KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 16-Apr-2020
  Art. 5.1.6.
Fem elementer betyder ikke kun metal, vand, træ, ild og jord.

Det vi kalder ”de fem elementer”, hedder på kinesisk Wu Xing 五行, Wu betyder 5 og ordet Xing betyder fase- rækkefølge, forvandling eller bevægelse.  Wu Xing kan oversættes til ‘forvandling gennem fem faser'.
Men der benyttes også mange andre benævnelser: de fem forvandlinger, de fem elementer, de fem agenter, de fem processer, de fem trin og de fem planeter.

Wu Xing blev først brugt som en anskueliggørelse af den evige forandring i kosmos gennem tidsaldre, livsfaser, årstider, måneder, døgn og timer.
Wu Xing beskriver hvorledes de fem faser påvirker naturen og mennesket til enhver tid, i et samspil mellem alt (verdensaltet) omkring os, kaldet makrokosmos og alt inden i os kaldet mikrokosmos.stjerne observation

I den kinesiske kosmologi, er Wu Xing i sin oprindelse baserede på de fem planeter som oldtidens kinesere kunne se med det blotte øje, fra Jorden, (som blev anset for midtpunktet i verden). Jorden er repræsenteret ved Saturn der på kinesisk skrives 土星, der betyder Jordens stjerne.

De Fem Faser historisk (Wu Xing 五行).
Begrebet Wu Xing blev udviklet i det gamle kinesiske agrarisk (landbrugs-) samfund.  Her findes der skriftlige kilder i form af tegn på at orakle knogler fra Shang dynastiet, ca. 1250 f.v.t.
Disse mennesker levede efter årstidens naturlige vekselvirkninger, herunder i klimaet, afgrøder, dyrehold, månen og solen og selve naturen.
At kunne forudsige fremtiden var helt afgørende for menneskets overlevelse.

Fra tiden under Shang-dynastiet (1600 - 1046 f.v.t.), har man fundet orakleknogle-inskriptioner der skulle forudsige udfaldet i naturens og menneskelige anliggender.

Fortidens kinesiske vismænd udviklede deres forståelse af det uforklarlige eller overnaturlige, ved at studere de fem faser, som blev tolket som det, der ligger til grund for alle ting, fænomener og hændelser, og blev til wuxing- tanker.
De fandt ud af, at verden hænger sammen i en vis orden. 

Med udgangspunkt i observationer af himlens-, naturens-, dyrenes- og menneskets cykliske forvandlinger, udviklede de gamle kinesere, ved hjælp af deres fem sanser, deres intuition og deres kreative hjerner, et system med tegn og metaforer, der skulle forklare forløbet af naturens hændelser i fremtiden.

Shang-folket troede, at der var ti sole, som hver viste sig i rækkefølge i en ti-dages cyklus (旬; xún)
På grundlag af solens og månens udseende, årets temperaturer samt observationer af tidligere hændelser, udarbejdede kineserne et system med ordenstal på en 10 dages uge, (dag 1, dag,2, osv.) der foreskrev dagenes rytme og årets gang.

annonce
         Artikel fortsætter efter Annonce

Modellen var et kalendersystem, hvor dagene blev nummereret og tillige opkaldt efter afdøde familiemedlemmer symboliseret i et slags stamtræ, med de ti skrifttegn, ”himmelske stammer”.

Heraf kommer navnet de himmelske stammer eller klaner, der kan opfattes som stamtavle, dog uden at rækkefølgen er kronologisk, startende med stamfaderen.
En måned bestod af tre uger a 10 dage, en måne var således på 30 dage og et år blev på 360 dage.

Dag

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Kinesisk tegn

Stamme navn

Jia

Yi

Bing

Ding

Wu

Ji

Geng

Xin

Ren

Gui

Slægts tegn

太甲

天乙

外丙

太丁

太戊

雍己

太庚

祖辛

仲壬

主癸

Slægtsnavn

Tai Jia

Tian Yi

Wai Bing

Tai Ding

Tai Wu

Yong Ji

Tai Geng

Su Xin

Zhong Ren

Zhu Gui

Efter Shang-dynastiets sammenbrud, begyndte astronomer i Han-dynastiet (206 fvt.221 e.Kr.) blev de ”ti himmelske stammer” relateret til planeterne, og med elementerne metal, vand, træ, ild og træ, som opdelt i yin og yang, som passive og aktive elementer og dermed ideen om de fem elementer og fem faser (Wu Xing).

De Fem Faser Yin og Yang
De fem faser, stammer fra at kineserne oprindeligt opdelte universet i tre dele.
Den første del er himmelen, den anden del er jorden og den tredje del er alle levende væsener. Tredje del kaldes mennesket, men er altså dækkende for alt levende.
Dette system blev grundlæggende for hvorledes verden og universet fungerer.
De fem elementer blev kombineret med de 12 jordiske grene, som er grundlaget for den astrologiske tankegang.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce

Yin og Yangyin yang balance
Yin og Yang (Yīnyáng 阴阳) kan ses som energiprocesser af positive og negative kræfter, der symboliserer at universet, holdes i balance ved en konstant glidende bevægelse i et både tiltagende og aftagende forløb (增加Shen og 减少Gui).

Med yin og yang og de fem faser, er alting i stadig forandring, intet er stabilt, men alt er i bevægelse og antager stadig ny form.
Yin og Yang kan transformere hinanden, mens er samtidig afhængig af hinanden. Det vil sige, hver side af yin og yang tager den anden side som forudsætningen for dens eksistens. Uden yin kan yang ikke eksistere og uden yang kan yin ikke eksistere.

Fem faser og fem elementerfem elementer
Det gamle kinesiske folk indså, at grundelementerne træ, ild, jord, metal og vand, var de mest fundamentale basismaterialer i deres eksistens, og heraf udledte de, at alt i verden var skabt af de fem elementer, træ, ild, jord, metal og vand.

Til hvert element eller fase, svarer en årstid: træ (forår), ild (sommer), jord (sensommer), metal (efterår) og vand (vinter).
De fem faser, er mellemstadiet mellem de fem elementer: træ, ild, jord, metal og vand.

Teorien om de fem elementer og de fem faser
Som nævnt betyder Xing 行 også bevægelse. Denne "Xing" repræsenterer betydningen af ​​bevægelse, det vi i dag kalder "kinetisk energi".
Kinetisk energi eller bevægelsesenergi, er den energi som et legeme i bevægelse, besidder i kraft af dets bevægelse.

Hvilken er grund til at antage, at de fem faser og de fem elementer, udgør en kraft og en gensidig afhængighed, der opretholder en dynamisk balance i en kontinuerlig bevægelse.

De fem planeter er: Merkur (水星 shuǐxīng), Venus (金星 Jīnxīng), Jupiter (木星 Mùxīng), Saturn (土星 Tǔxīng) og Mars (火星 Huǒxīng).
De fem planeter repræsenterer jordens årstider, karakteriseret som træ, ild, jord, metal og vand, der svarer til faserne i naturen med: spiring, vækst, blomstring, høst og død eller hvile.
Eller som menneskets liv med: fødsel, vækst, modning, død og genfødsel.

De Fem Faser, blev opfattet som en form for et konstant forløb, hvor der er tale om en mere eller mindre regelmæssig tilbagevendelse af fænomener, hændelser, processer eller tilstande.
Den cykliske orden i naturen

  • Foråret (Træ), er den grønne tid, hvor planterne dukker frem af jorden, spirer og vokse. fem faser yin yang
  • Sommeren (Ild), er den røde tid, hvor varmen får planterne til at modnes.
  • Sensommeren (Jord), er den gule tid, hvor frugter og korn høstes. Træerne forbereder sig på at skulle smide bladene.
  • Efteråret (Metal), er den grå tid, hvor jordens forskellige organismer, nedbryder planterester og bladene som er grønne, gule og røde. Planter og træer smider frø der skal overvintre i jorden. Jorden bearbejdes med redskaber (metal), hvor planterester og husdyrgødning m.m. indarbejdes i jorden.
  • Vinteren (Vand), er den sorte tid, med det kolde sorte vand, hvor det er mørkt, koldt.
    Planterne er gået i hvile (Yin), træerne står med nøgne sorte stammer.
    Når varmen vender tilbage om foråret, begynder planterne igen at blive aktive (Yang), og suge vand op, stofskiftet kommer irgang igen, og en ny cyklus er startet.

Element/Fase

1

2

3

4

5

Planet

Jupiter 
(木星 Mùxīng)

Mars  
(火星 Huǒxīng)

Saturn
(土星 Tǔxīng)

Venus
 (金星 Jīnxīng)

Merkur
(水星 shuǐxīng)

Dag

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Kinesisk tegn

Navn

Jia

Yi

Bing

Ding

Wu

Ji

Geng

Xin

Ren

Gui

Fase /element

Træ

Ild

Jord

Metal

Vand

Yin Yang

Yang

Yin

Yang

Yin

Yang

Yin

Yang

Yin

Yang

Yin

Årstider

Forår

Sommer

Sensommer

Efterår

Vinter

Ti dages kalenderen, blev opdelt i de fem faser/elementer samt årstiderne, med hvert sit yin og yang.
Før Han-dynastiet, blev Wuxing opfattet som en tankegang af naturens naturlige processer.
Fordi alt grundlæggende består af de fem elementer, tilføjede de kinesiske vismænd efterhånden flere symbolske relationer til yin yang og de fem faser.

Under Han-dynastiet udviklede wuxing og yin yang sig til en filosofisk tankegang eller skole, (yin yang wuxing jia 陰陽 五行 家).
Gradvist udviklede wuxing sig til et begreb, ikke kun for at forklare kosmologi og naturens gang, men blev inkorporeret i stort set alle aspekter af kinesisk liv og tankegang.

Wuxing blev anvendt som udgangspunkt i mange henseender, herunder geomantik eller feng shui, moral, astrologi, traditionel kinesisk medicin, musik, kampsport (Wǔshù), Kinesisk madkultur, malerkunst, militær strategi.

Samt ikke mindst den folkelige og populære kinesiske astrologi, med tydning af varsler om fremtiden.
I henhold til kinesisk astrologi kunne en persons fremtid, nutid og fortid defineres ved hjælp af en afbalanceret teori af de fem elementer, og et horoskop kunne udarbejdes og på den baggrund forudsige en persons fremtid.

Den kinesiske astrologi eller horoskop, er konstrueret ud fra to cyklusser: de 10 himmelske stammer (de fem elementer i deres yin- og yang form) og de 12 jordiske grene eller den 12-årige cyklus af dyr, der omtales som den kinesiske stjernetegn.

Andre artikler om:
menu-5-1-5-elementer

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap