KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 12-Dec-2020    
  Art. 4.15

Kina i Tivoli
Tivoli har en lang tradition for at bruge Kina som inspiration.
Pantomimeteatret fra 1874 og Det kinesiske Tårn fra 1900 (Nu: Det Japanske Tårn) er eksempler herpå. 

Arkitekten Knud Arne Petersen, byggede i 1900 Det Kinesiske Tårn i Tivoli. 

Inspirationen til Tivoli var de såkaldte romantiske forlystelseshaver, som fandtes i Europa.

Romantiske fordi landskabsarkitekturen var i den engelske, naturlige have stil, som igen var inspireret af en skotsk-svensk arkitekt og havearkitekt Sir William Chambers, der havde opholdt sig i Indien og Kina i årene 1740-1749.

Sir William Chambers 1757 udgav en bog med kinesisk design, som havde en betydelig indflydelse på datidens design og arkitektur.
Han udviklede sine kinesiske interesser yderligere med sin afhandling om orientalsk havearbejde (1772), en fantasifuld udarbejdelse af datidens engelske ideer om den naturlige stil i havearbejde i Kina.Bazar Tivoli 1843

I Tivoli var der allerede i 1843 Bazarbygning i kinesisk stil.
Bazaren som åbnede den 5. september 1843 var indrettet til 30 butikker. Bygningen var tegnet af arkitekt H.C. Stilling.

Foran Bazaren var rejst en flagstang med kinesisk vimpel for at understrege, hvor de opadbuede taghjørner var kopieret fra.
På karrusellen fra 1843 var der også kinesiske elementer i form af drager på taget.

I strædet langs Tietgensgade har Tivoli sin egen kinesiske gade med nyindrettede spilleboder og masser af livlig stemning. 

Artikel fortsætter efter annonce
Annonce

Pantomimeteatret i Tivoli er noget helt for sig.
Der findes ikke magen til i hele verden. Pantomineteateret
Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er.

Teatret er i kinesisk stil og opført i 1874.
Der stod et andet teater på den samme plads mellem 1843 og 1874. 

Man kan genkende den kinesiske stil på den måde tagets hjørner ser ud og på dragerne og klokkerne på facade og tag.

Hvis ikke det er nok, så er der endda fire kinesiske tegn over sceneåbningen.

Tegnene betyder:
Glæde i fællesskab med folket, altså at glæde,det er noget, man finder sammen med andre mennesker.

Tivolis Pantomimeteater er overvejende holdt i kinesisk stil, hvor farverne har hver sin betydning. 

De kinesiske grundfarver er: gul, rød og blå.
Man har nogenlunde forsøgt at holde sig til følgende symbolske, kinesiske princip i dekorationen af Pantomimeteater:

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce

Gul: er venlig og anses for Kinas hovedfarve. Den gule farve hylder alt, hvad der er kvindeligt. Og alt hvad der males gult/guld skal bestå af et lige antal dele f.eks. kan det være firkantede former.

Rød: betyder glæde og anses for en mandlig farve (den er yang. f.eks på scenen er det manden der bære kvinden, således bruges den røde farve til stolper, søjler og andet, der er bærende i teatrets konstruktion.
Det mandlige vises også gennem et ulige antal dele eller via runde ting.


Blå: giver inspiration og anses for at være en kvindelig farve (er yin). Kvinden bliver båret af manden, således er alt, hvad der bliver båret er malet i blå farvenuancer.

H.C. Andersens eventyr „Nattergalen”, fik sin første inspiration til eventyret, fra et besøg i Tivoli på åbningsdagen. Læs mere her.

 



Andre artikler om Danmark - Kina:


Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap