Kina portal
Forside Samfund Historie Kultur Folkekultur Kunst Filosofi Religion
Astrologi Horoskop Geografi Natur Seværdigheder Danmark-Kina Om kina-portal
Loading
Kinesisk religion

Kinesisk buddhisme

Buddhismen, der er en af de store verdensreligioner, blev grundlagt i Nordindien omkring år 500 e.v.t. af fyrstesønnen Sidharta Gautama, kendt som Buddha Sakyamuni. Buddhas lære bygger på iagttagelser af menneskets liv og færden. Den lægger vægt på afholdenhed, selverkendelse gennem meditation og erkendelse af årsagssammenhængene i tilværelsen.

Buddhismen spredte sig tidligt til andre dele af Asien, hvor den ofte påvirkede og tilpassede sig de religioner man dyrkede i det pågældende land.
Budhismen har derfor mange forskellige former, men fælles for dem alle er, at de påråber sig at tage udgangspunkt i Buddhas belæringer.

To hundrede år efter Buddhas død blev de første buddhistiske skrifter nedskrevet og samlet i den såkaldte tripitaka (De tre Kurve), som omfatter sutra’erne (Buddhas belæringer) og kommentarværker samt værker om etik og munkedisciplin.

Buddhismen indeholder en lang række forskellige udviklingsmetoder og -skoler, ofte betegnet som Yana'er. Overordnet opdeles metoderne og skolerne ofte i tre forskellige såkaldte Yana'er. Der skelnes mellem tre hovedretninger, Hinayana (Det lille Fartøj),  Mahayana (Det store Fartøj) og Vajrayana (diamantfartøje). Vajrayana adskiller sig endvidere fra andre former for buddhisme derved, at den lægger stor vægt på lærerens, lamaens, rolle, og den kaldtes derfor også lamaisme eller tibetansk buddhisme.

Kinesisk buddhisme

Den gren af buddhismen der hovedsagligt praktiseres i Kina, er mahayana- buddhismen, samt en undergruppe kaldt for chan- buddhismen, som i vesten er mere kendt som zen- buddhisme.

Buddhismen regnes i dag for den mest udbredte religion i Kina. Buddhismen kom i sin mahayana-form til Kina i det første århundrede e.v.t., og i løbet af få århundreder var buddhistisk munkevæsen en realitet, og en række væsentlige mahayana-skrifter forelå på kinesisk.

Mahayana-buddhismen henvender sig til enhver læg buddhist og lægger stor vægt på social aktivitet og uselviskhed igennem praktisk handling. I mahayana-buddhismen findes i tusindvis af buddhaer, og Buddha Sakyamuni betragtes blot som en blandt mange, der med regelmæssige mellemrum genfødes på jorden.

Idealet er bodhisattva'en (en kommende buddha), der ved at lade sig genføde kan hjælpe levende væsener frem mod nirvana. Mahayana-buddhismens hellige skrifter omfatter foruden de fleste af hinayana-traditionens tekster også et meget stort antal kommentarværker og selvstændige afhandlinger om særlige sider af buddhismen.

Zen-buddhismen er en mahayana-skole, som lægger særlig vægt på meditation. Den blev i følge traditionen grundlagt i Kina omkring år 520 af den indiske munk Bodhidharma. I 1200-tallet blev zen officielt indført i Japan, hvor den blev tæt forbundet med samuraiklassen. Her blev den grundlag for en streng, æstetisk livsstil, som kom til udtryk i maleri og poesi, i teceremoni samt ceremoniel bueskydning.

For klosterbuddhismen blev Chan-buddhismen af meget stor betydning. Chan er kinesisk gengivelse af sanskrit dhyana, "meditation", og denne retning bygger altovervejende på meditativ træning, der skal føre til endelig oplysning i form af et mystisk gennembrud.  

Læs også om kinesiske pagoder/stupa