KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 10-Dec-2019   Art. 5.2.1.2.

Traditionel Kinesisk Astrologi og horoskop


Historisk
Mennesker har til alle tider og alle vegne været optaget af, at kunne forudsige fremtidige begivenheder.

Mange forskellige metoder til forudsigelse, bygger bl.a. på observation og tolkning af dyrs adfærd, stjernernes og planeternes bevægelser, kaste pinde og på orakel tydninger.

Den primitive tro på kræfterne i livet og naturen, som åndemanerne og medicinmænd prøvede at beherske, blev disse metoder forstået som måder til at kommunikere med en verden af overnaturlige væsen samt ​​spirituelle og usynlige kræfter.

Den kinesiske astrologi går tilbage til oldtiden, med sin oprindelse i det religiøse, mytologiske, kosmologisk, kalendarisk og astrologiske tro.

Spåmænd udførte gennem ritualer en læsning og tolkning af tegn eller symboler for at få vejledning fra de højere magter om aktuelle situationer samt udsigterne for fremtiden, årsagen til ulykker m.m.

Ritualerne anvendes også til at anvise rette tid og sted for ritualer og fester, omfanget og arten af ofre mv., samt træffe retlige og politiske afgørelser.
Den Gule kejser astrologi
Kinesisk astrologi menes, ifølge mytologien, at være begyndt i 2694 f.v.t., da den Gule Kejser udstedte et dekret, at årene, skal tælles i en cyklus på 60 ud fra et system benævnt som "de 10 Himmelske stammer og 12 jordiske grene".

Den tidligste kinesiske astronomi var med henblik på at kunne beregne tiden (måling af dagen, måneden og året), der var af betydning for landbrugssamfundet, hvor høsten afhang af at så- og plantning skete på det rigtige tidspunkt af året.

Annonce
         Artikel fortsætter efter Annonce
Kineserne brugte en tidskalender baseret på solens og månens bevægelser, men fordi solens og månens baner er forskellige, måtte astronomerne ofte udarbejde nye kalendere.

De første kinesiske astronomer var sandsynligvis præster, der ved observationer af himmellegemernes positioner, bevægelser og egenskaber kunne udarbejde en kalender med datoer for bemærkelsesværdige himmelske begivenheder, herunder månefaser, meteor storme, formørkelser, o.l.
Astronomernes forståelse af himmellegemer blev set som "guddommelig".

Forsøg på forudsigelser af måne- og solformørkelser indgik i stort set alle ældre kulturer og astronomien blev nært forbundet med astrologien, hvor studiet af universet og de nærmeste himmellegemers positioner, bevægelser og egenskaber af Solen, Månen samt planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, påvirkede mennesker og begivenheder på Jorden.

Den kinesiske hofhistoriker Sima Qian (ca. 145-85 f.v.t.) var en kinesisk historiker under Han-dynastiet.
Han kaldes for den kinesiske historieskrivnings fader på grund af sit hovedværk Shiji (”Den store historikers optegnelser"). Sima Qian skriver i sit værk om spåmænd:
"Det er den ædle mands opgave at være ’en videregiver og ikke en skaber’.
Spåmanden tager altid Himlen og Jorden som sin rettesnor og de fire årstider som sit forbillede.
I overensstemmelse med menneskekærlighed og retfærdighed deler han røllikestænglerne og fastslår heksagrammet, lader spådomshjulet snurre og indstiller varselbrættet.


Først da kan han sige, hvad der er fordelagtigt og ufordelagtigt i himmel og jord, eller forudsige succes eller fiasko.
I gamle dage, da de tidligere konger ordnede statens affærer, konsulterede de altid skildpadden eller røllikestænglerne og observerede Sol og Måne, før de påtog sig himlens opdrag.
Først efter at have bestemt den korrekte time og dag besteg de tronen.
"

Verdens første stjernefortegnelse blev lavet i det 4. århundrede f.v.t. af en kinesisk astronom Gan De (født ca. 400 f.v.t. til cirka 340 f.v.t. i staten Qi) også kendt som Mester Gan (Gan Gong).

Som det tidligste forsøg på at dokumentere himlen, skrev han to bogværk om Jupiter og et otte binds værk om Astronomisk Astrologi, begge bogværk er dog gået tabt, men flere citater fra de to værk er gengivet i senere udkomende bøger om astronomi og astrologi.

Gan De’s system blev bygget fra observationer af Jupiters bane der har en omløbstid på ca. 12 år (oprundet fra 11,86) .

Kinesiske astronomer delte den himmelske cirkel op i 12 sektioner der senere blev kaldt de Jordiske Grene.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap