KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 15-Oct-2020    
  Art. 5.2
Daoismen

Daoisme eller Taoisme (kinesisk: 道教daojiao eller 道家daojia) er en gammel religiøs og filosofisk tradition fra Kina.
Historisk set har det mest almindelige navn, der bruges på vestlige sprog, været taoisme, der kommer fra Wade-Giles-translitterationen af ​​kinesisk. De fleste akademikere foretrækker nu udtrykket Daoisme fra den nyere og nu officielle pinyin- translitteration.

Centralt i daoismen står begrebet Dao  道 der betegner den evige kraft, der løber gennem alt i universet og i særlig grad den naturlige, kosmiske orden 

Der sondres der mellem filosofisk og religiøs daoisme.
Filosofisk taoisme, kaldet 道家daojia, der bruger Dao De Jing som en vejledning til at hjælpe ens handlinger i overensstemmelse med naturen.
Religiøs daoisme, kaldet 道教daojiao, er fokuseret på at opnå fysisk udødelighed og undgå onde ånder.

Daoismen også kaldet for Taoisme, har taget sit udgangspunkt i det klassiske værk Daode jing, på dansk kan det også nogle gange hedde ”Tao Te Ching ”eller "Tao Te King".

Daode jing Dao De Jing 道德经 
kan føres tilbage til vismanden Laozi (eller: Lao-tse).  Det formodes at Laozi levede i 500-tallet f.v.t., altså samtidigt med Kong Fuzi. Daode jing kan oversættes eller fortolkes til ”Bogen om vejen og kraften”.

Daode jing, er skrevet i et kortfattet gammelt klassisk kinesisk sprog, og indeholder ca. 5.000 tegn, hvilket gør værket åbent for forskellige fortolkninger igennem århundredernes forløb.


De tidligste daoistiske skrifter af Daode jing, omhandler eller fortolkes, hvad der kan betegnes som en livsanskuelse eller filosofi.
Daoismen lærer, at man bør leve et liv i overensstemmelse med Dao, den naturlige dynamik i verden, og at man bør udnytte denne dynamik i stedet for at stille sig i vejen for den.

Universet udfolder sig harmonisk ifølge sine egne love og udøvelsen af menneskelig indgriben imod denne udfoldelse, vil forstyrre den naturlige harmoni.

Kineserne kaldet det for Wuwei, (ikke indgriben). I stedet bør man lære at fornemme Dao der flyder gennem alle ting, og handle gennem spontanitet i overensstemmelse med Dao.

Dao er uløseligt forbundet med begreberne Yin og Yang, samt Qi, hvor hver aktion skaber en reaktion.
En stor del af de østasiatiske filosofiske skrifter fokuserer på værdien af at overholde principperne i Dao, og de forskellige konsekvenser af menneskets handling ved ikke at gøre det.

Artikel fortsætter efter annonce
Annonce

Mytologi og religiøs praksis

Daoismen er blevet til som en organiseret religion i det 1. århundrede e.Kr.,
Daoismen bliver også til en fuldt udfoldet religion med munke, præster, ritualer osv. Den er polyteistisk, med et hierarki af guder, hvoraf de højeste kaldes ”De tre rene”. Mange lægfolk har et ligefremt forhold til guderne, som hver især har bestemte funktioner og kan hjælpe med bestemte forhold i tilværelsen. På dette niveau er der glidende overgange til det man kalder kinesisk folkereligion.

Der findes flere typer religiøse specialister i daoismen: Der er klostre med munke og nonner, som lever et asketisk liv og dedikerer al deres tid til at leve efter daoismens idealer. Det daoistiske klostervæsen minder om det buddhistiske og er også på nogle punkter inspireret af det. I de daoisttempler som ikke er tilknyttet et tempel, er der professionelle præster som udfører ritualerne.

Der er et bredt spektrum af ritualer, og de udføres efter detaljerede regler. Mange af dem består i ofringer til guderne. Nogle ritualer er individuelle og skal for eksempel forny livskraften for den enkelte eller styrke forfædrenes status i efterlivet.

Zhuangzi daoiisme

Zhuangzi
Zhuangzi (369 -286 f.Kr.) var en indflydelsesrig Kinesisk filosof som levede omkring 4. århundrede f.Kr. og står bag den Daoistisk bog Zhuangzi.

Alternative stavemåder for Zhuangzi,: Chuang Tsu, Chuang Tzu, Zhuang Tze, Chouang-Tsi, Chuang Tse, Chuangtze eller – Mester Chuang.

Teksterne er sammensat af skrifter fra forskellige kilder. Den traditionelle opfattelse er, at Zhuangzi selv skrev de første syv kapitler (de “indre kapitler”) og hans elever og beslægtede tænkere var ansvarlige for de øvrige dele (de “ydre” og “diverse” kapitler)

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce 2

En af de mest kendte afsnit er drømmen om sommerfuglen, der er ret typisk for Zhuangzis måde at tænke på:

Jeg Zhuang Zi drømte engang, at jeg var en sommerfugl, der fløj glad omkring og nød livet uden at vide jeg var Zhuang Zi.
Pludselig vågnede jeg op og var Zhuang Zi.
Drømte Zhuang Zi at han var en sommerfugl, eller drømte sommerfuglen at den var Zhuang Zi?
Der må være en forskel mellem Zhuang Zi og sommerfuglen?
Dette er hvad man kalder transformation.




Andre artikler om Kinesisk filosofi:


Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer: