KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere

 Forside | Samfund  | Historie | Kultur | Kunst | Filosofi | Religion | Astrologi | Geografi  | Natur | Attraktioner  | Danmark - Kina

historie menu
Indledning Tidslinie Arkæologisk periode Sagn periode
Historiske kejsere 2205 f.Kr. - 221 f.Kr. Dynasti periode 221 f.Kr. 1912 Republik periode 1912 1949 Folkerepublik periode 1949 -

Kinas femårsplan (中國五年計劃; Zhōngguó Wǔnián Jìhuà)

Kina og den første femårsplan

Da kommunisterne kom til magten i 1949, stod de overfor en gigantisk opgave. Kina var et af verdens fattigste lande.
Det dyrkbare areal var ringe i forhold til befolkningen på 500 millioner. Landet havde været hjemsøgt af kaos og krig i en menneskealder.
Det gamle system var brudt sammen. Den vigtigste opgave, var i første omgang at få en administration til at fungere, og at få økonomien i gang igen.

Kinas forhold til den dominerende vestlige stormagt, USA, var præget af alvorlig konflikt på grund af Korea krigen.

På internationalt plan, havde det kommunistiske Kina, samme status som Stalins Rusland. Kommunismen var frygtet i hele den vestlige verden, og her, var verdens mest befolkede nation, styret af kommunismen. Kina, kunne derfor kun regne med støtte fra Sovjetunionen.

Artikel forsætter efter annonce:

I december 1949 Mao mødte Stalin i Moskva.Mao Stalin venskabs alliance frimærke
De underskrev traktaten Venskab, Alliance og gensidig bistand. 
Denne traktat gav Kina penge og teknisk bistand til at modernisere sin industri. 
Selvom penge modtaget fra Rusland var minimal ($ 300.000.000 over fem år), udlånte Sovjetunionen derudover 10.000 ingeniører til Kina, for at sætte skub i den kinesiske industri og dermed økonomien.

Landbruget gennemgik også omfattende organisationsændringer.
Flere hundrede millioner bønder havde fået tildelt jord, som var blevet eksproprieret fra de store jordbesiddere.

De traditionelle familielandbrug, var imidlertid ikke tilstrækkelige til at finansiere landets ambitiøse industrialiserings projekter.

For at fremme mobiliseringen af landbrugets ressourcer, forbedre effektiviteten af landbrug, og øge den offentlige adgang til landbrugsprodukterne, opfordrede partifunktionærer i 1953, bønderne til frivilligt at samle deres gårde i små kooperativer for at øge udbyttet.

Femårsplanen var således et forsøg fra den kinesiske regerings side, at øge den industrielle produktion, der så gradvis skulle øge velstanden i Kina.
Påvirket af de russiske ingeniører, og af den succes, Stalins femårs planer havde haft i Sovjetunionen, indførte Kina således sin egen femårsplan i 1953.

Planen gik ud på at lave et økonomisk system, hvor det var staten der styrede økonomien ned til mindste detalje.
Når planen blev udført ville staten stå for alle investeringer og bestemme, hvor meget hvert landbrug eller virksomhed måtte få af råvarer og andre nødvendige midler til at dyrke landbrug.
Det var også staten der kom til at bestemme hvor meget hvert landbrug skulle producere.

Med hensyn til den økonomiske vækst, var den første femårsplan ganske vellykket, især i de områder der byggede på den sovjetiske-stil og strategi for udviklingen.
Et solidt fundament blev skabt i sværindustrien. Vigtige industrier, herunder jern og stål produktion, kulminedrift, cementproduktion, el-produktion, og maskinbygning blev kraftigt udvidet og blev bygget på en moderne teknologi.

Tusindvis af virksomheder inden for sværindustri og minedrift, blev bygget.
Industriproduktionen steg med en gennemsnitlig årlig rate på 19 % mellem 1952 og 1957, og den nationale indkomst voksede med en sats på 9 % om året.

Men efterhånden som den første femårsplan skred frem, blev regeringen mere og mere bekymret over den relativt træge ydeevne fra landbruget og den deraf manglende evne for de statslige handelsselskaber at få en omsætning fra landdistrikterne til kunne finansiere de kinesiske lederes mange store industrialisering projekter i byområderne.

Trods den manglende statslige investering i landbruget, var der i landbrugsproduktionen, ved udgangen af 1955,næsten 2/3, omkring 60 % af alle kinesiske landmænd, som var involveret i kooperative landbrug.
Selvom der bliver kollektiviseret i landbruget, stiger produktionen her dog kun med gennemsnitlig 3,8 % pr år mellem 1953 og 1957.

Ved slutningen af den første femårsplan i 1957 var det klart, at den kinesiske udviklingsmodel var inde i en blindgyde.
Den centraliserede økonomi førte til en stærk vækst i bureaukratiet.
Samlingen af industrien i store enheder førte til en voldsom befolkningsøgning i byerne.
Dette skabte enorme problemer - både med hensyn til at skaffe boliger og sikre de sociale ydelser.

Når landbrugsproduktionen ikke kunne følge med, fik dette umiddelbare følger for industrien. Den industrielle koncentration skabte endvidere store transportproblemer.

Der var ikke grundlag for produktionen, at landbruget kunne give et tilstrækkeligt overskud til at der kunne gennemføres en forceret industrialisering.

I sin søgen efter løsninger på problemerne lancerede partiet kampagnen: «Lad 100 blomster blomstre», kampagnen inviterede folket til at kritisere systemet og fremkomme med alternativer.
Men da folket begyndte at kritisere manglen på demokrati og regeringens fejltagelser, lancerede partiet en ny kampagne, «Mod Højredrejningen», der straffede dem, der først havde givet deres mening til kende.

Lad 100 blomster blomstre
I 1956 udtaler Mao ”Lad 100 blomster blomstre, lad 100 tankeskoler kappes”.
Partiets tanke er, at de intellektuelle bør have mere frihed til at udtrykke deres holdninger.
Det er meningen at kunstnere og forskere skal udtrykke deres meninger om fejl og mangler i systemet, som så på den måde senere kan udbedres.

Men situationen løber løbsk, og der bliver rejst krav om politiske partiers uafhængighed fra det kommunistiske parti. Maos tanker bliver kritiseret, og partiet bliver kritiseret for deres kontrol over universiteternes akademiske arbejde.

Dette resulterer i anti-højre kampagnen, indledt af kommunistpartiet, som stempler ca. 550.000 intellektuelle som ”højre afvigere”.

Mange af disse højre afvigere tilhører partiet, og mange af dem, bliver sendt på landet eller forflyttet.

Kampagnen bliver udnyttet af andre partimedlemmer til at stige i hierarkiet.
Blandt befolkningen er mange positivt stemt overfor forfølgelsen af de intellektuelle.
Men selv om Kinas første femårsplan faktisk udviklede landet, så skete det ikke hurtigt nok for magthaverne.

Boomet i verdensøkonomien betød, at selv om Kinas økonomi voksede hurtigt i sammenligning med årene før 1949, så faldt de alligevel bagud i sammenligning med konkurrenterne.
Det fik det kommunistiske parti at skifte kurs. Den økonomiske vækst skulle stige stærkt, og i mangel på ekstra kapital til investeringer kunne det kun gøres ved at øge udbytningen af arbejdere og bønder voldsomt.

Det var baggrunden for det Store Spring Fremad, der blev lanceret i 1958-60.

Andre relevante emner og annoncer:
Annonce
Annonce