| Denne side blev sidst ændret den 26-Dec-2019 Art. 5.3.7 |
Vintersolhverv (Kinesisk Dong Zhi 冬至)
Kinas vintersolhverv falder normalt den 21., 22. eller 23. december, det eksakte tidspunkt varierer lidt på grund af skuddag.
Den traditionelle kinesiske kalender var baseret på Solar kalenderen (Yangli), hvor året var opdelt i 24 terminer, kaldt for Jie Qi kalenderen, hvor vintersolhverv er årets 22. soltermin.
I den traditionelle kinesiske kultur tillægges betydningen af "vintersolhverv" som en vigtig overgangspunk imellem Yin og Yang, Himlen og Jorden.
I oldtidens Kina forbandt man solhverv med yin og yang hvor vinteren er det mørke og kolde yin, og sommeren er domineret af det lyse og varme yang. De to yderpunkter af yin og yang, findes derfor ved vintersolhverv og sommersolhverv.
Ved vintersolhverv der er yin, er det punkt hvor solen står lavest på himlen og derfor resulterer i årets korteste dag, og hvor nætterne er længst og koldest.
Ved sommersolhverv der falder den 20. eller 21. juni og markerer årets længste dag, hvor solen står højest på himlen, og hvor de lyse nætter er længst.
Fra perioden af foråret og efterårstiden (770 - 476 f.Kr.) bestemte kineserne dagens længde med et gammelt redskab, kaldt for gnomon, en slags solur, der bruges til at måle tid.
Allerede for mere end 1000 år siden, fejrede man solen og dens kommen.
Med vintersolhverv fejrede man solens genfødsel og dermed også dagen, hvor lyset langsomt begynder at vende tilbage og dagene blev længere.
Vintersolhverv var begyndelsen på at livet og lyset langsomt vendte tilbage i yang fasen.
Et nyt år begyndte hvor dagene blev længere og solen fik mere og mere magt.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger om vintersolhverv.
”Siden yang er født, kan kildevand i bjerget flyde og varme”.
Vintersolhverv var en glædens dag, og derfor fejrede man denne dag, med en stor hyldestfest.
Gennem den kinesiske oldtid spillede vintersolhverv en vigtig rolle som en indflydelsesrig festival, med talemåden "Vintersolhverv er lige så vigtigt som kinesisk nytår ".
Efter det kinesiske nytår eller forårsfestival, var vintersolhverv en af årets vigtigste festdage, hvor mand mindes de gamle forfædre.
Hver husstand havde deres eget lille husalter med at tænde lys og røgelse, og hvor de lavede forskellige ceremonier til deres forfædre bl.a. ved at brænde papirpenge ved at tænde lys og lave andre forskellige offerhandlinger.
De samme traditioner som man har til det traditionelle kinesiske nytår, med familiesammenførelser, familiemiddage og andre former for aktiviteter som man også laver til forårsfestival, det traditionelle kinesiske nytår.
Der er rigeligt med mad til alle, og den mest berømte mad til denne festival er dumpling.
I dag er der dog ingen ferie tilknyttet den festival.
Den historiske udvikling af vintersolhverv.
Ifølge historiske optegnelser blev vintersolhverv betragtet som udgangspunktet for et nyt år under Zhou og Qin dynastier (1046-207 f.Kr.).
I Han-dynastiet (202 f.Kr. - 220 e.Kr.) begyndte man at fejre solhverv som en festival, hvor befolkningen havde officielle helligdage. Embedsmændene holdt store ceremonier og almindelige mennesker udvekslede forskellige gaver under denne fest.