| Denne side blev sidst ændret den
29-Nov-2020
Art. 6.2.21 |
Den kinesiske kalender, også kendt som "landbrugskalender" (農曆 / 农历), er en lunisolar kalender (yinyangli).
Lunisolarkalender (fra latinsk Luna, Måne, og Sol) er en kalender, der er baseret på både solens og månens omløb.
Oftest er der et krav om at et år har et helt antal måneder, hvilket har den konsekvens, at de fleste år har 12 måneder, mens hvert andet eller tredje år har 13 måneder.
Lunisolarkalender blev brugt indtil 1912, da den gregorianske kalender blev vedtaget. Men den traditionelle kinesiske kalender bruges dog stadig til markering af traditionelle helligdage som f.eks. kinesisk nytår.
Den kinesiske kalender, er ikke som mange tror en månekalender, men er en måne-solkalender der er baseret på Lunarsolaråret.
Den traditionelle kinesiske kalender blev faktisk kaldt YinYangLi, der betyder måne-sol-kalender, denne kalender var hovedsageligt baseret på månens cyklus, således at den første dag i en måned altid falder sammen med nymåne og den midterste dag altid indtræffer ved fuldmåne.
Hver måned kommer på denne måde til at indeholde 29 eller 30 dage, og da et kinesiske kalenderår består af tolv af disse måne-måneder, blev året en halv snes dage kortere end jordens kredsløb omkring solen.
For at udligne det årlige underskud af dage, indskyder man derfor hvert andet eller tredje år en ekstra måned (29 dage).
Den kinesiske kalender er som nævnt en sol-/måne-kalender, idet den stræber mod at få dens år til at falde sammen med solåret, og månederne til at falde sammen med månens faser.
Et almindeligt kinesisk år har 12 måneder med 353-354 eller 355 dage. Et skudår har 13 måneder på 383-384 eller385 dage.
Den 13. måned, som placeres et sted mellem de andre måneder ud fra astronomiske beregninger, er en såkaldt skudmåned.
Denne ekstra måned får samme navn som den foregående måned, men har ikke den foregående måneds eventuelle mærke- eller festdage.
I den kinesiske kalender har man yderligere givet navn til årene.
Navnene følger en cyklus på tolv forskellige år i nævnte rækkefølge: rotte, okse, tiger, hare (kanin), drage, slange, hest, ged (eller får), abe, hane, hund, og gris.
Denne 12 års-cykler indgår yderligere i en 60 års-cyklus.
I 2020 er kalenderen nået til den 78. cyklus, år 37, svarende til den gregorianske kalender år 4717.
Det kinesiske nytår 20 startede den 25. januar 2020, og varer til den 11. februar 2021.
Året er Rottens år (Metal Rotten).
Med undtagelse af Qing Ming-festivalen, er andre traditionelle festivaler i Kina dog baseret på månekalenderen. I dag fejrer mennesker, der tilhører Han-kineserne, stadig Forårsfestival (kinesisk nytår), Dragebådsfestival og andre festivaler hvert år.
Landbrug kalenderen er en integreret måne-solkalender (Yinyangli), da den omfatter bevægelserne af månen såvel som af Solen.
Men for de kinesiske bønder, var måne-solkalenderen ikke tilstrækkelig nøjagtig til, at bonden kunne tilrettelægge årstidernes forskellige markarbejder.
Man inddelte derfor året i 12 årstider (solterminer), kaldet Jie Qi som igen blev opdelt i 24 terminer, en termin for hver femtende dag året igennem. Jie Qi var baseret på beregninger af Jordens kredsløb omkring Solen, hvor det nøjagtige tidspunkt for hver termins begyndelse var angivet.
Navnene på de 24 perioder henviser til vejret eller afgrøder og angiver derved tidspunktet for de forskellige aktiviteter i landbruget.
Læs mere om Jie Qi kalenderen her
De 24 solterminer:
I Kina blev de 24 solterminer skabt for tusindvis af år siden for at styre landbrugsproduktionen. Men solterminskulturen er stadig nyttig i dag for at styre folks liv gennem specielle fødevaresæson, kulturelle ceremonier, havearbejde og endda sunde levetips, der svarer til hver soltermin
1. Forårets start på kinesisk: 立春 Li Chun, er årets første soltermin. Begyndelsen af foråret hvor frost og kuldens tæppe trækkes til side, for at gøre parat til at alt kan begynde at spire og blive grønt, dagtimerne bliver længere og vejret bliver varmere.
2. Regnvand på kinesisk: 雨水 Yu shui, årets 2 soltermin, signalerer en stigning af nedbør og stigning i temperaturen. Med sin ankomst begynder den livlige forårslignende natur at blomstre: Flodens vandretrækker, vilde gæs flytter fra syd til nord, og træer og græs bliver grønne igen.
3. Insekterne vågner, på kinesisk: 惊蛰 Jingzhe, der bogstavelig talt betyder opvågnen af insekter, og signalerer en stigning i temperatur og øget nedbør. Som tredje soltermin i månens år fremgår navnet af det faktum, at dyr, der sover om vinteren, bliver vækket af forårs torden, og at jorden begynder at komme tilbage til livet. Det er nøgletiden for foråret landbrugsaktiviteter.
4. Forårs jævndøgn på kinesisk: 春分 Chun fen, som den fjerde soltermin signalerer den lige længde af dag og nat. På dagen for forårets jævndøgn, er solen direkte over ækvator. Efter forårsjævndøgnet bevæger solen sig mod nord, hvilket resulterer i gradvis længere dagstid på den nordlige halvkugle og længere nat på den sydlige halvkugle.
5. Klar og lys på kinesisk: 清明 Qing ming, den 5. soltermin, er den eneste, hvis første dag også er en traditionel kinesisk festival, Qing-ming festival. Ordene "klar" og "lyse" beskriver vejret i denne periode. Temperaturerne begynder at stige og regnmængden stiger, hvilket gør det til en afgørende tid i landbruget for at plove og så om foråret.
6. Kornregn på kinesisk: 谷雨 Gu Yu, stammer fra det gamle ordsprog, "Regn bringer væksten af hundredvis af korn" op, hvilket viser, at denne periode med nedbør er yderst vigtig for væksten af afgrøder. Kornregnen signalerer slutningen af koldt vejr og en hurtig stigning i temperaturen.
7. Begyndelsen af sommeren på kinesisk: 立夏 Li Xia, årets syvende år, signalerer årstidsovergangen. Solens stråler rammer jorden i en vinkel på 45 grader, og temperaturen stiger hurtigt i denne periode, men i det nordlige Kina forbliver vejret mildt, men ikke tropisk.
8. Kornkerner, (kinesisk: 小满), årets 8. soltermin betyder, at kernerne på kornaksene bliver fulde, men ikke er modne.
9. Kornkernerne modnes, (kinesisk: 芒种) det er 9. soltermin der betyder modning af afgrøder som byg og hvede modnes. Det er også en travl periode for landmændene.
10. Sommersolhverv, (kinesisk: 夏至) er årets 10. soltermin. På dette tidspunkt modtager meget af den nordlige halvkugle de fleste timelys, men det er ikke en periode med de varmeste temperaturer, som kun kommer 20 til 30 dage senere.
11. Mindre varme, (Kinesisk: 小暑), årets 11. soltermin, betyder, at den varme periode kommer, men den ekstreme varme, er endnu ikke kommet.
12. Stor hede, (kinesisk: 大暑) er årets 12. soltermin. Under ’stor hede’ går de fleste dele af Kina ind i årets varmeste årstid.
13. Begyndelsen af efteråret, (kinesisk: 立秋), årets 13. årstermin, der afspejler slutningen af sommeren og begyndelsen af efteråret. Den frugtbare sæson nærmer sig.
14. Slut på varmen, (kinesisk: 处暑), årets 14. årstermin, indebærer, at de fleste dele i Kina slippe af med den varme sommer og kommer ind i efteråret. Men i nogle områder, især i Sydkina, er efteråret forsinket, og folk er stadig foruroliget af varmt vejr. ’Slut på varme’ er også den travle høstsæson for landmænd.
15. Hvid dug, (kinesisk: 白露), årets 15. årstermin, indikerer den virkelige begyndelse af det kolde efterår. Temperaturen falder gradvist, og dampene i luften kondenserer ofte til hvid dug på græsset og træerne om natten.
16. Efterårsjævndøgn (kinesisk: 秋分), årets 16. årstermin, ligger i midten af efteråret og deler efteråret i to lige store dele. Efter den dag bevæger placeringen af direkte sollys mod syd, hvilket gør kortere dage og nætter længere på den nordlige halvkugle.
17. Rim dug, (kinesisk: 寒露), er årets 17. soltermin. På dette tidspunkt er temperaturen meget lavere end i ’hvid dug’ i de fleste områder i Kina. Duggen er større og koldere, og der vil være mindre regn. Efterårsafgrøder bliver modne.
18 Frost kommer, (kinesisk: 霜降), årets 18. soltermin, er efterårets sidste solperiode, på hvilken tid bliver vejret meget koldere end før og frost begynder at dukke op.
19. Vinterstart, (kinesisk: 立冬), årets 19. soltermin, er vinterens første soltermin, hvilket betyder at vinteren kommer, og afgrøder der blev høstet i efteråret skal opbevares.
20. Mindre sne, (kinesisk: 小雪), årets 20. soltermin, refererer til det tidspunkt, hvor det begynder at sne, mest i Kinas nordlige områder, og temperaturen fortsætter med at falde.
21. Større sne (Kinesisk: 大雪), er årets 21. soltermin. Under stor sne bliver sneen tung og begynder at samle sig på jorden. Temperaturen falder markant.
22. Vintersolhverv (kinesisk: 冬至) er årets 22. soltermin. På den første dag i Vintersolhverv oplever den nordlige halvkugle den korteste dag og den længste nat i året. På dagen for vintersolhverv er Jorden i en position i sit omløb om Solen, hvor Nordpolen på grund af Jordens hældning vender mest muligt væk fra Solen. Her vil Solen nå sin sydligste position på himlen, hvorefter den igen bevæger sig nordpå. Fra da af bliver dagene længere og nætterne bliver kortere. Vintersolhverv markerer også ankomsten af den kolde sæson i året.
23. Mindre kulde (Kinesisk: 小寒) er det 23. soltermin. Under Mindre kulde er de fleste områder i Kina gået ind i vinterens bitre kolde fase. Jorden og floderne er frosne. Den kolde luft fra nord bevæger sig sydpå kontinuerligt.
24. Større kulde (Kinesisk: 大寒), den 24. soltermin, er den sidste soltermin på vinteren og også den sidste soltermin i den årlige månekalender. I denne periode har sne, regn og iskoldt vejr en stor indflydelse på folks liv.
Andre artikler om Kinesisk astrologi og horoskop: