H.C. ANDERSEN OG KINA

Selv om H.C. Andersen aldrig havde været i Kina, var han fascineret af det han havde hørt om kinesisk kultur.

Fra digterens dagbøger, kan man læse sig frem til, hvad det var der inspirerede Andersen, bl.a. i følgende eventyr: Nattegalen, Hyrdinden og skorstensfejeren og Mit livs eventyr.

„I Kina, ved du jo nok, er kejseren en kineser, og alle de, han har om sig, er kinesere. Det er nu mange år siden, men just derfor er det værd at høre historien, før man glemmer den! Kejserens slot var det prægtigste i verden, ganske og aldeles af fint porcelæn, så kostbart, men så skørt, så vanskeligt at røre ved, at man måtte ordentligt tage sig i agt“.

Sådan indleder H.C. Andersen sit eventyr „Nattergalen”. Den første inspiration til eventyret fik Andersen fra et besøg i Tivoli på åbningsdagen.
H.C. Andersen skriver i sin dagbog:
„Er i Tivoli ved åbningen den 15. august 1843 - inspireres til eventyret ’Nattergalen’ af havens kineserier”.
På det tidspunkt havde Tivoli en basarbygning i kinesisk stil, og foran basaren var rejst en flagstang med kinesisk vimpel for at understrege, hvor de opadbuede taghjørner var kopieret fra.
Der var også kinesiske parasoller og en karrusel med kinesiske elementer i form af drager på taget.

Det nuværende Pantomimeteater og Det Kinesiske Tårn, blev først bygget senere i henholdsvis 1874 og 1900. Læs mere om Kina i Tivoli her

Med til eventyrinspirationen hører også, at H.C. Andersen var stærkt betaget af en 22-årig svensk sopran, Jenny Lind, med tilnavnet „Den svenske nattergal”. Hun kom i begyndelsen af september 1843 til København for at give en række koncerter.

Jenny Lind dukkede op i Andersens liv på et tidspunkt, hvor han behøvede ny inspiration, og hvor skuffelsen over manglende anerkendelse i Danmark var ved at få tag i ham.

Af noterne i Andersens dagbog fremgår det, at hans betagelse af Jenny Lind bliver mere og mere glødende, og han opdagede, at han elskede hende ud over alle grænser.
Men forelskelsen i Jenny Lind var som Andersens andre forelskelser ikke gengældt, og gav ham måske netop derfor inspiration til en hektisk produktion af eventyr på et højt plan.

I oktober havde Andersen taget afsked med Jenny Lind, som var rejst videre på sin turné, og den 11. oktober var Andersen ifølge sin dagbog igen i Tivoli. Inspireret af kineserierne og den håbløse forelskelse i den svenske sangfugl, gik han om aftenen hjem og begyndte på eventyret, som han først gav arbejdstitlen „Det kinesiske eventyr”.

Andersen skrev eventyret på to dage, og det fik den endelige titel „Nattergalen“.
Digteren elskede nattergalens sang, og han opfattede den lille uanselige fugl med den skønne stemme og den indre kraft som et billede af ham selv
og hans medfødte gyldne talenter. Andersen spejlede sig i eventyret som nattergalen, hvis sang hans eget land ikke anerkendte som noget særligt i modsætning til udlandets henrykkelse.
I savnet af Jenny Lind overførte Andersen sin selvopfattelse til hende, så hun blev den egentlige nattergal i eventyret.