KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

Kina portal
Loading

Verdens kulturarvlisten i Kina:

Chengde - Dazu grotterne - Den Store Mur - Den forbudte by - Emei & Den Store Buddha - Himlens tempel - Huangshan bjerget - Huanglong - Jiushaigou- Kongfutsianske tempel - Lijiang - Longmen - Lushanbjerget og Nationalpark - Macao Historisk Centrum - Ming og Qin gravene - Mogao grotterne - Oldtidslandsbyerne - Pekingmennesket - Pingyao - Potala paladset - Qin mausoleum & Terrakottahæren - Qincheng - Sommerpaladset - Suzhous haver - Taishan - Tre Paralelle Elve i Yunnan - Yungang Grotterne - Wudan - Wuyi - Wulingyuan - Xidi og Hongcun oldbyer

 

 

DEN STORE MUR - DEN KINESISKE MUR - DEN LANGE MUR (Chángchéng)
Optaget på Verdensarvlisten i 1987

Omkring år 220 f.Kr. forenede kejser Qin Shi Huang en række kongeriger til et samlet rige. Over 300.000 mænd blev sat til at opbygge og sammenkæde de mange mure omkring disse kongeriger, således at muren kom til at udgøre verdens største fæstningsværk, der skulle forhindre mongolerne i at invadere Kina fra nord.

Video Den Kinesiske Mur

Se Video om Den Kinesiske Mur.
Del 1 handler om generel introduktion om den kinesiske mur.
Klik her
Den store mur

Den Kinesiske Mur, også kendt som Den Store Mur, er en samling af spredte og meget lange fæstningsværker bygget af både jord og sten.

Den nuværende mur er bygget under det, der kaldes det sene Mingdynasti, som var ved magten fra 1368 til 1644. Inden da lå der noget nordligere en række mindre forsvarsværker, hvoraf de ældste blev påbegyndt for cirka 2300 år siden.

Under Ming-dynastiets var den kinesiske mur omkring 7.300 km lang. En stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt til huse, skoler og nye mure. Murens samlede nuværende længde er omkring 6.300 km. svarende til, at muren ville kunne gå fra Danmark og et stykke ned i Afrika.

Muren er opført som et forsvarsværk mod rytterfolk fra de nordlige stepper, og den løber som et bånd gennem forskelligartede landskaber. Verdens største fæstningsværk er den blevet kaldt, men nu er soldater og vagtposter afløst af marathonløbere, turister og restaureringsarbejdere.

 Muren, der er bygget af sten, klippestykker og stampet jord, er op til 16 meter høj. Den er typisk fem-seks meter bred foroven og noget bredere forneden.

Fra muren holdt vagtposter øje med eventuelle fjender, og opdagede de en mulig trussel, kunne de tilkalde forstærkning ved hjælp af røgsignaler.

Muren blev oprindeligt anlagt med stor følsomhed overfor det omgivende terræn. Den følger bjergkammens konturer og er anlagt efter feng shui princippet for at forstærke bjergenes effekt og give Kina held. Drager, der er symbol på bjerge, siges at beskytte de kinesiske byer.

Kina er mod syd og vest beskyttet af høje bjerge i op mod flere tusinde kilometers udstrækning. Mod øst danner havet grænse. Det var således hovedsagelig fra nord og nordvest, at kineserne kunne trues, selv om bjerge syntes at kunne yde naturlig beskyttelse. Men på de store stepper og i ørkenområdet bag de nordlige bjerge, levede først hunnerne og senere efterfulgt af mongolerne samt manchuerne i det nordøstlige Kina.

Historien om opførelse af Den Kinesiske Mur, går tilbage til perioden for De Stridende Stater (476 f.Kr.) - 221 f.Kr.) hvor de syv stater (Qi, Chu, Yan, Han, Zhao, Wei, Qin) var i krig mod hinanden og havde opbygget forsvars murer omkring deres egen stater.  Efter 250 års hensynsløs kampe mellem staterne, besejrede Qin staten på en række felttog samtlige modstandere. I år 221 f.v.t. udråber Qin-lederen sig selv til kejser, og dermed skabes kejserriget Qin.

Men trængslerne for Qin kejseren var ikke forbi, for da de kinesiske stater lå i krig med hinanden, havde Hunnerne, en betegnelse for et centralasiatisk folk, i denne periode havde skabt et stort stammemæssigt imperium i det nuværende Mongoliet samt de åbne stepper omkring og nord for den Gule Flod.

Hunnerne, som kineserne kalder Xiongnu folket, havde til stadighed givet kineserne store problemer med evindelige angreb fra nord og fra øst.

Efter Qin havde samlet Kina, sendte kejser Shihuangdi sin general, Meng Tian af sted på en mission, hvor han dels skulle drive hunnerne tilbage og dels bygge en mur der skulle holde hunnerne ude.   
Kejseren og generalen udskrev mere end 300.000 soldater og tvangsarbejdere til at bekæmpe hunnerne og bygge muren.  Det var ikke blot kriminelle og slaver, men hæderlige borgere, som måtte forlade deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det barske og kolde terræn. Mange af dem vendte aldrig hjem igen.

Arbejdet tog 10 år, og resultatet var en jordmur opført af hovedsalig jord og grus og sammenføjet med de tidligere staters forsvarsmurer. Hvert af de følgende dynastier byggede mere på muren. Både i længde, højde og tykkelse.

Kina var flere gange truet af hunnerne og senere af mongoler, som flere gange krydsede den kinesiske mur. De efterfølgende dynastier havde tilsvarende problemer med angreb udefra og for at udbygge deres forsvar, fortsatte de byggeriet af den kinesiske mur.

Legenden om den tapre og modige pige Mulan, begynder da de frygtede hunner truer med at angribe Kina. Den kinesiske kejser indkalder alle mænd til hæren – også Mulans gamle og syge far. For at skåne ham, klæder Mulan sig ud som mand og tager hans plads som soldat, vel vidende, at det kan koste hende livet hvis hun bliver opdaget. I hæren træner hun med en festlig gruppe ledet af kaptajn Shang. Med sig har hun den komiske og beskyttende drage Mushu, og den lille lykkebringende fårekylling Krikee. Men Mulan får brug for mere end Mushus skarpe tunge og skøre påfund, for at bekæmpe hunnernes skånselsløse leder Shan-Yu.

Det efterfølgende Tang dynasti 206 f.v.t. 221 e.v.t. udbyggede og forstærkede muren

Men efterhånden mistede hunnerne magten og var i tilbagegang og truslen fra nord var ikke længere så stor.

Under slutningen af Sung-dynastiet (960-1279) forsøgte den mongolske Kublai Kahn at storme den kinesiske mur. Først forsøgte hans styrker at skyde den i stykker, men den var for bred og stærk. Dernæst forsøgte hans styrke at grave under muren, men uden succes, da muren var for dyb. De forsøgte at klatre over den, men muren var for høj. Kublai Kahn forsøgte at lede sine styrker rundt om muren, men den var for lang.
Hans sidste forsøg var simpelt. Kublai Kahn bestak ganske enkelt vagtposten, så han kunne komme igennem og etablerede det mongolske Yuan-Dynasti (1264-1368). Da Yuan-kejserne selv kom fra nord, fandt de ikke anledning til at forstærke muren for at beskytte sig mod deres eget hjemland.
Det udseende, den har i dag, fik den under Ming dynastiet fra 1368 til 1644. Under Ming-dynastiets er den kinesiske mur omkring 7.300 km lang. En stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt til huse, skoler og nye mure. Murens samlede nuværende længde er omkring 6.300 km.. Den kinesiske mur består hovedsagelig af platforme, murlængder og røgtårne. Platformene fungerede som udsigtsposter, lageropbevaring og logi for soldaterne. Vagttårnene er typisk bygget i to etager. Underetagens buerum blev brugt som logi for soldaterne, fødevare- og våbenlagre. Soldaterne kom op til overetagen via smalle trapper eller rebsnore, så fjenden ikke kunne følge efter. Overetagen er forsynet med skydeskår og i visse tilfælde et opholdsrum. Hvert vagttårn var normalt bemandet med 60 officerer og mænd; heraf bevogtede halvdelen selve vagttårnet, og den anden halvdel bevogtede muren.
 Røgtårnene, som normalt står et lille stykke væk fra muren, fungerede som signalposter, så beskeder hurtigt kunne sendes langs den kinesiske mur. Ved udgravninger har man fundet rester af bunker strå og tørv. Røgsignaler fra tårn til tårn kunne hurtigt bringe nyheder om fjende-tropper til Beijing. Røg-tårnene kaldes også for ulve-gødnings røgtårne, da ulvegødning var en del af det materiale, der blev brændt af, når vagtposten skulle give besked til de omkringliggende tårne, om at der var fjender i sigte. Røgtårnene er placeret med en indbyrdes afstand på 2,5 - 5 km typisk på en forhøjning uden for muren. Om dagen blev der signaleret med røg og om aftenen med ild. En røgsøjle betød 100 fjender, to røgsøjler betød 500 fjender, tre røgsøjler betød 3.000 fjender og fem røgsøjler betød mere end 5.000 fjender i sigte.
De første Ming-kejsere startede et genopbygnings-arbejde, der fortsatte gennem 200 år, fra slutningen af det 13. århundrede til begyndelsen af det 16. århundrede, for at beskytte Kina imod plyndringer fra mongolske og tyrkiske stammer.
For Ming-dynastiet var der god grund til at sætte alle kræfter ind på at forstærke den kinesiske mur.  Det var nu manchuerne fra det nord østilige Manchuriet, der var blevet stærke.
I 1644 brød manchuerne gennem muren ved Det Gule Hav og dannede Qing-dynastiet (1668 - 1911)
 Kinas sidste kejserdynasti. Qing-kejserne indså hurtigt, at tiden var løbet fra den kinesiske mur og den gigantiske mur gik atter i forfald.

Den var utidssvarende overfor den moderne krigsførelse og havde ingen strategisk virkning overfor Kinas nye fjender. I 1894 kommer Kina i krig med Japan. Der var indre opstande samt udbredt koruption. De vestlige stormagters indtrængen og overgreb, der sammen med Enlands opium handel fører til krig, medfører omsider  til kejserdømmets fald og oprettelsen af en republik.

Den kinesiske mur har overlevet blandt andet den mongolske invasion. Men efter det stolte store gamle bygningsværk har mistet sin strategiske betydning som forsvarsværk samt transport og informationsvej.  Er det nu  erosion, sandstorme, manglende vedligeholdelse samt ikke mindst menneskelig aktivitet med de daglige strømninger af turister. Det er i stor stil blevet populært at blive gift på den kinesiske mur, der arrangeres årligt maratonløb, firmaer benytter muren til at promovere sig selv og afholde receptioner, og talrig anden kommercielt brug slider på det fantastiske bygningsværk. Men nu har den kinesiske mur dog stået i over 2000 år, så mon ikke den ved lidt hensynstagen får lov til lidt endnu at være et prægtigt minde om menneskets formåen.