KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

Kina portal
Loading

 Danmark Kina  Dansk kinesisk handelshistorie    Danmark Kina kultur Danmark Kina politisk Danmark Kina persongalleri  Dansk kinesisk historie

Danmark - Kina - historie

De første antydninger om forbindelser og kulturel udveksling mellem Danmark og Kina går over tusinde år tilbage til Vikingetiden. I takt med at mængden af kinesiske produkter der i 1600- og 1700-tallet nåede til Europa, bredte der sig i de modebevidste kredse et sværmeri for alt, der blot havde en anelse kinesisk over sig, og Kina-moden blomstrede i Europa. 
Her vises tidslinjen der har tilknytning til dansk - kinesisk historiske perioder og begivenheder i et historisk perspektiv, der går fra år 2012 og tilbage til år 1500.

Hyppige ministre besøg i Kina 
Dansk samkvem med Kina er kommet op i gear med mange danske ministerbesøg hvert år.  Denne hjemmeside stopper derfor med at registrere minister besøg i Kina efter 2012.

Årstal  

2012

Statsministerbesøg nummer otte i Kina
Med statsminister Helle Thorning-Schmidts besøg i Kina i september 2012, fulgte andre danske ministre efter og der har siden hvert år, jævnlig været besøg i Kina af danske ministre.

Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøgte i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina.

I 2012 indgår Danmark og Kina tre kulturaftaler der forener kinesisk og dansk kultur med henblik på at fremme kunst og kultur på tværs af landene.

Det sker som et led i en række andre aftaler, der blev indgået mellem Kina og Danmark i forbindelse med besøget af Kinas præsident, Hu Jintao, der var på et tre dages statsbesøg i Danmark fra torsdag den 14. – 16. juni 2012. 

Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa.
Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. I Danmark udgør eksporten mere end halvdelen af bruttonationalproduktet.

Eksporterhvervene sikrer ikke alene arbejdspladser i Danmark, men er også de erhverv der driver ny viden og innovation frem.

Danmark har teknologier og produkter, der efterspørges i Kina, men som også er i konkurrence med kinesiske og andre internationale producenter. Det er inden for sektorer som energi, vandforsyning, byggeri, grøn teknolog, skibsfart, medicinalindustrien, fødevaresikkerhed og design.

Mange danske regioner og kommuner har vigtige samarbejdsaftaler med kinesiske byer og provinser.

Samarbejdet inden for forskning, uddannelse og kultur vokser, og vi ser gerne en stigning i kinesiske investeringer i Danmark.

2012

Den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt aflagde officielt besøg i Den Kinesiske Folkerepublik mandag den 9. september 2012. 
Det var hendes første besøg i Kina, siden hun tiltrådte som statsminister sidste år. 
Et centralt tema for besøget var dansk-kinesiske handelsmæssige forbindelser og kinesiske investeringer i Danmark. Endvidere var det en opfølgning fra tidligere i år, da president Hu Jintao, var den første kinesiske præsident der besøgte Danmark. Et besøg der gav en stor mulighed for at udvide dansk-kinesiske forbindelser yderligere. Imponerende aftaler og kontrakter blev underskrevet under den vellykkede besøg af president Hu Jintao og hans delegation på højt plan. 
Da statsminister Helle Thorning-Schmidt, ankom i Beijing, var der flere punkter på dagsordenen for dagen. En åbningstale for de nye studerende på SDC, bilaterale møder samt fejring af det danske selskab Carlsbergs 150 års jubilæum i Kina.
Den kinesiske vice premiere minister Wang Qishan  og Helle Thorning-Schmidt
I løbet af dagen havde statsministeren også et bilateralt møde med vicepremierminister Wang Qishan. De udtrykte begge at man gerne ville se mange flere bilaterale møder mellem Danmark og Kina. Under samtalen, sagde Wang Qishan til den medfølgende erhvervsdelegation, at det er nødvendigt, at de kommer til Kina ofte, hvis de ønsker at forstå den kinesiske kultur og fortolke de subtile detaljer, som den kinesiske kultur kan have.

2012

Den danske minister for handel og investering, Pia Olsen Dyhr, besøgte Kina
fra den 7. september til 11. september 2012. Med besøget fokuserede ministeren på at forbedre investeringer og handel samarbejdet mellem Kina og Danmark.

2012

København og Beijing underskriver søster by aftale
Den 26. juni 2012 underskrev borgmester i Beijing, Guo Jinlong, og overborgmester i København, Frank Jensen, en gensidig aftale mellem de to byer i Beijing City Hall.
Overborgmester Jensen understregede, at aftalen var et tegn på de gode relationer mellem Kina og Danmark:
Søsterby aftale"Vores to lande har stærke og venskabelige bånd, og jeg er meget beæret over, at Beijing har taget dette initiativ," siger overborgmester Frank Jensen. "Aftalen mellem Beijing og København passer godt ind i den nationale aftale om samarbejde mellem Kina og Danmark."
De to hovedstæder har fælles interesser inden for bæredygtig byudvikling. Søster By aftalen er at bidrage til at forbedre samarbejdet inden for bæredygtige løsninger, energieffektivitet, kultur, sundhed og videnskab.
Den 27. jun, holdt overborgmester Frank Jensen en tale på Beijing-forummet for bæredygtig udvikling af byer, samt på EU-konferencen "Bæredygtig Urbaniseringen Seminar", hvor danske og kinesiske beslutningstagere og iværksættere vil udveksle erfaringer om grønne løsninger i bymiljøer.

2012

Historisk kinesisk statsbesøg 
For første gang nogensinde besøgte en kinesisk præsident Danmark. 
Den kinesiske præsident Hu Jintao, der var på et tre dages statsbesøg i Danmark fra torsdag den 14. – 16. juni 2012 og er den første kinesiske statsoverhoved der har besøgt Danmark siden de to lande oprettede diplomatiske forbindelser for 62 år siden.
Præsident Hu var ledsaget af en stor delegation af mindste og andre centrale embedsmænd.
Dronning Margrethe og Prinsgemalen samt medlemmer af den kongelige familie mødte præsident Hu i Kastrup Lufthavn. 
Den kinesiske præsident Hu Jintao og hans kone Liu Yongqing, ledsaget af danske dronning Margrethe og Prins Henrik, på rundtur med Kongeskibet Dannebrog, den 15. juni 2012.
Den kinesiske præsident Hu Jintao og hans kone Liu Yongqing, ledsaget af danske dronning Margrethe og Prins Henrik, på rundtur med Kongeskibet Dannebrog, den 15. juni 2012
Dronningen og Prinsgemalen var værter for det kinesiske præsidentpar og for den statsbanket, der blev afholdt på Christiansborg Slot den 15. juni om aftenen.

Den 16. juni var der en politisk drøftelse mellem statsminister Helle Thorning-Schmidt og præsident Hu Jintao.
Drøftelsen fokuserede på det bilaterale samarbejde, herunder det omfattende strategiske partnerskab, som Danmark blandt få lande i Europa har indgået med Kina. Hertil var der en række andre aktuelle emner, blandt andet relateret til international politik og økonomi.
Den kinesiske præsident udtalte, at han ville have indgående drøftelser med de danske ledere på at styrke samarbejdet og andre spørgsmål af fælles interesse.
I anledning af statsbesøget udtalte statsminister Helle Thorning-Schmidt før mødet:
statsminister Helle Thorning-Schmidt og præsident Hu Jintao
”Jeg ser meget frem til det historiske besøg af Kinas præsident Hu Jintao. Kinas rolle og betydning for udviklingen i store dele af verden vokser hastigt i disse år. Både Danmark og Kina har meget at vinde ved et endnu tættere samarbejde, og jeg glæder mig til at drøfte, hvordan vi yderligere kan styrke vores Strategiske Partnerskab i både dybden og bredden. Øget samhandel og økonomisk samarbejde kan bidrage til at fremme vækst og beskæftigelse i Danmark. Særligt indenfor bæredygtighed, hvor Danmark har en række klare kompetencer, er der oplagte muligheder for at gøre endnu mere i fællesskab end vi allerede gør i dag - til gavn for det globale klima, vores miljø og økonomi. Det - sammen med en række andre aktuelle internationale emner - ser regeringen og jeg meget frem til at drøfte nærmere med præsident Hu og hans delegation.”

2012

Den Lille Havfrue 
Kinas langvarige kærlighedsaffære med Danmark og Den Lille Havfrue 

Den Lille Havfrue har siddet eftertænksomt på kanten af Københavns Havn siden 1913, og tiltrukket mindst 1 million besøgende om året, heriblandt dem en hel del kinesere.
I foråret 2010 blev statuen bragt til Shanghai World Expo 2010, som et tegn på Kina-Danmark venskab, og den 20. nov. 2010, vendte den lille havfrue fra hendes jomfrurejse til Kina, efter at havet fået intet mindre end en eventyrlig succes, med over 5.58 millioner besøgende på Shanghai World Expo. 
Den Lille Havfrue er igen i 2012 kommet endnu mere i kinesernes i søgelys efter den kinesiske præsident Hu Jintao, der var på et tre dages statsbesøg i Danmark fra torsdag den 14. juni 2012, aflagde Den Lille Havfrue et besøg den 15. juni 2012.
Den 1,25-meter høje statue blev skabt af dansk-islandske billedhugger Edvard Eriksen til at fejre hovedpersonen i det 19. århundrede eventyr "Den lille Havfrue" af den danske forfatter Hans Christian Andersen. Historien fortæller, hvordan havfruen opgiver sin stemme og sit liv i havets dyb for at få menneskelige ben, der ville tillade hende at leve på jorden med sin elskede, en menneskelig prins. 
Kineserne sætter virkelig pris på HC Andersen og der indgår tre eventyr skrevet af HC Andersen i de kinesiske skolers læseplaner. 
Det betyder, at alle kinesere er vokset op med et godt kendskab til 'Kejserens nye klæder', 'Den lille pige med svovlstikkerne' og 'Den Lille Havfrue.
Den Lille Havfrue er blevet så populær, at hun er blevet en del af kinesisk kultur. Den lille Havfrue er Danmarks bedste ambassadør overfor Kina. 

2012

Kinesiske investorer vælger Danmark
I skarp konkurrence med andre europæiske lande har en gruppe kinesiske investorer valgt Danmark som topdestination for deres investeringer.
En gruppe indflydelsesrige kinesiske investorer har stemt Danmark ind som et ud af tre lande i Europa, som gruppen vil bruge som base for en global ekspansion. Gruppen er en del af den nystiftede kinesiske Aigo Entrepreneur Alliance (AEA).
Cirka 25 kinesiske investorer, som blandt andet tæller den førende kinesiske forbruger-elektronikvirksomhed aigo, var på rundtur i Europa i december, hvor de ud over Danmark lagde vejen forbi Holland, Belgien og Storbritannien. Efter rundrejsen besluttede investorerne sig for, at Danmark var et af de tre lande, de gerne vil åbne fælles hovedkontorer i samt anbefale alliancens øvrige knap 500 medlemmer at investere i.

2012

Kinesiske investorer varme på Danmark
Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr satte punktum for sin rejse i Kina som taler ved et arrangement i Beijing lørdag den 25-02-2012 for 600 potentielle kinesiske investorer. Hvor hun fortalte dem, hvorfor de skal investere i Danmark. 

2012

Post Danmark har indgået et samarbejde med China Post 
Post Danmark har i 2010 indgået et samarbejde med China Post om uddannelse af gravører til at videreføre den klassiske stålstikteknik.
Som følge af de gode samarbejdsrelationer har Post Danmark og China Post besluttet sig for en fælles frimærkeudgivelse over temaet astronomi. Når valget er faldet på astronomi, skyldes det, at der i begge lande er lange traditioner for at foretage astronomiske observationer. Som videnskab har astronomien bygget bro mellem de to lande i århundreder.
Udgivelsesdag: 4. januar 2012

2011

Regeringen styrker design- og arkitekturindsatsen i Asien
Et nyt design- og arkitekturkonsortium skal øge kendskabet til dansk design og arkitektur på de nye vækstmarkeder. Blandt konsortiets første opgaver er at sikre et succesfuldt dansk partnerskab med Hongkong Business of Design Week til næste år. Den 26. november åbnnede handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr det danske Innovationscenter i Hongkong.

2011

Udenrigsminister Villy Søvndal vært for den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi
Udenrigsminister Villy Søvndal var den 19-10-2011 vært for den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi, der - som den første kinesiske udenrigsminister i 11 år - er på officielt besøg i Danmark. De to udenrigsministre holdt kort tid efter Yangs ankomst til Danmark et længere møde i Eigtveds Pakhus efterfulgt af et pressemøde og en officiel middag. Under mødet mellem de to ministre drøftedes en lang række nationale og internationale emner. Udenrigsminister Villy Søvndal udtaler i den forbindelse: "Det er en glæde for mig at tage imod min kinesiske kollega Yang Jiechi i København så hurtigt efter regeringens tiltrædelse. I sidste uge aflagde jeg besøg hos gamle partnere i Norden. Og det er meget passende, at vi umiddelbart herefter har besøg af en af Danmarks ældste partnere i Østen. Kina har over de sidste 30 år gennemgået en rivende udvikling. Flere hundrede millioner kinesere er blevet løftet ud af fattigdom, og den kinesiske økonomi er i dag en af de helt store vækstmotorer i verdenen. Det fortjener både vor anerkendelse og vor respekt.

2010

Danmark og Kina indgår ny aftale om fødevarer
Den danske fødevareminister Henrik Høegh mødtes den 30/8 2010 med sin kinesiske kollega, Vice-minister Pu Changcheng for, at drøfte bl.a. fødevaresikkerhed samt Danmark og Kinas handel med svinekød. 
Den danske minister og den kinesiske Vice-minister mødtes i Shanghai for at diskutere muligheden for at åbne det kinesiske marked yderligere for handel med udenlandsk svinekød. Svinekød er en af Danmarks største eksportvarer, og en sådan aftale vil øge danske eksportmuligheder til Kina. 
Desuden åbnede den danske, kinesiske og finske minister en konference om fødevaresikkerhed i Shanghai. 

2010

HKH Prins Henrik besøger Expo i Shanghai
Fra 26. til 28. august afholder Danish-Chinese Business Forum tre seminarer i den danske pavillon på EXPO-udstillingen i Shanghai. Protektor for Danish-Chinese Business Forum , HKH Prins Henrik, deltager.

2010

Kronpris Frederik udnævner kinesisk professor til Ridder af Dannebrogsordenen
Ved en særlig reception i den danske pavillon på Verdensudstillingen i Shanghai den 29. juni 2010, blev den kinesiske oversætter og professor Shi Qine udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen. 
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik forestod tildelingen af Ridderkorset på vegne af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Professor Shi Qine modtog ordenen for sit mangeårige engagement i oversættelsen af dansk litteratur til kinesisk, senest eksemplificeret ved nyudgivelsen af H.C. Andersens samlede værker.

2010

KronprinsFrederik fejre Danmarksdagen på Verdensudstillingen i Shanghai
Under overskriften ”Dialog” blev Danmarksdagen fejret på Verdensudstillingen i Shanghai den 29. juni. Kronprins Frederik og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen var blandt de deltagende gæster. 
Prominente danske gæster, såsom HKH Kronprins Frederik og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen var i Shanghai for at deltage i fejringen af Danmarksdagen på Verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai den 29. juni. Fra morgenstunden deltog Kronprinsen og ministeren i åbningsceremonien ved EXPO Center, hvor vicepartisekretær Yin Yi Cui bød velkommen og hvor Københavns Drengekor sang traditionelle danske sange. 
Senere besøgte delegationen Kinas, Englands og Danmarks pavillon samt Odenses særlige pavillon, der er placeret i området “Urban Best Practice”. 
I løbet af dagen kunne gæster på Verdensudstillingen opleve forskellige, danske kulturelle optrædender. Blandt dem var Ingrid Kristensens Danseteater, percussion-gruppen ”Percurama” og de talentfulde unge gymnaster og akrobater i Vejle Spring Team. 
Om eftermiddagen blev der afholdt reception i den danske pavillon, hvor de inviterede gæster bl.a. var til modeshow, arrangeret af Kopenhagen Fur, verdens største pelsauktionshus. 
Danmarksdagen sluttede med en storslået gallakoncert forestået af Lars Hannibal. Her oplevede de inviterede gæster nogle af de bedste danske og kinesiske kunstnere en koncert bestående af tre klassiske kunstarter; musik, ballet og sang. Blandt de optrædende var trompetisten Palle Mikkelborg, blokfløjtevirtuosen Michala Petri og Shanghais berømte symfoniorkester. 

2010

Miljøminister Karen Ellemann i Kina
Danmarks miljøminister, Karen Ellemann, aflagde et fem-dages besøg i Kina i perioden den 21.-25. juni 2010, og besøgte Beijing, Tianjin, Chongqing og Shanghai.
Ministeren mødtes bl.a. med Kinas minister for vandressourcer for at underskrive samarbejdsaftale. 
Miljøminister Karen Ellemann underskrev en dansk-kinesisk samarbejdsaftale om beskyttelse af vandressourcer. Ministeren mødtes med Kinas minister for vandressourcer, Chen Lei, tirsdag den 22. juni for at underskrive et Memorandum of Understanding (MoU) og drøfte implementering af den nye aftale. 

2010

Kinas handelsminister kom med en stor delegation til Danmark
Den kinesiske minister for udenrigshandel, Chen Deming, aflagde den 16.-18. maj 2010 officielt besøg i Danmark. Ministeren stod i spidsen for en delegation på hele 107 førende kinesiske virksomheder.
Besøget fra det kinesiske ministerium for udenrigshandel, ”MOFCOM”, var en direkte opfølgning på statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i Kina i april 2010. Her havde statsministeren bilaterale samtaler med premierminister Wen Jiabao, der over for statsministeren tilkendegav, at Kina ønskede at styrke handels- og investeringssamarbejdet med Danmark

2010

Nordic Lighthouse i Shanghai indvies
Et nyt initiativ, der præsenterer nordisk livsstil, blev lanceret i Shanghai den 13. maj 2010. Nordic Lighthouse er en nyrenoveret lagerbygning ved Huangpu River i Shanghai, der samler nordiske og kinesiske brands gennem udstillinger, arrangementer og workshops. Nordic Lighthouse blev officielt med en stor åbningsceremoni med deltagelse af Udenrigsministeriets departementschef Claus Grube, Danmarks ambassadør i Kina Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Yangpu-distriktets borgmester Jin Xingming samt ledere af en række nordiske og kinesiske virksomheder. 
”Nordic Lighthouse symboliserer det stærke samarbejde mellem Kina og de nordiske lande indenfor handel, kultur og innovation. Målet er at skabe en supplerende platform under Verdensudstillingen EXPO 2010, hvor nordiske brands og nordisk design og livsstil kan vises frem til den kinesiske befolkning, der har gratis adgang til Nordic Lighthouse”, sagde Udenrigsministeriets departementschef Claus Grube i sin tale. 
Nordic Lighthouse styrker dansk-kinesisk samarbejde inden for handel, kultur og innovation Det danske generalkonsulat i Shanghai er den drivende kraft bag Nordic Lighthouse, der er blevet etableret i forbindelse med Verdensudstillingen. Alle skandinaviske lande deltager i projektet og mere end 60 skandinaviske virksomheder og sponsorer står klar til at byde Verdensudstillingens gæster indenfor i et hus med en gennemført skandinavisk livsstil. 

2010

Den Lille Havfrue i Kina
Den Lille Havfrue, som normalt holder til på Langelinie i København, har gjort sin entre i maj måned på verdensudstillingen i Shanghai, hvor den skal være centrum for den danske pavillon på Expo 2010. Efter at have forladt Danmark for første gang siden 1913 er Den Lille Havfrue kommet i internationalt rampelys ved åbningen af verdensudstillingen Expo i den kinesiske storby Shanghai. Statuen skal pryde verdensudstillingens danske pavillon, der bærer navnet Welfairytales. Titlen er et ordspil på Welfare (velfærd) og Fairytales (eventyr), som skal symbolisere Danmark ved udstillingen. Statuen bliver i Kina til november. 

2010

Danmark og Kina fejre 60 års diplomatiske relationer
11. maj 2010 markeredes 60-års jubilæet for etableringen af diplomatiske relationer mellem Danmark og Folkerepublikken Kina. Jubilæet blev fejret med en stor reception på den danske ambassade i Beijing. Blandt gæsterne var Udenrigsministeriets departementschef, Claus Grube, Kinas viceudenrigsminister Fu Ying og en række tidligere kinesiske ambassadører i Danmark.
Den kinesiske ambassade i København fejrer i dag ligeledes 60-året for diplomatiske relationer, med deltagelse af udenrigsminister Lene Espersen. Senere samme dag er udenrigsministeren vært for en stor reception i Udenrigsministeriet. 

2010

60 års diplomatiske relationer mellem Danmark og Kina
I 2010 fejrer Danmark og Kina 60 års jubilæum for diplomatiske relationer mellem de to lande. Danmark sender statuen af Den Lille Havfrue til Shanghai, hvor hun vil være hovedattraktionen i Danmarks pavillon på Verdensudstillingen EXPO 2010.

2010

Statsminister Lars Løkke Rasmussen i Kina 
Mandag den 12. april mødes statsministeren med Kinas premierminister Wen Jiabao i Folkets Store Hal. Fornyet økonomisk vækst oven på finanskrisen, gennemførelsen af Copenhagen Accord og vejen frem mod COP16 i Mexico, såvel som udenrigs- og sikkerhedspolitik vil være centrale emner i drøftelserne. Statsministeren samtaler vil bygge på den strategiske partnerskabsaftale, der blev indgået mellem Danmark og Kina i 2008. 

2008

Danmark's strategiske partnerskab med Kina
I forbindelse med den danske statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25 oktober 2008, Danmark og Kina ind i en omfattende strategisk partnerskab. Dette partnerskab sætter tonen for det fremtidige samarbejde mellem Danmark og Kina. 

2007

Miljø samarbejdsaftale
På miljøområdet underskrev den danske og den kinesiske miljøminister i september 2007 en ny samarbejdsaftale, der skal styrke samarbejdet mellem danske og kinesiske aktører. Indsatsen for et bedre samspil mellem danske og kinesiske aktører på miljøområdet indgår også i regeringens handlingsplan for miljøeffektiv teknologi fra sommeren 2007. Her er særligt fokus på et kommercielt baseret samspil inkl. danske virksomheders salg af miljøteknologi på det kinesiske marked. 

2006

Politisk dialog og samarbejde 
Danmark ønsker at udvikle et omfattende partnerskab med Kina, som skal udmønte sig i regelmæssig og øget besøgsudveksling på højt niveau samt styrke og bidrage til koordineringen af samarbejdet indenfor den brede vifte af områder, hvor Kina og Danmark har fælles interesser. Udenrigspolitisk ønsker Danmark at understøtte Kinas udvikling som en konstruktiv og ansvarlig stormagt i det internationale samfund. Indenfor global sikkerhed er det en afgørende forudsætning for et effektivt multilateralt samarbejde. Kina spiller en stigende rolle i en lang række internationale sammenhænge såvel politisk som økonomisk, og det er derfor vigtigt, at Kina på konstruktiv vis integreres i et internationalt forpligtende samarbejde. Kina har styrket sit engagement i regionale asiatiske samarbejdsorganisationer og er også aktiv i ASEM samarbejdet. Danmark skal bidrage til, at denne udvikling fortsættes. 
Udenrigsminister Per Stig Møller møder premierminister Wen Jiabao den 12. maj 2006

2006

Politisk dialog og samarbejde 
Danmark ønsker at udvikle et omfattende partnerskab med Kina, som skal udmønte sig i regelmæssig og øget besøgsudveksling på højt niveau samt styrke og bidrage til koordineringen af samarbejdet indenfor den brede vifte af områder, hvor Kina og Danmark har fælles interesser. Udenrigspolitisk ønsker Danmark at understøtte Kinas udvikling som en konstruktiv og ansvarlig stormagt i det internationale samfund. Indenfor global sikkerhed er det en afgørende forudsætning for et effektivt multilateralt samarbejde. Kina spiller en stigende rolle i en lang række internationale sammenhænge såvel politisk som økonomisk, og det er derfor vigtigt, at Kina på konstruktiv vis integreres i et internationalt forpligtende samarbejde. Kina har styrket sit engagement i regionale asiatiske samarbejdsorganisationer og er også aktiv i ASEM samarbejdet. Danmark skal bidrage til, at denne udvikling fortsættes. Partnerskabet bliver fokuseret på følgende hovedområder: 
. Politisk dialog og samarbejde
. Klima-, energi- og miljøsamarbejde
. Forskning, innovation og uddannelse
. Kommercielle relationer herunder handel og investeringer 
. Tiltrækning af arbejdskraft
. Kultur og turisme 

2004

Anders Fogh Rasmussen i Kina 
I februar 2004 besøgte statsminister Anders Fogh Rasmussen Kina.
Statsministeren havde under sit besøg politiske samtaler med både Kinas præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao. Statsministeren var under besøget ledsaget af en dansk erhvervsdelegation. 

2002

Statsminister Anders Fogh Rasmussen var vært for det 5. EU-Kina-topmøde den 24. september 2002 
Den 24. september 2002 blev der afholdt i København det femte topmøde mellem EU og Kina. Statsminister Anders Fogh Rasmussen havde inviteret den kinesiske premierminister Zhu Rongji til at drøfte udviklingen i Kina og EU, aktuelle udenrigspolitiske emner og økonomiske forbindelser. Statsministeren udtalte i anledning af mødet: ”Det gode forhold mellem EU og Kina er stadig er under udvikling. Men vi har en veludviklet dialog om mange emner og på forskellige niveauer. Forholdet er modnet, således at den politiske dialog om internationale emner af gensidig interesse nu indtager en central rolle, samtidig med at det er positivt, at man kan drøfte emner, som EU og Kina ikke ser ens på. Dette gælder f.eks. et emne som menneskerettigheder. På mødet skal vi bl.a. drøfte kampen mod terrorisme, ikke-spredning af atomvåben og bekæmpelse af illegal migration. En række regionale konflikter vil også blive berørt, herunder Mellemøsten, Indien/Pakistan, Afghanistan og Den koreanske Halvø. Vi vil naturligvis også drøfte handel og investeringer.
Blandt mødets konkrete resultater forventes afslutning på forhandlingerne om en søfartsaftale og indledning af forhandlinger om en turismefremmeaftale, der bl.a. indeholder elementer, som kan bidrage til bekæmpelse af illegal migration.” 

2002

Danmark-Kina topmøde den 24.-25. september
Efter afslutningen på EU/Kina-topmødet den 24. september var der et topmøde mellem Danmark og Kina.
Topmødet indledtes med en officiel velkomstbanket på Christiansborg om aftenen den 24. hvor statsministerparret var værter.
Den 25. september var der politiske samtaler mellem statsministeren og den kinesiske premierminister Zhu Rongji kl. 09:30-10:30 i Statsministeriet, Egetræssalen. 

2000

Statsministeren Poul Nyrup Rasmussen mødtes med Dalai Lama
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen mødtes med Dalai Lama søndag den 21. maj 2000. Mødet fandt sted kl. 08.00 – 8.40 i Kongeværelset i Københavns Lufthavn

2000

Poul Nyrup Rasmussen i Kina
I maj 2000 mødte statsminister Poul Nyrup Rasmussen Kinas præsident Jiang Zemin i Kina 

1994

Igen missionærer til Kina
Det Danske Missionsselskab får efter 54 års pause igen mulighed for at sende danske udsendinge til Kina gennem den kinesiske organisation Amity Foundation. 

1989

Danske sanktioner mod Kina
Natten til 4.6.1989 blev kinesiske soldater sat ind mod studenterdemostrationerne på Den Himmelske Fredsplad Tiananmen i Beijing. Mange civile blev dræbt på Tiananmen, og et ukendt antal mennesker såret. Begivenhederne udløste international kritik og sanktioner mod Kina.
Danmark indførte nedenstående sanktioner over for Kina sammen med de øvrige EU-partnere jvf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 26.- 27. juni 1989.
• Rejse spørgsmålet om menneskerettigheder i Kina i relevante internationale fora, søge adgang for uafhængige observatører til at overvære retssager og besøge fængsler.
• afbrydelse af militært samarbejde og indførelse af en våbenembargo
• suspension af bilaterale besøg på ministerniveau 
• udskydelse af nye samarbejdsprojekter
• begrænsning af samarbejdsprogrammer på det kulturelle, videnskabelige og tekniske område
• forlængelse af visa til kinesiske studerende, som måtte ønske det
Kina svarede igen ved at nedkøle de økonomiske forbindelser til Danmark, hvilket skadede en del eksportvirksomheder.
De internationale sanktioner blev dog lempet igen i løbet af 1990-92. 

1986

Poul Schlüter i Kina
I februar 1986 besøgte statsminister Poul Schlüter Kina og mødtes med Deng Xiaoping i Beijing 

1981

Anker Jørgensen i Kina
I oktober 1981 mødtes statsminister Anker Jørgensen med Deng Xiaoping i Beijing 

1979

Droning Magrethe i Kina
Som det første kongelige overhoved indleder dronning Margrethe og prins Henrik 12. september 1979 et 10 dages statsbesøg i Kina. 
Regentparret var en del rundt i de ti dage, besøget varede, og så både erhverv og kultur. Den forbudte By fik besøg, og Margrethe og Henrik var på den kinesiske mur.

1978

Officielle kinesiske besøg i Danmark 
I 1978 Kinas vicepremierminister Gu Mu aflagde et officielt besøg til Danmark sammen med en stor kinesisk business-delegation. Under besøget Gu Mu blev modtaget af den danske dronning. Siden da har Danmark modtaget besøg fra en lang række højtstående kinesiske ministre og delegationer.

1974

Danmark opsiger vareudvekslings- og betalingsaftalen 
I 1974 opsagde Danmark vareudvekslings- og betalingsaftalen af 1957 under hensyn til vore forpligtelser som medlem af EF.
Opsigelsen skete i forståelse med kineserne, som allerede da var i fuld bevægelse henimod EF.
Aftalen afløstes af en skibsfartsoverenskomst, som blev undertegnet i Beijing i oktober 1974 af Poul Hartling og Deng Xiaoping under førstnævntes officielle besøg, samt af en uformel samarbejdsaftale. 

1974

Poul Hartling møder Formand Mao Zedong
I 1974 var Danmark's statsminister Poul Hartling, som en af de allerførste vestlige regeringschefer inviteret på officielt besøg i Folkerepublikken Kina. Under besøget den danske statsminister havde møder med Kinas leder, Mao Zedong, premierminister Zhou Enlai og vicepremierminister Deng Xiaoping. 

1973

Udenrigsminister K.B. Andersen besøger Kina
I maj 1973 undertegnede K.B. Andersen under det første officielle danske udenrigsministerbesøg i Kina en luftfartsaftale. 
Den 18. maj 1973 undertegnedes i Peking en civil luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Folkerepublikken Kina.
Overenskomsten med dertil hørende tillæg og brevveksling har følgende ordlyd 
CIVIL LUFTFARTSOVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG FOLKEREPUBLIKKEN KINAS REGERING 
Kongeriget Danmarks regering og Folkerepublikken Kinas regering er med henblik på at fremme de venskabelige forbindelser mellem Danmarks og Kinas folk, at udvikle de indbyrdes forbindelser mellem de to lande på luftfartens område i overensstemmelse med principperne om gensidig respekt for uafhængighed og suverænitet, ikke-indblanding i hinandens interne anliggender ligeberettigelse og gensidig fordel såvel som venskabeligt samarbejde, samt med henblik på etablering og drift af regelmæssig lufttrafik mellem og ud over deres respektive territorier kommet overens om følgende: Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 18. maj 1973 med Folkerepublikken Kina. (indholdet af bekendtgørelsen er udeladt her)

1971

Folkerepublikken Kina i FN
Danmark stemte for da FN med stemmerne 76 for og 35 imod, valgte på Generalforsamlingen den 25. oktober 1971at optage Folkerepublikken Kina som den legitime repræsentant for Kina i FN og tilhørende organisationer. Republikken Kina (Taiwan Formosa) blev derved ekskluderet fra FN

1952

Charles Kliene (møntsamler)
Charles Kliene var en dansker, der gennem en livslang tilværelse i Kina samlede på kinesiske mønter. Få år før sin død i 1952 skænkede han sin møntsamling til Nationalmuseet. Men det var førsti foråret 2001 at møntsamlingen blev udstillet. Samlingen dækker Kinas møntvæsen fra de ældste eksempler på betalingsmidler til Charles Klienes samtid. Udover de kinesiske mønter omfatter samlingen japanske og vietnamesiske mønter, der havde været i omløb i Kina, kinesiske medaljer og amuletter, eksempler på kinesiske pengesedler samt et sæt japanske pengesedler udstedt i Kina under Anden Verdenskrig. Nationalmuseet laver periodevis en lille særudstilling på Den kgl. Mønt- og Medaillesamling af Kinesiske mønter.
Læs mere om kinesiske mønter Her 

1937

Bernhard Arp Sindberg
Danskeren Bernhard Arp Sindberg, der reddede tusindevis af kinesere under Nanjing-massakren, ville være fyldt 100 år lørdag den 19. februar, hvilket blev fejret i hans hjemby, Aarhus. 
Berhard Arp Sindberg (19. februar 1911 i Århus – 1983 i USA) af kineserne også kaldet "Mr. Xin", "vor frelser", "den skinnende Buddha" og "den største dansker" var født i Århus og drog ud i verdenen som 17-årig og levede det meste af sit liv i USA hvor han også døde. Hans udlængsel bragte ham vidt omkring i verdenen, bl.a til Kina, hvor han var en af de få udlændinge der blev vidne til Nanjingmassakren, hvor ca. 300.000 mennesker døde. 
Gennem 107 intense dage i vinteren 1937-1938, beskyttede Bernhard Arp Sindberg en flygtningelejr ved Jiangnan Cementfabrik uden for Nanjing, sammen med tyskeren Karl Günther. Adskillige gange modstod de, at japanske soldater fik adgang til området. Inde på fabrikken drev Sindberg desuden et mindre felthospital. Sindberg var ansat hos det danske firma F.L. Smidt og sendt ud for at bevogte firmaets cementproduktionsudstyr på Jiangnan Cemenfabrik, under den japanske invasion af Kina. 
Senere har hans billeder, breve og oplevelser spillet en rolle i forståelsen af massakren.Hans meget aktive indsats reddede ca. 6000 kinesere fra en grusom skæbne, og dette er han blevet hædret for flere gange. Han blev efterfølgende hædret med titlen "en ven af Kina".
Den 17. maj 2010 blev der lanceret en bog om danskeren på Beijing Foreign Studies University.
Bogen er skrevet af Dai Yuanzhi, journalist ved avisen China Youth Daily.

1924

Henrik Kauffmann
Henrik Kaufmann (1888-1963 var Danmarks udsending i Kina fra 1924 til 1932. I 1928 forhandlede og underskrev Kaufmann en traktat for venskab og handel mellem Kina og Danmark.

1900 tallet

Danmark Kina
Kinas kultur påvirket og inspireret dansk kultur gennem 400 år.

De første antydninger om forbindelser og kulturel udveksling mellem Danmark og Kina går over tusinde år tilbage til Vikingetiden. Silkestoffer der kom fra Kina, via Silkevejen, til det Byzantinske rige, hvorfra vikingerne medbragte silken, via flodsystemerne fra Sortehavet til Novgorod, videre til den svenske vikingeby Birka for til sidst at ende op i Danmark.
Vi skal dog helt frem til 1200-tallet, før man i Europa nåede udover enkeltoplysninger om det egentlige Kina, og de var ofte var af meget usikker art. Mest kendt fra denne periode er Marco Polo, der opholdt sig i Kina 1275-1292, og hvis begejstrede beskrivelse af landet fandt udbredelse i hele Europa omend ofte mødt med en skeptisk hovedrysten. 
Men efterhånden kom der flere oplysninger frem til Europa om det fjerne land, der havde eksotiske varer såsom silke, krydderier og porcelæn. Det medførte ønsket om handelsforbindelse med Kina, og var drivkraften bag de store opdagelsesrejser, der satte ind omkring år 1500. 
Det var portugiserne, der var de først ankomne, og hvis første officielle delegation landede i Xanton-bugten 1517, og derefter fulgte spaniere, hollændere og englændere.

Første gang man hører om kinesisk porcelæn i Danmark, var i slutningen af 1500 tallet, og i begyndelsen af 1600-tallet var østasiatiske lakmøbler og porcelæn en prestigefyldt del af boligindretningen hos de kongelige, de adelige og det bedre borgerskab. 
I Danmark var det Christian den 4.’s merkantile ekspansionspolitik, og ønsket om at få andel i rigdommene fra Østen, der blev genstand for Danmarks interesse i fjernøsten.
I 1674 skibet Fortuna fra København sent af sted til Fjernøsten. Efter at skibet havde anløbet den danske handelsstation på Trankebar, ankom Fortuna i 1676 til byen Fuzhou, i den sydkinesiske Fujian-provins. 
I forbindelse med denne rejse udfærdigede Kong Christian den 5. et brev til Kinas kejser Kangxi, hvori han ytrede ønske om, at venskabet mellem to så fjerne riger som Kina og Danmark, bedst kunne skabes gennem skibsfart og handel.
Men det første skridt til en regelmæssig handelsforbindelse mellem Kina og Danmark blev taget i oktober 1730 med udsendelsen af fregatten 'Kronprins Christian' der skulle sejle til Kanton (Guangzhou) i Sydkina. 
Siden har Kinas kultur påvirket og inspireret dansk kultur gennem 400 år, og længe før ordet globalisering blev opfundet, var kinesisk porcelæn, silke og te uundværlige i danskernes hverdag, og helt frem til vore dage har Kina inspireret formgivningen af alt fra haver til møbler.
Det kinesiske er nærmest blevet en del af dansk identitet.

1900 tallet

Hans J. Wegner
Blandt Hans J. Wegners 1914 - 2007) mange kendte frembringelser er Kina-stolen fra 1944, der blev stamfaderen til en lang række af kunstnerens berømte armstole. 

Wegners første Kinastol fra 1944, har 1600 tallets kinesiske modeller som forbillede. Wegners Kinastol fik gradvis fjernet de stilistiske detaljer og Wegner tilførte en moderne elegance. I de kommende år fulgte mange nye stole, alle med Wegners klare og veldefineret personlighed. 

1900 tallet

Jørn Utzon 
Den danske arkitekt Jørn Utzon (1918-2008) hentede inspiration fra kinesisk arkitektur, da han lavede vinderprojektet i konkurrencen om et operahus i Sydney.
I sin studietid på Akademiet i henholdsvis København og Stockholm fandt Utzon inspirationskilder til sin arkitektur fra blandt andet den svenske kunsthistoriker Oswald Siréns bog „Kinas Konst under Tre Årtusender”, samt fra den danske arkitekt og missionær Johannes Prip-Møller, der blandt andet har skrevet bogen „Chinese Buddhist Monasteries”. Den dokumenterer kinesiske buddhistklostres arkitekturhistorie og hele klosterlivet. (En bog om Prip-Møllers virke i Kina.
På Akademiet havde Utzon tillige mulighed for at studere værket Yingzao Fashi. Det er kinesiske bygningsmanualer, der kan føres længere tilbage end Han-dynastiet (år 260 før vor tidsregning). 
Jørn Utzon er nok den danske arkitekt i efterkrigstiden, der bedst har forstået essensen af kinesisk bygningskunst og tillige evnet at overføre den til sin egen personlige arkitektur. 
Læs mere om Utzon's kinesiske inspiration 

1900 tallet

Kunsthåndværk og arkitektur
Inspiration fra kinesisk kunsthåndværk og arkitektur.
Helt op til vore dage har kinesisk møbelkunst, porcelæn og arkitektur været en inspirationskilde for danskere, eksempelvis Hans J. Wegner, Jørn Utzon og det musselmalede porcelæn.
Kina inspirationer er blevet så meget integreret, at det går under navnet dansk design og arkitektur. 

1892

Første missionærer til Kina.
Det Danske Missionsselskab (DMS) udsender sine første missionærer til Kina. Efter flere overvejelser om arbejdssted koncentrerer DMS sig fra 1896 om Manchuriet (det nuværende Dongbei). 

1884

Østasiatiske Kompagni - ØK
ØK, Østasiatisk Kompagni eller EAC, East Asiatic Company er et stort handelsselskab stiftet af H.N. Andersen. 
I 1884 stiftede H.N. Andersen handelsselskabet Andersen & Co i Bangkok med det formål at varetage handel og transport af teaktræ fra Thailand og andre dele af Sydøstasien til Danmark og evt. andre dele af Europa.

1874

Pantomine teateret 
Pantomimeteatret i Tivoli er noget helt for sig.
Der findes ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er. 
Teatret er i kinesisk stil og opført i 1874. Der stod et andet teater på den samme plads mellem 1843 og 1874. 
Man kan genkende den kinesiske stil på den måde tagets hjørner ser ud og på dragerne og klokkerne på facade og tag.
Hvis ikke det er nok, så er der endda fire kinesiske tegn over sceneåbningen. Tegnene betyder:
Glæde i fællesskab med folket, altså at glæde,det er noget, man finder sammen med andre mennesker.
Det ses tydeligt, at Tivolis Pantomimeteater overvejende er holdt i kinesisk stil, hvor farverne har hver sin betydning. 
De kinesiske grundfarver er: gul, rød og blå. Man har nogenlunde forsøgt at holde sig til følgende symbolske, kinesiske princip i dekorationen af Pantomimeteater:

Gul: er venlig og anses for Kinas hovedfarve. Den gule farve hylder alt, hvad der er kvindeligt. Og alt hvad der males gult/guld skal bestå af et lige antal dele f.eks. være firkantede former.

Rød: betyder glæde og anses for en mandlig farve (den er yang. f.eks på scenen er det manden der bære kvinden, således bruges den røde farve til stolper, søjler og andet, der er bærende i teatrets konstruktion.
Det mandlige vises også gennem et ulige antal dele eller via runde ting.

Blå: giver inspiration og anses for at være en kvindelig farve (er yin). Kvinden bliver båret af manden, således er alt, hvad der bliver båret er malet blåligt.

1874

Tivoli 
Tivoli har en lang tradition for at bruge Kina som inspiration.
Pantomimeteatret fra 1874 og Det kinesiske Tårn fra 1900 er eksempler herpå. 
Allerede i 1843 havde man en Bazarbygning i kinesisk stil. Foran Bazaren var rejst en flagstang med kinesisk vimpel for at understrege, hvor de opadbuede taghjørner var kopieret fra.
På karrusellen fra 1843 var der også kinesiske elementer i form af drager på taget.
I strædet langs Tietgensgade har Tivoli sin egen kinesiske gade med nyindrettede spilleboder og masser af livlig stemning. 

1869

Store Nordiske Telegraf Selskab
Det Store Nordiske Telegrafselskab havde i 1869 opnået den russiske zars tilladelse til at lægge te-legrafkabler fra det russisk kontrollerede Manchuriet nord for Kina til Shanghai og Japan. Selska-bets direktør C.F. Tietgen, som var en visionær og kynisk forretningsmand, øjnede nu muligheden for at få skabt en telegrafforbindelse hele vejen fra Europa gennem Sibirien til Kina. Den kejserlige kinesiske regering var fjendtligt indstillet overfor moderne kommunikationsmidler og Kina var i det hele taget ved at sakke agterud i forhold til de imperialistiske europæiske lande.
Dampfregatten Tordenskjold deltog i 1870 i oprettelsen af den første telegrafforbindelse til Kina, hvilket skete uden den kinesiske regerings samtykke. Marineministeriet havde stillet fregatten til rådighed for telegrafselskabet Store Nordiske, der konkurrerede med andre selskaber om at kom-me først med en telegraflinie fra Europa til Fjernøsten.

1863

Valdemar Rudolf Raasløff
Valdemar Rudolf Raasløff (1815-1883). Dansk general, diplomat og krigsminister, kom til Tianjin i 1863 for at forhandle første formelle traktat mellem Danmark og Kina.
Raasløff kom igen til Kina i 1875 for at støtte de igangværende bestræbelser for Store Nord Telegraf kompagni at forhandle rettigheder til at føre telegraflinier over det kinesiske fastland.

1845

Galatea 1 
Galathea 1 (1845-47)
14. maj 1845 modtog Det Kongelige Videnskabernes Selskab et brev fra kong Christian VIII, der blandt andet var kendt for sin store naturhistoriske interesse. 
”Vi have besluttet at afsende Corvetten Galathea til de ostindiske Øer og navnlig de nicobariske Øer, over hvilke Vi have Højhedsret, for at foretage en vindenskabelig Undersøgelse over denne Øgruppes Naturproducter og anvendelse til Dyrkning og handel.” 
Dette var begyndelsen på den første Galathea-ekspedition.

Ekspeditionens hovedformål var ud over undersøgelsen af Nicobarerne at overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til det britisk-ostindiske kompagni, at udbygge Kina-handelen og at knytte nye handelstraktater. 

1843

H.C. Andersen
Selv om H.C. Andersen aldrig havde været i Kina, var han fascineret af det han havde hørt om kinesisk kultur.
Blandt andet ved at gennemgå digterens dagbøger, har jeg fundet frem til, hvad det var der inspirerede Andersen.

I Kina, ved du jo nok, er kejseren en kineser, og alle de, han har om sig, er kinesere. Det er nu mange år siden, men just derfor er det værd at høre historien, før man glemmer den! Kejserens slot var det prægtigste i verden, ganske og aldeles af fint porcelæn, så kostbart, men så skørt, så vanskeligt at røre ved, at man måtte ordentligt tage sig i agt. 

Sådan indleder H.C. Andersen sit eventyr „Nattergalen”. 
Den første inspiration til eventyret fik Andersen fra et besøg i Tivoli på åbningsdagen. H.C. Andersen skriver i sin dagbog:
”Er i Tivoli ved åbningen den 15.august 1843 - inspireres til eventyret ’Nattergalen’ af havens kineserier”. 
Læs mere om H. C. Andersen og Kina

1800

Anders Kirkerup (hofarkitekt)
Anders Kirkerup var aldrig i Kina, men da Frederik d. 4 i 1798 inspireret af den nye europæiske mode, beder han sin hofarkitekt Kirkerup om at omlægge Frederiksberg slotshave. Først Søndermarken og senere Frederiksberg Have. Kirkerups kendskab til kinesisk bygningskunst var begrænset, så han måtte støtte sig til tidens skriftlige kilder og rejseberetninger, samt den engelske arkitekt William Chambers værk "Designs of Chinese Buildings, Furniture, Dresses, Machines and Utensil,etc. der var udkommet i London i 1757.Kirkerups bygninger bar præg af at det var tredjehånds oplysninger han havde, og resultaterne blev bygninger, der nok så kinesisk ud, men samtidig var bladnet med en fornuftig dansk klassicismen.

1800

Frederiksberg have 
Frederiksbergs Have
Jagten på den kinesiske inspiration kan kombineres med en tur i det grønne. Mellem træer og buske står Det Kinesiske Lysthus på en lille ø, hvortil der er adgang over en parasolprydet træbro. Den eksotiske bygning stod færdig i 1800, og fra maj til september kan du besøge et lille stykke Kina hver søndag eftermiddag i Frederiksbergs Have.
Læs mere om Frederiksberg have og det kinesiske lysthus

1800

Haveanlæg 
Indtil slutningen af 1700 tallet var stilen i de større haveanlæg i Danmark barokhave med al dens symmetri og aksefasthed inspireret af haveanlæggene i Italien og Frankrig. Så kommer Romantik perioden, der bliver en markant stilperiode i den danske kunst, og i den livsanskuelse der herskede op igennem 1800-tallet. I slutningen af 1700 tallet omlagdes de mange kongelige haveanlæg og herregårdsparker fra den stive franske barokstil til en mere “naturlig” engelsk landskabelig have-stil med slyngede stier, små søer og tæt bevoksning. Til den romantiske stil hørte også de planlagte overraskelser og brugen af stemningsskabende kulisser, som kunne hensætte den besøgende i skiftende sindsstemning: Kildegrotter, kinesiske lysthuse, templer, o.l. Den engelske havestil med de orientalske elementer var udviklet af Sir William Chambers der var en skotsk arkitekt og havearkitekt, som havde opholdt si i Kina i årene 1740-1749. Chambers udgav i 1757 den populære og meget anvendte bog ”Designs of Chinese Buildings.

1732

Asiatisk Kompagni
Den 12. april 1732 stiftede investorerne fra Ostindisk kompagni sammen med andre, Det Kongelige Octroyerede Danske Asiatiske Kompagni eller blot Asiatisk Kompagni, med en kongelig oktroj gældende i 40 år.
Det betød at Asiatisk Kompagni fik monopol på dansk handel øst for Kap Det Gode Håb, (Cape Town, Sydafrika) og at kun kompagniets skibe måtte sejle på disse indbringende ruter, der bragte kinesisk porcelæn, silke og krydderier hjem til Danmark. 

I 1738 opførte Asiatisk kompagni deres hovedsæde på det havneområde, der nu hedder Asiatisk Plads på Christianshavn. 
Arkitekten var Philip de Lange, og huser nu en del af udenrigsministeriet hvor det kaldes for Philip de Langes Palæ.
I årene 1748-50 opførte Asiatisk Kompagni tillige et pakhus under ledelse af hofbygmester Nicolai Eigtved.
Alle husets fire etager blev benyttet af Asiatisk Kompagni frem til 1776, hvor der var lagerrum for kompagniets varer, dog var de fem midterste fag i stueetagen indrettet som kramkammer, hvor købmænd efter skibenes hjemkomst kunne bese de kostbare, eksotiske varer.
De indkøbte varer blev solgt ved offentlige auktioner, køberne var som regel københavnske storkøbmænd, der eksporterede langt de fleste af disse varer til omkringliggende lande.

Pakhuset, der nu kaldes EigtvedsPakhus, benyttes i dag af Centraladministrationen til møde-, konference- og repræsentationslokaler. 

1730

1730 Kronprins Christian sejler til Kanton 
Det første skridt til en regelmæssig handelsforbindelse mellem Kina og Danmark blev taget i oktober 1730 med udsendelsen af fregatten 'Kronprins Christian' der skulle sejle til Kanton (Gu-angzhou) i Sydkina. Initiativet hertil var i første omgang privat, idet det gamle Dansk Ostindisk Kompagni, der havde monopol på såvel Ostindien som Kinahandlen måtte lukke, og opgav i april 1729 sine oktroj rettigheder. En række private investorer fik rejst en kapital, så de var i stand til at få udrustet et handelsskib, som blev udsendt.

1720 'erne

Kinesiske tapeter
De ”kinesiske” tapeter stammer fra herregården Gammel Estrup på Djursland. De blev formentlig anskaffet hertil i 1720’erne af greve Christen Skeel (1695-1731). De ”kinesiske” tapeter består af en serie på de fem, der er udstillet i dette rum, samt yderligere tre, der er bevaret på Gammel Estrup. 

1700 tallet

Tycho Brahes 
I slutningen af 1660'erne, var Ferdinand Verbiest, en flamsk Jesuit og missionær i Beijing, blevet bedt om at forny instrumenterne i Det Kejserlige Observatorium i Beijing. De nye instrumenter, som han lod bygge var konstrueret på Tycho Brahe's astronomiske opfindelser, især de instrumenter, hvorigennem de stjerner og planeter kan observeres, og ved hvilke afstande og ascensions kunne måles. 

1700 tallet

Kineserier
Vestens efterligning af kinesiske kunstformer. 
For keramikkens vedkommende benyttede man de kinesiske former, især efter at man i Meissen 1708-09 havde opdaget hemmeligheden ved fremstilling af "ægte" hårdt porcelæn

1674

Dansk-kinesiske politiske forbindelser
De officielle kontakter mellem Kina og Danmark startede i 1674 hvor skibet Fortuna blev sendt af sted fra København til Fjernøsten.
I forbindelse denne rejse udfærdigede Kong Christian den 5. et brev til Kinas kejser Kangxi, hvori han ytrede ønske om, at venskabet mellem to så fjerne riger som Kina og Danmark, bedst kunne skabes gennem skibsfart og handel.
Siden har der mere eller mindre, såvel direkte og indirekte været officielle forbindelser. 

1674

1674 Fortuna sejler til Kina
Dansk Ostindisk Kompagni, der med Trankebar som base handlede på Indien og Indonesien, hvorfra de også have fået deres kinavarer, ønskede nu at udvide deres handel direkte med Kina og Japan. De sendte derfor i 1674 skibet Fortuna fra København. Efter at skibet havde anløbet den danske handelsstation på Trankebar, ankom Fortuna i 1676 til byen Fuzhou, i den sydkinesiske Fujian-provins. I forbindelse med denne rejse udfærdigede Kong Christian den 5. et brev til Kinas kejser Kangxi, hvori han ytrede ønske om, at venskabet mellem to så fjerne riger som Kina og Danmark, bedst kunne skabes gennem skibsfart og handel. 

1674

Indledning
Handelen på Asien har igennem flere århundreder haft en meget stor betydning for dansk erhvervsliv. Som søfartsnation var Danmark med i det internationale koloni- og handelseventyr. De officielle forbindelser mellem Kina og Danmark med traktater, udsendte ministre, konsuler og ambassadører, startede med, at danske søfarer banede vejen for et handelssamkvem i 1674.

1628

Børsen 
Børsen i København 
Christian IV lod Børsen opføre fra 1618 til 1624, idet bygningen skulle danne grundlag for København som handelsplads og metropol.
"Børsens spir er blevet til omkring 1628. Ophavsmand til dragerne formodes at være Ludvig Heidtrider, som særligt arbejdede med fyrværkerifigurer i papir, fyldt med raketter og fyrværkeri. Inspirationen kan han have haft fra middelalderens fabelvæsner eller måske fra Kina, et resultat af Danmarks nye handelsforbindelser med Østen. 
Bygningen blev oprindeligt benyttet som varebørs, og det er blandt andet på den baggrund at den har været centrum for udveksling af varer mellem Danmark og Kina, samt andre lande i Asien. 
Kinahandel, den handel, der ad søvejen foregik mellem Kina og Europa fra 1700- til 1800 med te, silke og porcelæn som de vigtigste kinesiske eksportartikler.
En af købmændene var Niels Brock Perch, grundlæggeren af det gamle Perchs Thehandel, her havde han med sin første butik til huse under Børsen, hvor Danmarks første "supermarked" så dagens lys. Det var nemlig her, at man for første gang indrettede små butikker side om side under samme tag. 

1618

Danmark - Kina i et historisk perspektiv
Kinas og kinesisk kultur har påvirket og inspireret dansk kultur gennem 400 år.
I slutningen af 1500 tallet var der også i Danmark stor interesse for fjernøstens eksotiske varer så-som silke, krydderier og porcelæn der var kommet til Europa. 
Den 29. november 1618 sad Christian den 4. på sit kontor på Frederiksborg Slot og noterede i sin kalender ”i dag sejlede vor indianske flåde ud af sundet”, hermed startede Danmarks relationer med Fjernøsten.

1616

1616 Det Ostindiske Selskab
På foranledning af to indvandrede hollandske købmænd fik de, den 17. marts 1616, tilladelse af kongen til at oprette Det Ostindiske Kompagni. Tilladelsen var behæftet med en såkaldt Oktroj, der bestod af 33 artikler, og bl.a. gav eneret på handel med Ostindien i 12 år samt toldfritagelse. Kongen skulle dog have en erkendelse for disse privilegier. Kompagniet blev udformet som en slags aktieselskab, det første i Danmark, og aktionærerne eller ”participanterne” som de kaldtes, kunne indskyde så meget de ville, dog ikke mindre end 150 rigsdaler. Men tilslutningen til at ind-skyde kapital i kompagniet var i begyndelsen ikke så stor. Regeringen anmodede derfor repræsen-tanter for adelen og borgerskabet om at indskyde kapital. Christian den 4. var den største bidrag-yder med 16.000 rigsdaler. Kompagniet fik udrustet tre handelsskibe fregatterne, Christian, København, og jagten ”Øresund” samt et mindre forsyningsfartøj kaldet Den Hollandske Fløjte. Kongen stillede orlogsskibene ”Elephanten” og David til rådighed for at beskytte handelsflåden. I alt en armada på seks skibe. I 1618 to år efter oprettelsen af kompagniet, afsejlede armadaen til Ostindien. Christian den 4. havde udpeget den kun 24 år gammel Ove Gjedde som admiral for armadaen, han fik bl.a. til opgave at få etableret en handelsstation i Indien. 

1616

Ostindisk kompagni 
Der gik rygter i Danmark om de mange rigdomme i Østen, så derfor blev Dansk Ostindisk Compagni stiftet i 1616.
Stiftelsen indeholdt retten til at besejle og handle på Ostindien, Kina og Japan ad søvejen syd om Afrika eller gennem Magellanstrædet.
Et par år senere blev fem skibe sendt af sted mod Ostindien. Efter 18 måneder på havet og et smut til Ceylon ankommer skibene til Sydindiens østkyst. 
Ove Gjedde, som er leder af den danske ekspedition forhandlede med fyrst Raghunatha Naik om handelsrettigheder og køb af den lille by Tarangambadi.
Aftalen blev, at danskerne fik ret til at drive handel, opkræve told og skat mod at betale en årlig tribut til fyrsten. Desuden fik danskerne lov til at bygge fæstningen Dansborg. Handelsstationen blev kendt som Tranquebar, og den var en nyttig mellemstation for handel med Kina og Serampore ved Calcutta. 
Det var især varer som bomuld, silke, krydderier og indigo, der blev handlet med. 
I det første år var kompagniets aktiviteter begrænsede og det økonomiske udbytte beskedent. Efter 1639 var Ostindisk Kompagni således ikke i stand til at sende skibe til Asien, og kompagniet opløstes i 1650.
Først i 1668 sendtes igen et skib fra Danmark-Norge til Asien, og i 1670 blev et nyt Ostindisk Kompagni oprettet. 

I slutningen af 1600-tallet oplevede den danske handel bedre konjunkturer, der lukrerede af Danmarks neutralitet under stormagtskrigene i slutningen af 1600-tallet, og det lykkedes at udsende i gennemsnit to skibe om året. 

Men den genoptagne internationale konkurrence på handlen og betydelige tab under Store nordiske Krig førte til kompagniets likvidation i 1729.
Besejlingen af Asien fortsatte dog, og farten på Tranquebar blev videreført af et interimskompagni af københavnske investorer, som i 1730 yderligere udsendte den første danske kinafarer og i 1732 oprettedes Asiatisk Kompagni. 

1600

Slotte og herregårde 

1600

Kinamode 
I takt med at mængden af kinesiske produkter der i 1600- og 1700-tallet nåede til Europa, bredte der sig i de modebevidste kredse et sværmeri for alt, der blot havde en anelse kinesisk over sig, og Kina-moden blomstrede i Europa. 
Det gjalt ikke minds kineserierne, der var der udskilte sig fra de stilarter der kom fra middelhavslandene. Perioden fra ca.1750-1850, har eftertiden kaldt for den florissante periode, hvor der i Danmark var en blomstrende udenrigshandel og en voksende flåde, der dannede grundlag for den øgede velstand. 

I interiørkunsten gav det sig udslag i talrige kinesiske kabinetter på herregårde og slotte, som blev fyldt med "chinoiserer", porcelæn og lakarbejder. Paneler og døre bemales med kinesiske naturscener. Et interessant træk ved Kina-handlens historie, er kinesernes evne til at tilpasse deres varer europæiske smag. I mødet mellem det kinesiske og det europæiske opstod der helt nye stilretninger – de kinesiske bestillingsvarer og de europæiske kineserier.
De danske og europæiske skibe havde møbler med til Kina. Kinesiske håndværkere skulle kopiere møblerne i eksotisk træ og dekorere dem med lakarbejde eller indlægninger.
Formerne på disse kinesisk producerede møbler placerer den europæisk stilhistorie, trods den fremmedartede udsmykning. 
Som et vidnesbyrd om deres fjerne oprindelsesland finder man ofte kinesiske skrift- tegn skjult på ikke umiddelbart synlige sted, også lysekroner, lamper og spejle udføres efter europæisk forbillede i kobber, hvorefter de blev bemalet med blomster og andre mønstre i den såkaldte kanton-emalje. 
Inspirationen til de europæiske og danske kineserier kom ikke kun fra de kinesiske genstande, der nåede hertil fra det fjerne rige. 
Forbilleder fandt man også i illustrerede rejseberetninger oversættelser og udgivne værker om videnskab, matematik og medicin, der bl. a. blev forfattet af jesuitiske missionærer og andre rejsende som i 16- og 1700-årene havde rejst eller opholdt sig i Kina

1600

Handelshistorie 
De første antydninger om forbindelser og kulturel udveksling mellem Danmark og Kina går over tusinde år tilbage til Vikingetiden. Silkestoffer der kom fra Kina, via Silkevejen, til det Byzantinske rige, hvorfra vikingerne medbragte silken, via flodsystemerne fra Sortehavet til Novgorod, videre til den svenske vikingeby Birka for til sidst at ende op i Danmark. 
Vi skal dog helt frem til 1200-tallet, før man i Europa nåede udover enkeltoplysninger om det egentlige Kina, og de var ofte var af meget usikker art.
Første gang man hører om kinesisk porcelæn i Danmark, var i slutningen af 1500 tallet, og i begyndelsen af 1600-tallet var østasiatiske lakmøbler og porcelæn en prestigefyldt del af boligindretningen hos de kongelige, de adelige og det bedre borgerskab.  
I Danmark var det Christian den 4.’s merkantile ekspansionspolitik, og ønsket om at få andel i rigdommene fra Østen, der blev genstand for Danmarks interesse i fjernøsten.
I 1674 skibet Fortuna fra København sent af sted til Fjernøsten. 
Efter at skibet havde anløbet den danske handelsstation på Trankebar, ankom Fortuna i 1676 til byen Fuzhou, i den sydkinesiske Fujian-provins. 
I forbindelse med denne rejse udfærdigede Kong Christian den 5. et brev til Kinas kejser Kangxi, hvori han ytrede ønske om, at venskabet mellem to så fjerne riger som Kina og Danmark, bedst kunne skabes gennem skibsfart og handel. 
Men det første skridt til en regelmæssig handelsforbindelse mellem Kina og Danmark blev taget i oktober 1730 med udsendelsen af fregatten 'Kronprins Christian' der skulle sejle til Kanton (Guangzhou) i Sydkina.

1500

Dansk kinesisk kulturindflydelse 
Med de store opdagelsesrejser, der startede med venezianeren Marco Polo i slutningen af 1200-tallet og fortsatte med portugisernes handelspladser og jesuitternes missinsstationer i 1500-tallet, blev en helt ny verden åbnet for europæerne.
Perioden fra 1500-tallets begyndelse og frem til slutningen af 1700-tallet er blevet kaldt "det store møde mellem Kina og Europa.