KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

Kina portal
Loading
Filosofi

Den kinesiske Legalisme (Fa jia) filosofi
Den legalistiske skole (fa jia 法家) bygger på at styre menneskers adfærd, hvor man bør anvende lovgivning, centraliseret magt, og statslig styring.
Legalismen var rettet mod hvordan man kunne styre og kontrollere folket således, at hvert enkelt individ går op i en højere enhed med statens interesser. Legalisterne mente, at staten ikke var til for folket, men folket var til for staten. Den gamle feudale statsform, hvor embedsstanden udsprang af slægtsrelationer, var forbi. I stedet skulle det være en moderne stat, der med en professionel embedsstand udvikler færdigheder og resultater, der giver adgang til embederne.


En Legalists antog at en hersker skulle lede hans undersåtter efter følgende tre principper: Herskeren

1. Fa: lov eller principper.
Fa er en metode til at styre staten ved hjælp af love. Lovteksten skulle skrives klart sprog og lovteksten skulle være tilgængelig offentlig. Loven fastlægger belønninger og straffe for de respektive handlinger Alle mennesker under den regerende hersker, var lige for loven. Herskeren er det centrum, hvorfra loven gives. Han er den øverste kilde til orden. Hele statsmagten er derfor indrettet på at understøtte denne funktion. Staten er udøvende, loven er midlet til at sikre herredømmet, dvs. magtens enhed, uden hvilken der opstår kaos.

3. Shi: legitimitet og magt. 
Loven er til for at gennemføre og skabe orden, den er et middel, som ikke kan effektueres uden at have rådighed over tilstrækkelig magt. Den samlede magt er et nødvendigt redskab for herskeren. Uden den kan herskeren ikke virkeliggøre sit mål. Magten udspringer af den samfundsmæssige position og autoritetsudøvelse. Magten er en forudsætning for gennemførelse af loven og autoriteten. De to handlinger, som hører til magtudøvelsen, nemlig belønning og straf, er derfor vigtige instrumenter, som herskeren ikke må give afkald på.
Magten er ikke noget givet fra oven. Magten udspringer af menneskers handlinger, og herskeren er nødt til hele tiden at forsvare og styrke sin magt. For at bevare magtens centrum og dermed grundlaget for orden, er herskeren enevældig den lovgivende magt.

2. Shu:. Metode, taktik, eller praksis
En bureaukratisk administration, der er under kontrol af herskeren, er den udøvende magt der håndhæver lovene og udfører opgaven. Herskeren har brug for statsapparat til at udføre sin vilje, dvs. eksekvere lovene Staten bliver en embedsstat, som det for herskeren gælder om at lede og kontrollere.
En af de vigtigste forudsætninger for at regere og bevare magten er ikke-handling, (wu wei). Legalismen bruger det taoistiske begreb om ikke-handling og omformer det til et centralt element i statskunstens styringsfilosofi. Meningen er, at herskeren kun må optræde som lovgiver. I forbindelse med anvendelse og udøvelse af lovene skal han forholde sig ”ikke-handlende”. Den praktiske gennemførelse af loven, og  den praktiske politik er den bureaukratiet administrations opgave. På den måde kommer regenten til at stå over samfundet. Hvis han derimod griber aktivt ind i begivenhederne, afdækker han sine ønsker og tilbøjeligheder. Han vil komme til at begå fejl, blive beregnende og vil dermed miste sin uantastelige status. Wu wei er den eneste måde, hvorpå regenten kan beskytte sig mod bureaukraternes overgreb.

Historien:
Legalisme
De stridende staters periode var med skiftende alliancer og krige på flere fronter mellem hovedsagelig staterne Qin, Han, Wei, Zhao, Qi, Chu, Yan. Udover disse syv store stater, var der også en række mindre stater der blev erobret og annekteret.

 

 

 

 

 

 

 

 


Perioden 475 til 221 f.v.t.. kaldes de ”stridende stater periode” 250 års hensynsløs kampe mellem de mange mindre kinesiske feudale staters konger og fyrster. Nogle af herskerne kaldte sig konger (wang,王) og andre kaldte sig fyrster (gong,公). De kæmpede for at overleve eller beholde magten, men nogle ønskede også mere magt og territorie.

Hver feudal stat var uafhængig og havde sine egne skatte- og retssystemer sammen med deres egen valuta. Adelen skulle betale afgift til kongen/fyrsten og stille soldater til rådighed i krig. Dette medførte at de adelige kæmpede indbyrdes om magten, der igen resulterede i stigende korruption og korrupte embedsmænd der betød en fadende autoritet overfor kongerne, som i sidste ende betød statens undergang.

Det var her at den legalistiske skole gjorde sig gældende. Legalisterne bekæmpede den gamle feudale verden, hvor magthavernes og adlens egoisme, der kun tog hensyn til sig selv og sine egne behov og interesser, skabte kaos hos befolkningen og en svækkelse af staten.

Den legalistiske skole var udelukkende optaget af, hvad der skal gøres, og hvordan mennesker bør og ikke bør opføre sig for at sikre opblomstringen af staten. Legalismen beskæftigede sig ikke i moralske overvejelser, som nogle gange ses som den modsatte tanke til konfucianismen, som er baseret på moralske principper. Legalisterne mente, at for at få en stærk stat, skulle den bygges på at skabe orden ved hjælp af strenge love, militær magt og styret at en enevældig hersker.

En af de værste forbrydelser at en person kunne begå under legalismen, var at være illoyal overfor deres herskere. Hvis nogen skulle vise adfærd, der var ondt eller egoistisk, ville de blive straffet hårdt.
Grundlæggerne af den legalistiske skole var filosofferne Shang Yang, Li Si, og Hanfeizi.
Disse tre personer, ønskede at sikre, at de mennesker fulgte en filosofi, der ville styrke regeringen, der var ved magten og bevirke at folk fulgte lovene i langt højere grad.

Den legalistiske periode
I årene 230-222 f.v.t. havde Qin statens hersker Wang Zhen erobret de sidste af de tilbageværende feudale stater. Umiddelbart efter sin sejr, gennemtvang han sin vision om et imperium bestående af alle staterne i hele Kina, og han grundlagde i år 221 f.v.t. den første centraliserede enhedsstat i Kinas historie, der omfattede et område der næsten svarer til Kina i dag., en bedrift hvis konsekvenser påvirkede statssystemet helt op til det 20.århundrede.


For at vise at han ikke bare var en simpel konge, som han mente fyrsterne fra de andre stater var, ville han grundlægge et dynasti, der skulle herske for ti tusinde generationer. Wang Zhen konstruerede derfor en helt ny titel der var over en kongetitel, ”Qin Shi Huang Di”. En betegnelse der ofte bliver oversat til, ”Den første Kejser af Qin”.

Enkelstaterne blev afskaffet og erstattet af en bureaukratisk organiseret centralmagt om omfattede 36 administrative enheder,(svarende til provinser i dag), hver af dem under en civil og militær guvernør, der begge var overvåget af en kejserlig observatør. Kejseren havde specielle og hemmelige metoder der sikrede, at administratorer og de militære guvernører, udførte deres opgaver, og ikke misbruger deres positioner. Under Qin-dynastiet blev legalisme den officielle politik og legalistiske reformer blev med hård hånd overført til hele riget legalisme.


Der blev indført fælles mønt, kalender, skriftsystem, måleenheder, den store kinesiske mur blev bygget færdig.  
Når Qin Shi Huangdi kunne gennemføre så mange reformer er på så kort tid, hang det sammen med den brutalitet, hvormed han gennemførte sine beslutninger. Han havde et stort net af spioner, der angav borgere, der ikke var loyale mod kejseren. Han brændte alle bøger, der ikke handlede om medicin eller hyldede kejseren. Han var imod tankefrihed og lod derfor filosofferne aflive brutalt.  

Den første kejser despoti, hans hensynsløshed og selvforherligelse, gjorde ham forhadt hos de samtidige, og kort tid efter den stærke mands død, styrtede, de undertrykte klasser, bønderne og feudale adelsmænd, i fælleskab dynastiet.  Senere kinesiske historikere gav Qin herskeren og de mange brutaliteter et dårlige ry, som, de beskyldte Qin kejseren for at underminere respektabiliteten af den legalistiske skole.


Der har ikke siden været en officiel stats-legalistisk skole. Derimod har forskellige diktatoriske ledere mere eller mindre skjult brugt legalismens doktriner, specielt Han Fei’s store værk om styringen af staten, samtidigt med, at de offentligt bekendte sig til den herskende filosofi eller religion.
Læs mere om Qin riget og Qin Shi Huangdi .