KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 28-Feb-2020    
  Art.5.4.6


Kinesisk divination spådom (预言 yùyán)

Divination (lat. divinatio, "forudsigelse" fra divinare, "guddommelig inspiration") også kaldt varselstydning, er fra et vestligt synspunkt, et religiøst ritual, der forudsiger menneskers skæbne, gudernes vilje, fremtidige hændelser eller lignende forhold.

Divination anvendes også til at fastslå rette tid og sted for ritualer og fester, omfanget og arten af ofre mv., og retlige og politiske afgørelser kan træffes ved divination.
Det kinesiske Shang-dynasti blev grundlagt i 1700 fvt og varede, indtil det blev erstattet af Zhou-dynastiet i 1050 fvt.
En af Shang-kongernes vigtige roller var religiøs og involverede spådom - evnen til at se og forstå fremtiden.

Kongen havde tilknytte en nogle præster, der menes at kunne kommunikere med forfædrene i ånde- og gudeverdenen, samt formidle gudernes og forfædrenes vilje.

For de gamle kinesere blev orakelknogler brugt som medie, i en storslået ceremoni, der skulle forudsige og forstå fremtiden.
Ceremonien ville generelt finde sted i kongepaladset. Under ceremonien spillede de kongelige musikere.
Der var også et team af præster, der var ansvarlige for spådom, og inskriptionerne der var indgraveret på orakelknoglerne af professionelle skrivehåndværkere.
Endelig var det nødvendigt med et stort bibliotek i paladset, for at gemme og administrere disse knogler, så de kunne hentes og konsulteres når som helst.

Orakel knogler (kinesisk: 甲骨; pinyin: jiǎgǔ)Orakelben
Kongens rådgiver eller præsterne, ville komme medbringende en eller flere knogler - som regel skulderblad fra en okse eller et får - eller skjoldet fra en skildpadde. Disse knogler blev kendt som orakelknogler.

Først ville kongen stille et eller flere spørgsmål, og derefter ville præsterne indridse spørgsmålet i knoglen eller skjoldet med kinesiske tegn, ved hjælp af et skarpt værktøj.  
Mange gange blev der forboret nogle huller i knoglen hvor spørgsmålet var skrevet og derefter mulige svar.
Kongen, eller præsterne, tog derefter et spids metalstykke, der var blevet opvarmet, indtil det var rødglødende og stak ind i hullerne i knoglen til det krakelerede.

Knoglen revnede ved  påvirkning af varmen, og revnerne løb hen over knoglen og tegnene i spørgsmålet og svarene. Disse revner kunne derefter fortolkes af kongen og / eller præsterne.
Efter at skjoldet var krakeleret, blev det brugt til at få svar på de spørgsmål man havde skrevet på orakelbenet, så man kunne forudsige fremtiden, da man mente at himmelen styrede udfaldet af denne proces.

De spørgsmål, der blev stillet ved hjælp af orakelknoglerne, dækkede en lang række emner: sygdom, død, fødsel, krigsføring, landbrug, vejr og så videre.

Fortolkningen, dvs. forfædrenes svar, ville derefter blive indskrevet på knoglen, en slags protokol, og knoglen ført til paladsarkiverne.
Orakelsvar var ofte dunkle eller flertydige og måtte udmøntes nøjere for at give mening i en konkret situation, ligesom det er tilfældet i andre former for divination. 

Det var derfor kun kongen eller præsterne der kunne tyde svarene der dannede grundlag for beslutning og handling. 
Orakelknoglerne er den tidligst kendte kinesisk skriftkilde, og indeholder vigtige historiske oplysninger såsom den komplette kongelige slægtsforskning over Shang-dynastiet.

Da orakelknoglerne blev opdaget og oversat i det tidlige tyvende århundrede, bekræftede disse optegnelser eksistensen af ​​Shang dynastiet, som nogle lærde indtil da, havde betragtet som mytologisk.

Annonce
         Artikel fortsætter efter Annonce

Andre spådomsmetoder
I den kinesiske kultur er der flere former for forudsigelser der bruges i divination, herunder er kinesisk spåmagt, bedre kendt som Suan-ming (kinesisk: 算命; pinyin Suànmìng, bogstaveligt talt: 'skæbnen beregning') der har anvendt mange forskellige spådomsteknikker gennem de dynastiske perioder.
I Ching er en kinesisk spådomsbog, som man kan kalde en slags  forudsigelsesmanual, er en af verdens ældste orakel- og visdomsbog.

I Ching (易经/易經 Yì jīng), hvis kernetekst formentligt er skrevet for ca. 2500 år siden. Yi betyder forvandling, Jing betyder bog eller klassiker, på dansk kaldes den ofte for Forvandlingernes bog eller Bogen om Livets Forvandlinger.

Når I Ching anvendes som spådomsbog, kan et enkelt heksagram repræsentere et billede på en situation eller et  råd for hvad man skal gøre.
Den oprindelige kerne af I Ching består af 64 såkaldte heksagrammer der er sammensat af to trigrammer.

Hver af de tre linjer i trigrammerne kan være brudte eller ubrudte, som repræsnterede  yin eller yang.Yang trigram

For at få et svar på er spørgsmål fra I Ching, skulle man finde frem til nogle talværdier, der viser frem til det konkrete heksagram, nogle gange med supplerende linjer, som er svaret på ens spørgsmål.
Yin trigram

Den oprindelige metode til at finde frem til talværdier, var at benytte røllikestilke. Ved hjælp af 50 tynde pinde finder man frem til talværdier, der henviser til heksagrammerne i I ching.

Der har været anvendt mange forskellige spådomsteknikker gennem Kinas dynastiske perioder.
Teknikker som  røllike stænger, terningeskast, pindekast, møntkast og mange flere

Røllike stængerRøllike pinde
som er en tilfældighedsmetode, hvor man kaster et antal røllike stænger og læser sandsynligheden for en hændelse.
Ved hjælp af 50 tørrede stilke fra røllike-planten skal man finde frem til nogle talværdier, der viser frem til det konkrete hexagram, som beskriver svaret på ens spørgsmål.


I stedet for røllike-stilke, kan man bruge tre mønter af ens størrelse (som regel gamle kinesiske bronzemønter), som man kaster på én gang. Hvert kast bestemmer en linje, startende med hexagrammets nederste linje.

Tre-mønt metodetre-moent
Der stilles et spørgsmål. Tre mønter kastes på én gang; hver mønt får en værdi på 2 eller 3, afhængigt af om det er hhv. ”plat” eller ”krone” som vi kalder det i dag. 
Tværsummen af seks sådanne kast, fortæller sandsynligheden for spørgsmålets opfyldelse.
Der har gennem tiderne været brugt, 2, 3,4,6 og 8 mønter.

Terningkast
Terninger har været brugt til spådom og forudsigelse i tusinder af år, og har ofte været brugt til at afgøre vigtige beslutninger.
Før terningerne blev kastet, blev der stillet et spørgsmål som man ønskede afgjort. terning kast

Terningens resultat viser et svar fra guderne, som kun læses i en forudsigelsesmanual.   
Svaret i manualen skulle svare på det spørgsmål der var stillet, men svaret havde brug for en vis fortolkning som spåmænd fortolkede.
Terningernes udfald, var tegn til kommende gode eller dårlige begivenheder.  Spåmændene kunne derefter bede guderne om at gribe ind. Det var en måde at sikre held og lykke på.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap