KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

Kina portal
Loading
samfund-menu
Samfund Statsform Forfatning Politiske system Partikongres Folkekongres   Regioner
Nat. Flag Nat. Sang ěkonomi Befolkning Sociale forhold Hovedstad Sprog Religion Fakta

Landefakta Kina (Kilde Udenrigsministeriet)

GEOGRAFI
Hovedstad: Beijing: 2012 (seneste folkeoptælling): 20,7 mio. indbyggere (Beijing Statistics Bureau)
Areal: 9.597.000 km2 (CIA World Factbook)
Indbyggertal: 2010 (seneste landsdækkende folkeoptælling): 1,34 mia. eksl. Hong Kong, Macao og Taiwan (1,37 mia. inkl.) (National Bureau of Statistics of China)
Befolkningsvækst: gennemsnitlig pr. år i perioden 2000-2010: 0,57 % (National Bureau of Statistics of China)
Befolkning: Kina består af 56 forskellige officielle etniske grupper: Han (91,5%), zhuang (1,28%), manchu (0,84%), hui (0,77%), miao (0,71%), uighur (0,66%), tuchia (0,63%), yi (0,61%), mongoler (0,46%), tibetanere (0.42%), bouyei (0,23%), dong (0,23%), yao (0,18%), koreanere (0,15%), bai (0,15%), hani (0,11%), kazak (0,1%), li (0,1%) dai (0,09%), samt øvrige (0,78%) (2010-census)
Sprog: Det officielle sprog er Mandarin-kinesisk (putonghua), der er undervisningssproget på alle skoler i Kina og kommer nærmest den udtale, der benyttes i Beijing. Hertil kommer andre dialekter, hvoraf de mest udbredte er cantonesisk (yue), shanghainesisk (wu) samt hakka. Dertil kommer de etniske minoriteters sprog, herunder tibetansk og mongolsk
Religion: Ingen officiel religion. De fem største tilladte religioner er buddhisme, taoisme, islam, katolicisme og protestantisme.
Tidsforskel: +6/+7 timer ift. Danmark ved hhv. sommer- og vintertid

ØKONOMI
Indkomst per indbygger (estimeret):
BNP 2013 (nominel): 6.629 USD (IMF-estimat: maj 2013)
BNP 2013 (købekraftsjusteret): 10.011 USD (IMF-estimat: maj 2013)
Real vækst i BNP: 2013: 8 % (IMF estimat: maj 2013)
BNP fordelt på sektorer: 2011: Landbrug 10,1 %, Industri 45,3 %, Service 44,6 % (CIA World Factbook, maj 2013)
Gældssituation: 2012: Offentlig gæld 22,8 % af BNP (IMF, maj 2013)
Arbejdsløshed: 4,1 % (2013) (IMF-estimat, maj 2013)
Valuta: Reminbi (RMB). International betegnelse Chinese Yuan (CNY)
Valutakurs: 100 CNY = 94,29 DKK (Nationalbanken 17. maj 2013)
Inflation: april 2012-april 2013: 2,3 % (Inflation.eu, maj 2013)
Betalingsbalance (% af BNP): 2013: 2,6 % (IMF-estimat: maj 2013)
Samhandel: 2011: eksport: 18.983.800 million USD, import: 17.434.800 million USD (National Bureau of Statistics of China, maj 2013)

REGERING
Statsoverhoved: Præsident Xi Jinping
Regeringsleder: Premierminister Li Keqiang
Udenrigsminister: Wang Yi
Handelsminister: Gao Hucheng

Indenrigspolitisk situation
Kina har i de sidste årtier gradvist udviklet sig fra en totalitær kommunistisk stat med et centralstyret økonomisk system i retning af en mere liberal markedsøkonomi med en væsentligt øget økonomisk, men også tiltagende social frihed for den enkelte borger. Politisk er det kinesiske kommunistpartis (KKP) magtmonopol opretholdt, og egentlig opposition accepteres ikke.

Kina har netop gennemgået en lederskabstransition med den 12. Nationale Folkekongres i marts 2013 og den 18. Partikongres i november 2012, hvor såvel regeringens top som kommunistpartiets ledelse blev udskiftet. I perioden 8.-14. november 2012 blev den 18. partikongres gennemført, hvor syv personer trådte ud af den absolutte magttop, Politbureauets Stående Komité, som følge af alder. To blev (Xi Jinping og Li Keqiang), mens fem nye kom ind. Den Stående Komité blev således reduceret fra ni til syv medlemmer.

Den nuværende sammensætning af den Stående Komité gør, at man i 2017 igen vil se en stor lederudskiftning, mens Xi Jinping og Li Keqiang vil blive. Den 18. partikongres så også en betydelig udskiftning i den resterende del af Politbureauet. Det nye Politbureau, officielt den 18. Centralkomités Politbureau, består af i alt 25 medlemmer, inkl. dets Stående Komité med dets syv medlemmer.

Lederskiftet i Kina blev endeligt fuldendt i forbindelse med den 12. Nationale Folkekongres i marts 2013, hvor Xi Jinping officielt overtog embedet som Kinas præsident efter Hu Jintao, mens Li Yuanchao blev udpeget som vicepræsident. Li Keqiang blev den 15. marts 2013 udnævnt som ny premier efter Wen Jiabao. Li Keqiang kommer dermed til at stå i spidsen for Statsrådet, Kinas regering.

Kinas 12. femårsplan gældende for 2011-2015 blev vedtaget i forbindelse med Kinas Nationale Folkekongres i marts 2011. Planen har stor strategisk betydning, idet den tackler nogle fundamentale og strukturelle problemer i den kinesiske økonomi. Fokus i planen er bl.a. på styrkelse af indenlandsk forbrug, modernisering af landbrugssektoren, balanceret regional udvikling, forbedring af befolkningens levestandard og styrkelse af den industrielle sektor i Kina samt udviklingen af nye strategiske industrier.

I takt med den hastige økonomiske udvikling og stigende ulighed er korruption blevet et stort og stigende problem, hvis bekæmpelse den kinesiske ledelse har gjort til en politisk prioritet. Enkeltpersoner straffes i stigende grad for deres medvirken til korruption.

Udviklingen på retsområdet. I 2007 genoptog den kinesiske højesteret sin hidtidige praksis med at gennemgå alle idømmelser af dødsstraf, hvilket ifølge iagttagere har haft en konkret betydning i kraft af færre sager, der medfører dødsstraf. Ytrings- og pressefriheden er fortsat begrænset og censur udbredt. Med i dag mere end 513 millioner internetbrugere er internettet en meget brugbar platform for et stadigt mere vibrerende, aktivt og udviklende civilsamfund. Der føres dog streng kontrol med internettet og sanktioner pålægges personer, der anvender det til politisk opposition.

EU fører en løbende menneskerettighedsdialog med Kina og fra dansk side ydes konkret støtte til projekter vedrørende retsreformer, migrantarbejderes rettigheder, miljørettigheder og undersøgende journalistik.

Danmark indgik i oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Politisk dialog, forskning, innovation og uddannelsessamarbejde samt samarbejde indenfor klima, energi og miljø er blandt hovedprioriteterne i dette samarbejde.

I maj 2012 lancerede den danske regering sin vækstmarkedsstrategi med et styrket fokus på Kina. Strategien prioriterer handelsområder, hvor Danmark har specielle kompetencer eller en konkurrencemæssig fordel såsom: urbanisering, vand- og miljøløsninger, energi og klima, landbrug og fødevarer, lægemidler, sundhed- og velfærdsteknologi, uddannelse og shipping.

Økonomisk situation
Kina har gennemført betydelige økonomiske reformer siden 1978, og Kinas optagelse i handelsorganisationen (WTO) i 2001 har øget presset for gennemførelse af en række fundamentale økonomiske reformer. Det private initiativ har fået en stadig større rolle og økonomisk vægt i det kinesiske samfund. I erkendelse heraf har private forretningsfolk siden 2002 fået mulighed for medlemskab af KKP og en længe ventet lov om privat ejendomsret blev vedtaget i 2007.

Kina har i de seneste tre årtier gennemgået en hastig økonomisk udvikling med gennemsnitlige årlige vækstrater på ca. 10 %, og i dag er Kina verdens næststørste økonomi. Investeringer i infrastruktur, produktionsapparat og byggesektor samt integration i verdensøkonomien i form af stærkt stigende udenrigshandel og udenlandske direkte investeringer har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Kinas økonomi. Store dele af Kinas befolkning har fået forbedrede levevilkår som følge af den økonomiske udvikling, der imidlertid også har bevirket en stigende økonomisk ulighed. Dette har medført, at den kinesiske ledelse har gjort en mere socialt afbalanceret økonomisk udvikling til en af sine vigtigste målsætninger.

Styrken af den kinesiske økonomi blev testet under den globale økonomiske krise. Da væksten på et tidspunkt så ud til at falde til under 8 % lancerede den kinesiske regering hurtigt en stor stimuluspakke og fulgte en meget lempelig pengepolitik. Resultatet blev en imponerende vækstrate på 9,1 % i kriseåret 2009, hvilket medførte, at Kina kom relativt uskadt igennem den økonomiske krise. Den ekspansive finans- og pengepolitik betød samtidigt, at overskuddet på betalingsbalancen blev mindsket som følge af øget import.

Kina har de senere år oplevet støt faldende vækst fra 9.7 pct. i Q1 2011, 8.1 pct. i Q1 2012 til 7.7 pct. i Q1 2013. Der er bred enighed om, at det lavere vækstleje må forventes at fortsætte, og at tocifrede vækstrater ikke igen bliver normen på det korte sigt. Den lavere vækst skyldes dels et fald i eksporten som følge af den globale finanskrise, dels en politisk omlægning af den kinesiske økonomi, hvor investeringernes bidrag til økonomien bliver gradvist mindre relativt til det indenlandske forbrug. Investeringernes andel af BNP i Kina er dog fortsat historisk høj (ca. 45 pct.), men der ses positive tegn på en rebalancering af væksten, idet forbrugets andel af væksten nu overstiger investeringernes ditto, og denne udvikling forventes at fortsætte de kommende år.

Kina står dog overfor væsentlige strukturelle vækstudfordringer. Disse tegner sig primært på det mellemlange sigt, hvor det er nødvendigt at skabe betingelserne for bedre udnyttelse af både naturressourcer og humanressourcer, håndtering af den fortsat kraftige urbanisering og demografiske forandringer. Som det generelt påpeges af økonomer, er et mere effektivt finansielt system og en bedre udnyttelse af investeringerne i kapitalapparatet en forudsætning for, at en del af borgeres store opsparingsandel kan kanaliseres bort fra ejendomsmarkedet over til andre finansielle opsparingsformer. Boligpriserne er særligt i byerne stigende, og det frygtes, at en bristende boligboble vil kunne destabilisere Kinas finansielle system. Den kinesiske regering foretager løbende reguleringer af markedet, og på trods af boligmarkedets usunde tendenser vurderes der på det korte sigt ikke at være udsigt til et kollaps. Realrenteniveauerne opfattes bredt som en nøgleårsag til en vis misallokation af kapitalen, og renteliberalisering, bankreformer samt større diversitet blandt de finansielle institutioner vurderes at være afgørende elementer i en modernisering af den finansielle sektor. Der er i den seneste tid blevet foretaget en række vigtige initiativer og udmeldinger, der har sigte på at skabe et mere åbent og markedsbaseret, finansielt marked. Den voksende indkomstulighed er på sigt en udfordring for udviklingen mod en mere forbrugsdrevet økonomisk model, og den kinesiske regering har for nyligt lanceret en reform, der blandt andet skal øge under- og middelklassens realindkomster samt forbedre det sociale sikkerhedssystem. Der synes i Kinas topledelse at være en generel bevidsthed om udfordringernes omfang og karakter, og det er meget sandsynligt, at Kinas økonomiske udvikling vil kunne stimuleres tilstrækkeligt af markedsreformer i forhold til kapitalbevægelserne, renteniveauerne og valutaen samt af en øget gennemsnitlig realindkomst og et udvidet, socialt sikkerhedsnet. Der kan dog sættes alvorlige spørgsmålstegn ved den politiske evne og vilje til at gennemføre de nødvendige reformer pga. stærke særinteresser i det kinesiske system, herunder magtfulde men ineffektive statsejede selskaber, der nyder godt af den nuværende økonomiske politik.

Udenrigspolitisk situation
Kina giver internationalt og regionalt samarbejde øget prioritet og udfylder stadig mere selvsikkert rollen som økonomisk og politisk stormagt på regionalt og globalt plan. Kina søger aktivt at fremme en multilateral verdensorden og styrke sine strategiske relationer til andre aktører. Kinas deltagelse i fredsbevarende operationer i Asien, Afrika og Caribien, landets nøglerolle i de nu nedlagte sekspartsforhandlinger om Nordkoreas atomvåbenprogram og dets økonomiske og humanitære bistand til en række udviklingslande, herunder særligt i Afrika, vidner om en aktiv udenrigspolitik.

De politiske relationer mellem EU og Kina er de seneste ti år blevet stadig tættere med årlige topmøder. Arbejdet med udviklingen af et Strategisk Partnerskab mellem Kina og EU, hvor konkrete forhandlinger er blevet indledt i 2007, vidner om parternes ønske om at styrke forholdet yderligere, hvilket også blev understreget i forbindelse med seneste EU-Kina topmøde februar 2012. EU er i dag Kinas største samhandelspartner, og Kina EU’s næststørste samhandelspartner.

Kinas forbindelser til USA bliver også stadigt tættere omend præget af spændinger, som bl.a. er afledt af mistillid på det militære område samt et stort kinesisk handelsoverskud over for USA. USA ønsker en opskrivning af den kinesiske valuta, der dog på det seneste er apprecieret ift. dollaren, mens man fra kinesisk side er mere indstillet på at udbedre handelsbalancen ved hjælp af langsigtede indgreb, blandt andet i form af tilskyndelse til et større indenrigsforbrug.

Kinas forhold til Taiwan har i en årrække været anspændt, især under Taiwans forrige præsident Chen Shui-biens ledelse. Til gengæld gav valget af Kuomintang-partiets Ma Ying-jeou til Taiwans præsident i 2008 anledning til fornyede tilnærmelser mellem Kina og Taiwan især på det økonomiske område, der blev yderligere styrket efter genvalget af Ma i januar 2012. Der er blandt andet etableret direkte fly- og postforbindelser mellem Kina og Taiwan. I august 2010 indgik Kina og Taiwan en omfattende økonomisk samarbejdsaftale (ECFA). Danmark anerkender - sammen med det øvrige EU - princippet om ét Kina og opfordrer begge parter til øget dialog samt til at undgå unilaterale skridt, der kan forværre forholdet.

Udviklingssamarbejde med Danmark
Danmarks bilaterale samarbejde med Kina omfatter projekter, der gennemføres af danske og kinesiske organisationer inden for områderne energi, miljø, menneskerettigheder og uddannelse.

Danmark har siden 2005 iværksat tre miljørelaterede programmer i Kina. Det først etablerede er et klimaprogram, der dels støtter opbygningen af lokal kapacitet til udvikling af projekter under CDM (Clean Development Mechanism, en mekanisme under Kyoto Protokollen), dels identificerer CDM projekter, fra hvilke den danske stat kan indkøbe CO2-kreditter. Det er indtil videre blevet til 11 CDM-projekter i Kina. I 2008 etableredes et B2B-program omkring miljø og energi. Samtidig indledtes implementeringen af Danish-Chinese Wind Energy Development Programme, som med 45 mio. DKK støtter forbedret integration af vindenergi i det kinesiske energiforsyningssystem. Programmet blev afsluttet i 2010. I 2009 blev der indledt et femårigt program for fremme af vedvarende energi med en samlet ramme på 100 mio. DKK. Programmet støtter etablering af et nationalt center for vedvarende energi (CNREC), udarbejdelse af strategier for anvendelse af vindenergi, biomasse og solenergi samt etablering af et nationalt informationscenter for vedvarende energi. CNREC åbnede i begyndelsen af 2012, og er en art tænketank, der formulerer strategier, handlingsplaner og lovgivning til fremme af vedvarende energi på vegne af den kinesiske regering. Centerets funktion og kerneopgaver er inspireret af danske erfaringer med udviklingen af energisektoren, og CNREC har allerede fra starten indledt et tæt samarbejde med en række danske institutioner, herunder Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen, Københavns Universitet, Energinet.dk samt Risø.

På vandområdet har miljøministeriet indgået en samarbejdsaftale med både det kinesiske miljøministerium og det kinesiske vandressourceministerium. Samarbejdet foregår dels kommercielt med fokus på grundvandet i Shandong provinsen, hvor grundvandsressourcen, vandforbruget, lovgivningen og beslutningstagerne kortlægges og analyseres, hvorefter Danmark (myndigheder, ambassaden og relevante virksomheder) kommer med anbefalinger bl.a. baseret på danske erfaringer og løsningsforslag.