

1950: Kina og Rusland underskriver venskabstraktat

1950: Kina rykker ind i Korea

1950-1953 – Koreakrigen. Kina rykker ind i Korea i november 1950, og først anses det for en enorm sejr, da de kinesiske tropper slår amerikanerne tilbage. I slutningen af krigen er kineserne dog nødt til at trække sig tilbage

1952: Kina starter Femårsplanen

Kinas første fem-årsplan. 10.000 ingeniører og teknikere fra USSR hjælper med til opbygningen af Kina.

Produktionen og væksten i denne fem-årsplan var eksplosiv.
Læs mere om den første femårsplan

1952: Jordreformen

Flere hundrede millioner bønder får tildelt jord, som er blevet eksproprieret fra de store jordbesiddere. Hundredvis af rige jordbesiddere bliver stillet for såkaldte folkedomstole og bliver i reglen dømt til døden.

1954: Den første forfatning for Folkerepublikken Kina

September: Den første forfatning for Folkerepublikken Kina bliver Kina er vedtaget på det første møde i den nationale folkekongres.

1955: Oprettelsen af kollektiver “på landet begynder

Kollektiviseringen sammenslog nogle lodder jord, og herefter fik en landsby ansvaret for det sammenlagte lod.

Børnepasning, madlavning og andre daglige rutineopgaver blev frataget kvinderne, så de også kunne arbejde i marken. Princippet var et fælles ansvar.

1957: Mao starter “de hundrede blomsters kampagne”

“Lad hundrede blomster blomstre”
Denne kampagne skulle tilgodese de lærde. Den gav en begrænset form for ytringsfrihed, hvor folket kunne komme med kritik af styremåden og ændringsforslag.

Navnet kommer fra en tale, som Mao holdt i 1956, i den udtalte han “Lad hundrede blomster blomstre og lad hundrede tankeskoler kappes”.

Blomsterdelen er ment på kunstnerne og digterne, medens tankeskoledelen er ment på de lærde. Det var propagandaministeren der fremlagde kampagnen i 1957, ved dens opstart.

Kampagnen blev hurtigt afsluttet igen, da Mao ikke var tilfreds med den kritik der kom. Det var til trods for, at kritikken var begrænset og vag.

Som resultat af den opdagede modstand mod kommunismen igangsættes en kraftig “anti-højre”-kampagne. Den udrensede såkaldte højreorienterede fra Partiet og mange var underlagt censur helt indtil Maos død i 1976.

1958: “Det store spring fremad”

“Det store spring fremad” igangsættes. Oprettelsen af folkekommunerne. Mao får sine idéer gennemført, og de viser sig at skabe en katastrofal hungersnød.

Resultatet af denne hungersnød er antaget forskelligt. Kinesiske forskere mener at det er 17 millioner døde, medens amerikanske forskere mener at tallet er oppe på 26 millioner.

En af idéerne ved denne plan, var at alle var lige, og derfor blev bønder sat til maskinarbejde og arbejdere sat til bondearbejde.

1959: Folkeoprør i Tibet

Marts: Et folkeoprør i Tibet oprør mod den kinesiske besættelse bliver besejret og Dalai Lama, Tibets åndelige og verslige leder, flygter til Indien.

1959: Lushan-konferencen

Lushan konferencen, begyndte den 2 juli 1959 . var en konference for centralkomiteen for det kommunistiske parti, og var en uformel diskussion om den store spring fremad.
Læs mere om Lushan konferencen

1962: »Det er ligegyldigt, om katten er sort eller hvid – så længe den fanger mus, er det en god kat«.

I sommeren 1962 blev linjerne igen trukket op.

På et møde om landbrugspolitikken i centralkomitéens sekretariat forsvarede Deng Xiaoping bøndernes individuelle brug og sagde: »Det er ligegyldigt, om katten er sort eller hvid – så længe den fanger mus, er det en god kat«.

Mao hørte gennem Dengs ord, hvad Deng virkelig mente. Det var ligegyldigt med bønderne, bare de producerede de fødevarer til byerne, som de skulle. Og essensen, der var ikke fokus på bønderne.

1964: Kinas første atombombe prøvesprænges.

Til trods for, at de russiske teknikere trak sig tilbage i 1960, lykkes det kineserne at bygge en atombombe, ud fra de efterladte planer.

1966: Kulturrevolutionen starter

Den kinesiske kulturrevolution 1966-69 er en enestående historisk begivenhed.
Læs mere om kulturrevolutionen.

1969: Kulturrevolutionen slutter

Aldrig før har historien være vidne til at et kommunistpartis, eller et andet dominerende partis leder, har mobiliseret masserne til et frontalangreb på landets grundlæggende institutioner.
Læs mere om kulturrevolutionen

1970: Mao inviterer præsident Nixon fra USA til at besøge Kina.

1971: Kina blev optaget i FN i 1971

Det var 21. gang der var en afstemning om Kinas optagelse i FN. USA stillede forslag om at to-tredjedele af stemmerne kunne afvise Kinas optagelse, men det mislykkedes, og Kina blev optaget i FN med afstemning på 76 for, 35 imod og 17 hverken for eller imod.

1972: Nixon rejser til Kina og møder Mao

I 1972 foretog den amerikanske præsident Richard Nixon en historisk rejse til Kina for at mødes med Mao, hvorefter der begynder en periode med forbedring i diplomatiske forbindelser med USA.

Besøget var et vigtigt skridt i en formel normalisering af forbindelserne mellem USA og Folkerepublikken Kina . Det var første gang en amerikansk præsident havde besøgt Kina, som indtil daværende tidspunkt havde betragtet USA en af sine fjender, besøget afsluttede dermed 25 års adskillelse mellem de to parter.
Nixon og Mao 1972
Tidligt i Nixons første embedsperiode begyndte den nationale sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger at sende tilnærmelser til den kinesiske regering, med hentydninger til varmere relationer.

Efter en række af disse tilnærmelser fra begge lande, fløj Kissinger på hemmelige diplomatiske missioner til Beijing, og i juli 1971 meddelte Nixon, at han ville besøge Kina det følgende år.

Besøget fandt sted fra den 21 til 28 februar, 1972, besøget tillod den amerikanske offentlighed at se billeder af Kina for første gang i over to årtier.

På det ugelange besøg havde præsidenten og hans mest højtstående rådgivere konkrete drøftelser med den kinesiske regering, herunder et møde med formand Mao Zedong. Nixon døbte besøget “den uge, der ændrede verden.”

1973: Udenrigsminister K.B. Andersen besøger Kina

I maj 1973 undertegnede K.B. Andersen en luftfartsaftale, under det første officielle danske udenrigsministerbesøg i Kina

1974: Statsminister Poul Hartling møder Formand Mao Zedong

I 1974 var Danmark’s statsminister Poul Hartling, som en af de allerførste vestlige regeringschefer inviteret på officielt besøg i Folkerepublikken Kina

Under besøget den danske statsminister havde møder med Kinas leder, Mao Zedong, premierminister Zhou Enlai og vicepremierminister Deng Xiaoping.

1976, 8. januar: Zhou Enlai, den kinesiske ministerpræsident, dør

Den kinesiske ministerpræsident Zhou Enlai dør.
Zhous sidste store indsats var sammen med Deng udarbejdelsen af den nye økonomiske plan i 1975, der sigtede på at gøre Kina til et moderne socialistisk industriland i år 2000.

I modsætning til mange af de ledende kommunister levede Zhou et beskedent liv.

Efter hans eget ønske blev hans aske strøet for vinden, og intet mindesmærke blev rejst efter ham.

1976, 4.- 5. april: Demonstration på Den Himmelske Fredsplads

I 1976 viste talrige kinesere deres sorg over premierminister Zhou Enlais død og demonstrerede over den såkaldte “4-bande” med formand Maos hustru Jiang Qing i spidsen. Jiang Qing får Mao til at erklære demonstrationen at være kontrarevolutionær.

Myndighederne anvender militæret til at fjerne demonstrationerne. I kinesisk kultur, falder Qing Ming festen 15. dage efter forårsjævndøgn, der er omkring den 21. marts, og derfor falder i begyndelsen af april måned hvert år.

Qing Ming betyder, klar og lys, og er starten på foråret, og traditionen tro, valfarter kineserne på denne dag pligtfuldt til deres forfædres grave, for at tilse og ordne deres gravsteder og sætter mad frem til dem.

Kommunistpartiet havde gjort det til en tradition at hylde de revolutionære martyrer.

I 1976 faldt Qing Ming festival den 5. april og allerede dagen før, valfartede hundredtusindvis af Beijing beboere, der sørgede over Zhou Enlais død, til Monument for Folkets Helte på Den Himmelske Freds Plads, hvor de begyndte at ligge papir kranse og hvide papir krysantemum ved foden monumentet.

Hundredvis af de sørgende borgere havde lavet håndskrevne digte, hvor mange af digtene mindedes gamle kinesiske historiske begivenheder, men de fleste havde til formål at kritisere Kinas daværende ledere.

Det store antal sørgende og intensitet af de offentlige udgydelser af følelser, foruroligede regeringen og det kommunistiske parti embedsmænd. Jiang Qing (Mao Zedong kone) og Mao Yuanxin, anså forsamlingen som en trussel mod kulturrevolution bevægelsen, og får Mao til at erklære demonstrationen at være kontrarevolutionær.

I løbet af natten af til den 5. april, sørgede sikkerhedsstyrkerne for at området omkring monumentet fik fjernet alle kransene, blomsterne og digtene.

Den 5. april vendte titusinder af Beijing beboere til monumentet på Den Himmelske Freds Plads og var chokerede over at finde pladsen tom for alt det der var blevet lagt dagen før.

Hertil kom at militsen omringede området, og derefter gik i gang med at drive folk væk fra monumentet.

Demonstrationerne udviklede sig til en direkte konfrontation mellem demonstranter og politi. 3.000 – 4.000 af demonstranterne blev arresteret og anklaget for kontrarevolutionær virksomhed.

På det politiske plan fik Deng Xiaoping hovedansvaret for begivenhederne, hvilket medførte, at han endnu engang blev frataget alle sine poster i kommunistpartiet.

1976, 7. april: Deng Xiaoping blev i april fjernet fra magten.

Efter demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads den 4. og 5. april 1976, knyttede medierne efterfølgende hændelsen til Deng Xiaoping, der var første vicepremierminister og stedfortræder for Zhou Enlai som var syg.

Der gik rygter om, at den ”kulturrevolutionære gruppe” i partiledelsen var blevet bange for Dengs indflydelse og dermed forsøgte at få ham fjernet fra partiets top.

Den 7. april vedtager Politbureauet at fjerne Deng Xiaoping fra alle lederstillinger samtidig med at de suspenderede hans parti medlemskab.

1976, juli: Zhu De dør

Zhu De, 1885-1976, kinesisk general og militær øverstkommanderende.

Zhu blev medlem af Kinas Kommunistiske Parti i 1922, og i 1928 grundlagde han Folkets Befrielseshær sammen med Mao.

Han fortsatte med at være en fremtrædende ældre statsmand indtil sin død i juli 1976.

Ironisk nok, hans død kom seks måneder efter død kinesiske premierminister Zhou Enlai , og blot to måneder før død Mao Zedong .

Zhu blev kremeret tre dage efter sin død. Han ville have blevet 90 år i december 1976.

1976, 9. september: Mao Zedong dør

Mao Zedong , (December 26, 1893 – September 9, 1976) omskrives også som Mao Tse-tung og almindeligvis omtalt som formand Mao, var en kinesisk kommunistisk revolutionær, politisk teoretiker og politiker.

Arkitekten og grundlægger af Folkerepublikken Kina fra dets oprettelse i 1949, han styrede landet som formand for centralkomiteen for det kommunistiske parti i Kina indtil sin død i 1976.

1977: Deng Xiaoping genoptages i ledelsen.

Deng Xiaoping viser sig at være den dominerende figur blandt pragmatikerne i lederskab.

Under ham, Kina forpligter vidtrækkende økonomiske reformer.

Målet er at erstatte planøkonomien med en markedsbaseret økonomi.
Det skal øge den økonomiske vækst og hæve levestandarden. ’Kinesisk socialisme’

Priserne skal afgøres af udbud og efterspørgsel, og medarbejdere skal ansættes og fyres efter kvalifikationer og indsats.

Det nye system kaldes ’kinesisk socialisme’ og ’socialisme med et kinesisk ansigt’.

1978: Kontraktsystemet afløser kollektivet på landet.

Deng Xiaoping reformerede landbruget og indførte kontraktsystemet, hvor bønderne selv kunne leje sig til et stykke jord, hvilket resulterede i opløsningen af Maos folkekommuner.

Bønderne kunne i højere grad selv afsætte deres varer på frie markeder og i perioden 1978-84 tredobledes bøndernes gennemsnitlige indtægter.

1978: Økonomiske reformer

Deng Xiaoping og gruppen omkring ham fik i 1978 flertal på det afgørende møde, hvor der skulle tages stilling til spørgsmålet om reformer, den 11. Centralkomites 3. plenummøde, som det hedder i Kina.

Det blev vedtaget, at der skulle gennemføres økonomiske reformer, og at Kinas økonomiske modernisering nu skulle være hovedemnet og ikke klassekampen som tidligere. Deng Xiaopings ide, at sandheden skal søges i kendsgerninger og praksis og ikke i de socialistiske skrifter, blev vedtaget. Der skulle også tages endelig stilling til Kulturrevolutionen, og alle, der var blevet forfulgt i de foregående år, skulle rehabiliteres.

1979: Kina og USA opretter fulde diplomatiske forbindelser

Begyndende fra 1. januar 1979, havde USA og Kina officielt etableret diplomatiske forbindelser, som markerer en historisk vendepunkt i de bilaterale forbindelser.

Fra da af, trådte de amerikansk-kinesiske forhold i en ny fase.

1979: Kina indføre ét-barns-politik

I 1971 satte partitoppen for første gang en kampagne i gang for at begrænse befolkningsvæksten.

Trods glimrende resultater i 1970’erne, hvor befolkningsvæksten var faldet fra 2,8% til 1,3%, besluttede regeringen at indføre den regulære ét-barns-politik i 1979.

Der blev fokuseret på fire hovedområder: sene ægte­skaber, sene føds­ler, færre børn, fødsel og opdragelse af sunde børn. Således blev der indført en ægteskabslov, alderskravene for bryllupper blev sat til 20 for mænd og 22 for kvinder.

Målet med de fire hoved­punkter var at sænke den nuværende og fremtidige befolkningsvækst, fremme social og økonomisk udvikling, og hæve folks levestandard.

Med de øgede krav til befolkningen var det nødvendigt at have incitamenter, der kunne få folk til at overholde reglerne.

Der indførtes belønninger for de familier, der skrev under på, at de kun ville have et barn og dem som overtrådte ét-barns-princippet blev straffet.

Belønningerne kunne f.eks. være gratis børnehave, gratis grundskole, gratis lægehjælp, for­trinsret til større bolig etc.

Straffen kunne være en afgift på 10% af lønnen et antal år, tilbage­betaling af de opnåede økono­miske fordele ved første barn, engangsbøder, lønnedgang eller direkte fyring.

Straffene kunne gå udover familiemedlemmer eller medansatte, hvilket selv­følgelig betød et større pres, for dem, der brød reglerne.

I følge officielle kinesiske tal fødes der 1,8 barn per familie i Kina i dag. I starten af 70’erne var tallet 5,8 barn. I Danmark er gennemsnittet 1,77 børn per familie (Danmarks statistik 1. januar 2007)

1979, 12. september: Droning Magrethe i Kina

Som det første kongelige overhoved indleder dronning Margrethe og prins Henrik 12. september 1979 et 10 dages statsbesøg i Kina.

Regentparret var en del rundt i de ti dage, besøget varede, og så både erhverv og kultur. Den forbudte By fik besøg, og Margrethe og Henrik var på den kinesiske mur.

1980: Åbning mod omverdenen

I 1980 begynder en ny reform, som skal åbne Kina mod omverdenen. Udenlandske Investeringer bliver tilladt, og økonomiske frizoner etableres i de sydlige provinser.

1980: Særlige økonomiske zoner

I maj 1980 CPC Central Udvalg og statsråd besluttet at oprette fire særlige økonomiske zoner i byerne Shenzhen, Zhuhai, Shantou (Guangdong-provinsen) og Xiamen (Fujian-provinsen), som var betydeligt mål for Kina til at bruge udenlandske midler og trække på avanceret erfaring på teknologi og ledelse fra fremmedelande.

1981: Statsminister Anker Jørgensen i Kina

I oktober 1981 mødtes statsminister Anker Jørgensen med Deng Xiaoping i Beijing.
Anker Jørgensen lavede aftaler med Kina om store danske statslån til den nye kinesiske økonomiske reformpolitik. Statslånene gavnede også dansk eksport til Kina.

1984: Samarbejde med udenlandske firmaer

Der åbnes for samarbejde med udenlandske firmaer i særlige “økonomiske zoner” langs kysten i Kina.

1986: Statsminister Poul Schlüter i Kina

I februar 1986 besøgte statsminister Poul Schlüter Kina og mødtes med Deng Xiaoping i Beijing.
Poul Schlüter sagde bl.a. til Deng Xiaoping, at »Danmark ønskede at blive verdensmester i at forstå og handle med Kina«

1987: De gamle ledere træder tilbage.

Blandt dem er Deng Xiaoping. Yngre folk vælges ind i ledelsen. Li Peng bliver statsminister. Zhao Ziyang er formand for KKP.

1989, 3-4 juni: Demonstration på Den Himmelske Fredsplads

Den 3-4. juni 1989 blev mange hundrede arbejdere, studenter og andre civile dræbt ved Tiananmen pladsen i den centrale del af Kinas hovedstad, Beijing og andre steder i byen.

Allerede i april 1989 havde studenterne indledt omfattende demonstrationer for demokratiske reformer i landet.

De var koncentreret til Tiananmen pladsen, der frem til den 3-4. juni blev holdt besat af studenterne.
Udløsende for demonstrationerne var kravet fra de studerende om politisk rehabilitering af Hu Yaobang, der var død kort tid forinden.
Hu havde 2 år tidligere vist forståelse for daværende studenterprotester, og var derfor blevet fjernet fra sine poster i partiet – bl.a. som dets generalsekretær.

En politisk rehabilitering af Hu ville være en støtte for studenterne.
Af samme årsag blev den afvist af partiet, der imidlertid var splittet mellem partiets egentlige magthaver Deng Xiaoping der gik ind for en hård linje og daværende generalsekretær Zhao Ziyang, der gik ind for forhandlinger med studenterne.

Protesterne fortsatte og den 20. maj blev Beijing erklæret i undtagelsestilstand.
Samtidig fortsatte studenter fra hele Kina med at strømme til hovedstaden for at støtte protesterne, og studenterne gik nu videre i deres krav, og krævede at partiets ledelse gik af.

Men samtidig var også studenterne splittede og meget dårligt organiserede.

Nogle ønskede forhandlinger med regeringen, og i flere omgange trak mere moderate fraktioner af studenterbevægelsen sig ud af protesterne og bort fra pladsen.
Samtidig stilede en mere radikal fraktion af bevægelsen mod en voldelig konfrontation med regimet.

Konfrontationen skulle være med til at bevidstgøre studenterne og landets øvrige befolkning og dermed lede frem til, at partiet blev styrtet fra magten.
Umiddelbart efter 20. maj, satte partiet militæret ind mod studenterne, men angrebet slog fejl.
De fleste soldater kom fra området omkring Beijing og veg tilbage fra at skyde på deres egne bysbørn.

Samtidig blev situationen stadig farligere for partiet, efterhånden som også stadig flere arbejdere sluttede sig til protesterne.
Op mod 1 million kinesere var nu aktive i protesterne.

Deng Xiaoping fik indkaldt nye troppestyrker, men denne gang fra provinsen, og den 3-4. juni blev de sat ind mod de demonstrerende arbejdere og studenter.

Flere hundrede civile blev dræbt. Ikke blot på Tiananmen pladsen men også flere andre steder i hovedstaden.

Partiets generalsekretær Zhao Ziyang blev fjernet fra sine poster og sat i husarrest – som taber af magtkampen i partiet med Deng.

Samtidig trak Deng sig dog også fra sin sidste formelle post i partiet for derved at reducere fordømmelsen fra omverdenen.

Men samtidig indledte partiet en omfattende klapjagt i hele landet på arbejdere og studerende, der havde deltaget i oprøret.

1989: Jiang Zemin bliver generalsekretær

1989 – Jiang Zemin overtager som kinesisk kommunistpartiets generalsekretær fra Zhao Ziyang, der nægtede at støtte undtagelsestilstand under Tiananmen demonstrationer.

1992: Deng Xiaoping intensiverer fra 1992 de økonomiske reformer.

På et besøg i det sydlige Kina, gør han det klart, at der i de kommende år vil være ét og kun ét tyngdepunkt det politiske arbejde: Økonomisk udvikling.

Skal socialismen bevares i Kina, må befolkningen have en meget bedre levestandard. Ellers vil det gå Kina ligesom landene i Østeuropa.

Tiden er løbet fra planøkonomi ,Deng mener, at tiden er løbet fra doktrinær planøkonomi.

Specielt de store statsvirksomheder skal reformeres. Deres tab er vokset katastrofalt de seneste år. Varelagrene bugner, og produktudviklingen er gået I stå.

Derfor må størstedelen af de statslige virksomheder lukke – med risiko for, at de 100 millioner arbejdsløse kinesere vil blive endnu flere.

1997, 19. februar:Deng Xiaoping dør

Deng Xiaoping (22. August 1904 – 19. februar 1997) var en kinesisk politiker, statsmand og diplomat.

Som leder af Kinas Kommunistiske Parti, var Deng en reformistisk der førte Kina i retning af en markedsøkonomi.

Selvom Deng aldrig fungerede som statsoverhoved, eller generalsekretær for Kinas Kommunistiske Parti , var han ikke desto mindre den reelle leder af Folkerepublikken Kina fra 1978 til 1992.

Deng var født ind i en bondestand i Guang’an , Sichuan, Kina , har studeret og arbejdet i Frankrig i 1920’erne, hvor han blev påvirket af marxismen-leninismen .

Han sluttede sig til Kinas Kommunistiske Parti i 1923. Da han vendte tilbage til Kina, arbejdede han som politisk kommissær i landdistrikterne og blev betragtet som en “revolutionær veteran” fra Den Lange March.

Deng var også medvirkende til Kinas økonomiske genopbygning efter ”det store spring fremad” i begyndelsen af 1960’erne. Hans økonomiske politik var i modstrid med de politiske ideologier fra Formand Mao Zedong .

Som følge heraf blev han udrenset to gange i løbet af Kulturrevolutionen, men genvandt fremtrædende plads i 1978 og udmanøvrerede Maos udvalgte efterfølger, Hua Guofeng.

Deng arvede et land fyldt med sociale og institutionelle elendighed som følge af Kulturrevolutionen og andre masse politiske bevægelser fra Mao æraen.

Deng blev kernen i den ” anden generation “af kinesiske ledelse.
Han betragtes som “arkitekten” af en ny type socialistisk tænkning, der har udviklet socialisme med kinesiske karakteristika og førte kinesiske økonomiske reform gennem en syntese af teorier, der blev kendt som ” socialistisk markedsøkonomi “.

Deng åbnede Kina for udenlandske investeringer, det globale marked, og var manden der udviklede Kina til en af de hurtigst voksende økonomier i verden og hæve levestandarden for hundreder af millioner af kinesere.

1997: Hongkong overdrages til Kina

Kronkolonien Hongkong overdrages af Storbritanniens til Kina den 1. juli 1997.

Hongkong udgør herefter en såkaldt Special Administrative Region (SAR).
Styret under Kina fungerer efter modellen, et land – to systemer, et princip, der hidrører fra aftalen fra 1984 mellem Storbritannien og Kina om tilbageleveringen af Hongkong.

Aftalen fremgår af the Sino-British Joint Declaration af 26. september 1984. Under ”et land – to systemer” rincippet praktiseres Kinas socialistiske system ikke i Hong Kong, og det hidtidige markedsøkonomiske system og tilsvarende livsform kan fortsætte uændret i halvtreds år, dvs. indtil 2047.

1999: Halvtredsårsdagen for Folkerepublikken Kina den 1. oktober.

2002 november: Hu Jintao bliver udnævnt til præsident

Vicepræsident Hu Jintao bliver udnævnt til præsident efter den afgående præsident Jiang Zemin. Jiang Zemin bliver genvalgt som leder af den indflydelsesrige militærkommission, som fører tilsyn med de væbnede styrker.

2005, november: Kina gennemfører sin anden bemandet rumflyvning, med to astronauter.

2006, maj: Arbejdet med det store dæmningsprojekt ”De Tre Slugter” afsluttes

2007, september: En ny romersk-katolsk biskop i Beijing bliver indsat.

Den første i over 50 år, med stiltiende godkendelse af Paven i Rom

2008, januar: Den værste snestorm i årtier, er rapporteret at have påvirket op til 100 millioner mennesker.

2008, maj: Et massivt jordskælv rammer Sichuan-provinsen og har dræbt titusindvis af mennesker.

2008, august: Beijing er vært for De Olympiske Lege.

2012, januar: Kinas bybefolkning overstiger Kinas landbefolkning.

2013: Loven om Etbarnspolitikken blev ændret:

Etbarnspolitikken tilskyndte par til kun at få et barn. Begrænsningen blev håndhævet strengt i byområder, men der var regionale forskelle.

I landområder havde et par normalt lov til at få to børn, hvis det første var en pige eller er handicappet. I 2013 blev loven ændret så at et par kan få 2 børn, så længe at den ene af parret er enebarn.

2015: Loven om  Etbarnspolitikken ophævet, til at alle par kunne få to børn.