KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

Kina portal
Loading
Nytårsfyrværkeri

Hvorfor bruger vi Nytårsfyrværkeri ?
Traditionen med nytårsfyrværkeri stammer fra Kina og Kina opfandt krudtet!
I Kina er fyrværkeri en af de vigtigste traditioner for at signalere en lykkevarslende fremtid og fyrværkeri bruges traditionelt ved nytår, men bruges også ved andre begivenheder som f.eks. bryllupper.
Nytårsfyrværkeri

Hvorfor er det nytår?
Traditionen med at fejre nyt år er en 5000 år gammel tradition.
For at de kinesiske bønder kunne finde ud af hvornår de skulle så og høste deres afgrøder, opfandt den legendariske "Gule Kejser", Huang Ti i år 2696 f.Kr. månekalenderen, som er baseret på en kombination af solens og månens cyklus.
Året blev opdelt i 24 årstider á 15 dage, hvor den første periode af årstiden hedder forårsperioden.(Derfor hedder nytåret også forårsfesten på kinesisk) Det nye år begynder ved anden nymåne efter solhverv (den 21 dec.), det vil sige at det traditionelle kinesiske nye år falder i perioden mellem den 21. januar og 20. februar. (Læs mere om det kinesiske nytår)

Den onde dæmon Nian
En af legenderne fortæller, at der var en ond og djævelsk dæmon der hed Nian ( der også betyder år, på kinesisk), kom frem hvert år natten før det nye års begyndelse, for at plyndre og hærge og i det hele taget gøre mennesker fortræd. Dæmonen Nian kunne imidlertid ikke lide støj, ild og farven rød. Så for at holde Nian væk fra ens hjem, satte kineserne ild til bambuspinde, der når de brændte, spruttede og lavede støj.

Senere da kineserne havde opfundet krudtet (hvilket skete i Sui Dynastiet 581-618 e.Kr.), fyldte man så bambuspindene med krudt, som så spruttede og larmede endnu mere.
Man satte også røde tøj- eller papirstykker op for døre og vinduer for at skræmme Nian væk og for at den ikke skulle komme ind i huset.
Efterhånden fandt man på at putte krudtet i paprør og lukke det, hvorved man så fik knaldeffekten. Paprørene blev omviklet med rødt papir, der når kanonslaget sprang, spredte små røde papirstumper over det hele, hvilket også var med til at skræmme Nian.
Nytårsfyrværkeri

Nytårsaften fyrværkeri.
Den sidste dag før det nye år samles familierne for at feste at året er gået godt, uden at Nian er kommet og terroriseret, hvilket kaldes Guo Nian (året er passeret).
Ved midnatstid går man ud for at fyre fyrværkeri af, således at man kan skræmme Nian væk og man ønsker hinanden Bai Nian (et godt nytår) med ønske om at Nian holder sig væk hele året.
Forskellige former for fyrværkeri bliver brugt for at skræmme Nian effektivt, således at den vil holder sig væk. Der bliver affyret raketter der sprudler med ild og lys. Man har en lang stok med masser af ”kinesere” på snor som man holder hen over muren rundt om huset, mens man går hele vejen rundt. Større fyrværkeri med rødt papir bliver affyret så de røde papirstumperne spredes over det hele. I det det hele taget er der fest og larm hele natten.

I 1911 da Kina blev republik afskaffede man månekalenderen og gik over til vor tids kalender med nytår den 31. december. Men man fejre stadig de gamle traditioner i hele Kina, og resten af verden har også taget traditionen op, hvor der bruges milliarder af kroner på at holde Nian væk, med fyrværkeri og larm og med ønske om et godt nyt år, hvor Nian ikke vil komme og lave ulykker.