Det Kinesiske Lysthus

KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere

 Forside | Samfund  | Historie | Kultur | Kunst | Filosofi | Religion | Astrologi | Geografi  | Natur | Attraktioner  | Danmark - Kina

Danmark Kina Dansk kinesisk handelshistorie Danmark Kina kultur
Danmark Kina politiske relationer Danmark Kina persongalleri Dansk kinesisk historie
Det Kinesiske Lysthus, eller Téhus i Frederiksberg HaveDen kinesiske bro

Frederiksberg Have
var fra begyndelsen et yndet udflugtsmål for storbyens befolkning.
Det blev yderligere forstærket under Frederik VI der elskede Frederiksberg  Slot og Have.
Frederiksberg Have var først anlagt i den strenge franske stil med klippede alléer i lige linjer.

I 1791 udstedte kongen befaling om at  omdanne haven til en engelsk have og i ca. 1797 gik Marcus Frederich Voigt i gang med omlægningen til den engelske stil. På samme tid var kineserier blevet moderne overalt i Europa, og det var en del af havearkitekturen at der skulle være små, snoede kanaler og gerne med et par øer i.

Det var på kongens eget ønske, at der blev opført et lysthus på den ene af de to kunstige øer.
På den ene af disse øer opførtes i 1799-1800 "det Chinesiske Lysthus" , hvor især Kong Frederiks IV familie nød deres eftermiddagste.

Artikel forsætter efter annonce:
Det Kinesiske Lysthus /Tehuste paa terassen

Det var omkring 1800 af  arkitekten Andreas Kirkerup  inspireret af  William Chamberss værk om kinesiske bygninger, skabte den lille yndefulde træbygning med de lakrøde svungne linjer i taget med de store drager på hjørnerne. Og inde bag det lille forparti ligger en statelig højloftet stue med malede blomsterranker over vægge og loft, samt fine billeder og møbler.

Men så er der også en ekstra lille underfundighed!
I et hjørne af midtersalen er en uanselig dør, åbner man den, kommer man ind i et lillebitte kabinet, der hovedsagelig består af en stor seng. På væggene er der også malet lette fine slyngplanter og på loftet små guldstjerner.

Den eneste form for vindue er en rød halvmåne af glas, så når man indefra lukker døren, er man helt i mørke og kun med den glødende røde måne som  eneste lyskilde. (vinduet på billedet er kommet til senere) Halvmånen

Det må jo nok kaldes en noget usædvanlig effekt for et téhus!, og hvordan den i tidens løb og i de forskellige situationer er blevet opfattet, må så afhænge af omstændighederne.

Mange af de høje herskaber fra Slottet har færdes på den lille kinesiske ø, og landsfaderen Frederik VI har sikkert haft sin private nøgle til broens gitterport. 

Og som bekendt berettes der om kongen, at der bag hans tætknappede uniformsfrakke bankede et hjerte, der nemt lod sig påvirke af kvindelig ynde.

Så hvis man har lyst til at lade fantasien spille i den kinesiske pavillon, kan man jo forestille sig at kongen en sommerdag har vist den unge Nyboderpige Jette Frederikke rundt i lokaliteterne, og måske syntes han også, at hun burde opleve det lille måneskinskabinet.

Så det kan jo tænkes, at det var ved den lejlighed, at hun  efter besøget både skiftede navn og officiel position.
For som fru Dannemand at blive det som historiebøgerne i dag kalder  " vor kongerækkes sidste officielle maitresse ", med fuld anerkendelse fra både hof og den regerende dronning.

Endvidere fik hun sit eget palæ og karet, og hendes og kongens børn blev ophøjet i adelstanden.
Så pavillonens lakrøde søjler og stuernes malede blomsterranker er velegnede til at være fantasiens kulisser til et romantisk sceneri, hvori der kan udspille sig både vaudeville og drama.

Andre relevante emner og annoncer:
Annonce
Annonce