KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 05-May-2021    
  Art.4.4


Kinesisk livsanskuelse - kosmologi - religion - filosofi og astrologi

Det kinesiske verdensbillede er afledt af traditioner er baseret på idealer om harmoni, menneskelig perfektion og systemisk pasform i naturlige systemer og processer.

Den klassiske kinesiske kosmologi er nøglen til at forstå mange aspekter af den kinesiske kultur – dens religion, filosofi og kunst. Kosmologiens unikke karakter, menes at være årsagen til den kinesiske livsanskuelses udformning og særlige værdier.


Kinesisk kosmologi fremstod som et symbolsk system, som en evident sandhed’ gennem hvilken både intellektuelle og almindelige folk tænkte og talte.

Slavesamfundet var det første klassesamfund i det gamle Kina. Den herskende klasse havde mange love og ritualer til at konsolidere sin status og magt. Det var vigtigt for den herskende klasse at have nogle ritualer, der via deres forfædres afdøde familie-, slægts- og klanoverhoveder, legitimerede deres magt.

Kosmologien var det ’hellige’ mønster som udgjorde det ordnede univers, og som ideelt set skulle danne basis for den menneskelige kultur. Det overordnede tema består i en harmonisk balance, primært udtrykt gennem yin og yang.

Kosmos er græsk og betyder den ordnede verden. I denne indgår alle væsner i en større sammenhæng, der undertiden forstås som universets helhed, men oftest som den kendte og forståelige verden (mikrokosmos).

Verdensbilledet var bygget op over treheden -himmel, jord og menneske, men med Himlen som det dominerende element.

Himmelguden T’ian kaldtes også Shang Di  上帝 (Herskeren i det høje). Han boede i himlens midte og var som det styrende princip bestemmende for alt: regn, vind, tørke, sygdom, død, høsten og de principper, der styrer hele universets udvikling.

De otte trigrammer hedder på kinesisk Ba gua 八卦 kosmologi (tidligere skrevet Pa kua), der bogstaveligt betyder "otte symboler".


De otte trigrammer, er otte figurer med tre linjer i hver side og yin-yang symbolet i centrum, deraf navnet trigrammer.

Hver linje kan opfattes som yin eller yang. Yang er en ubrudt linje, yin er en brudt linje.

Linjerne, symboliserer alle de ændringer, der kan finde sted i universet.

Den kinesiske livsanskuelse indgår i en større sammenhæng der rummer den kinesiske kulturs egne fundamentale kategorier og kompleksitet hvor der ikke er en klar opdeling af religion, mytologi, filosofi og astrologi.

Artikel fortsætter efter annonce
Annonce

Den traditionelle kinesiske livsanskuelse og religion er påvirket af de tre ismer-, daoismen, konfucianismen og buddhismen, samt den kinesiske folkereligion og kosmologi.
Det er dog vanskeligt skarpt at opdele de tre -ismer.
For det første, har de påvirket og lånt fra hinanden i over 2000 år.

For det andet, er det i kinesernes religiøse praksis almindeligt, at der indgår både buddhistisk meditation, daoistiske leveregler og konfuciansk moralisme, og at man selv om man er tilhænger af én retning, sagtens kan udføre blandet ritualer i et tempel.
Den kinesiske livsanskuelse kan derfor siges er være inkluderende.

Traditionel kinesisk kultur var - og er stadig - meget familieorienteret, så familien er generelt den primære kilde til identitet skabelse. 
Familieenheden betragtes som en af ​​de mest centrale institutioner.
For mange giver deres familie dem en følelse af identitet og et stærkt netværk af støtte.

I Kina forstås familien i vid udstrækning gennem konfuciansk tanke.
I konfuciansk tænkning indeholder familien de vigtigste forhold for enkeltpersoner og danner grundlaget for al social organisation.

Familier opfattes også som en kollektiv identitet og omdømme i Kina. Dette kaldes ofte ”ansigt”, hvor handlingen af ​​et enkelt individ i familien, vil påvirke opfattelsen af ​​alle dets medlemmer hos andre.

Her er der tale om begreberne at ”give ansigt” og ikke at ”miste ansigt”.
Familiens interesse forventes at erstatte den enkeltes interesser.

Familiemedlemmer forventes også at modtage præferencebehandling til gengæld for deres loyalitet over for familien.
I dag overholdes de konfucianske roller ikke strengt mere.

Kinas økonomiske udvikling, har bevirket at familierne har bevæget sig væk fra de traditionelle konfucianske forbilleder.
Nogle kinesere tror, at kærlighed vises ved at give penge til ens familiemedlemmer. Økonomisk succes er nu et vigtigt statussymbol.
Kinesiske familier stræber også ofte efter at bygge eller købe et hus, da boligejere repræsenterer en højere status.

Læs mere om den kinesiske religion historisk

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer: