KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere

 Forside | Samfund  | Historie | Kultur | Kunst | Filosofi | Religion | Astrologi | Geografi  | Natur | Attraktioner  | Danmark - Kina

historie menu
EMNER: Indledning Tidslinie
Arkæologisk periode Sagn periode Historiske kejsere 2205 f.Kr. - 221 f.Kr.
Dynasti periode 221 f.Kr. 1912 Republik periode 1912 1949 Folkerepublik periode 1949 -

Kinas Feudal periode eller Kinas historiske kejserperiode

Fra Zhou dynastiet til Qin dynastiet, er perioden beskrevet som den feudale periode i den kinesiske historie, det var de adelige også kendt som Gong, der ejede landbrugsjorden og havde bønderne til at arbejde for dem til gengæld for militær beskyttelse.
Adlen betalte en del af deres afgrøder og indtægter til kongen.

Kinas Historiske kejsere (Tian Xia) 
Alt under himlen (Tian Xia) er et begreb i kinesisk historie, der betegnes som universets centrum og dermed hele den geografiske verden. Tian Xia var relateret til den kinesiske opfattelse af Kina som "Riget i Midten" (Zhongguo). Tian Xia, er centreret omkring det kejserlige hof og gik koncentrisk udad til større og mindre embedsmænd og derefter de almindelige borgere. 

I gammel kinesisk politisk tankegang, ville den kinesiske kejser have modtaget mandat fra Himlen og være kejser for alle under himlen, dvs. hele verden, hvilket var muligt, fordi Kina blev anset for at vøre så stort, at det omfattede hele verden.

De kendte lande, der lå uden for Kina blev fra kinesisk tankegang anset for at væe barbarisk, og mange af dem betalte tribut til den kinesiske kejser, mod løfter om fred og var under overhøjhed af det kinesiske imperium. 

Arkæologiske fund og skriftlige kilder, dokumenter den historiske tidsalder.  
De oldkinesiske klassikere: Dokumenternes bog (Shu Jing) Sangenes bog ( Shi Jing) Ritualsamlingen (Li Ji) og Forvandlingernes bog Yi Jing (I Ching).
Det er fra disse kilder at de grundlæggende metafysiske begreber udvikles: dao, ying & yang, qi, de fem aktive elementer.

Artikel forsætter efter annonce:

Årstal
2205 -- 1767 f.Kr.

Xia (Hsia) Dynastiet
Det første egentlige dynasti i Kina, hvor tronfølgen var arvelig indenfor den kongelige slægt.
Et dynasti er en slægt, som hersker, ikke blot i en landsby, men over et større territorium.
Xia stammen var den dominerende stamme i området. Yu, der var Xia folkets stammehøvding var grundlægger af det første Kinesiske dynasti. Han fik samlet de andre stammer i området og var den dominerende over de andre stammer primært på grund af sin brug af bronze teknologier. 

Xia-dynastiets, rige omfattede nogenlunde, det vi,i dag kender som Henan provinsen, med hovedstad i Yanshi Tidsmæssigt strækker Xia dynastiet sig over 14 generationer/17 konger fra år 2005--1767 f.v.t. 
Under Xia-styrets sidste tid ligger det i strid med forskellige folk øst for dets område.
Det tærer på resourcerne, nederlag bliver hyppige, og omkring 1600 f.Kr besejres Xia-riget endeligt af Shang-folket, hvis leder stifter et nyt herskerhus - Shang-dynastiet.

Årstal
1766 --1122 f.Kr.

Shang & Yin DynastietDet oldkinesiske dynasti
Denne periode har fået betegnelsen ”old-kinesisk”, fordi det er her, at de ældste ler-, ben-, og bronzeting som arkæologer har funder er dateret tilbage til. 

Man har før ment at Shang dynastiet hørte til sagntiden, men de arkæologiske fund har vist at egnene omkring ”Den Gule Flod” i denne periode har været hersket af mægtige fyrster, krigsherrer og ypperstepræster.
 
Ifølge ”Historiens Bog” (Shu Ch ing) var grundlæggeren af Shang dynastiet og dynastiets første kejser Cheng Tang, der var fyrste i den lille stat Shang, hvorfra dynastiet tog sit navn, indtil 1401 f.Kr. hvorefter det benævnes Yin. 

Dynastiets sidste kejser var den tyraniske Chou Hsin, der ved misrøgt og grusomhed bragte dynastiet til fald ved at begå selvmord i året 1122 f.Kr.

Årstal
1200 -- 256 f.Kr.

Zhou DynastierneIntroducerede et af de længst varende begreber i det kinesiske statssamfund, Himlens Mandat. 
Under denne opfattelse tildeler Himlen autoritet til en stærk og klog hersker og ophæver dette mandat for den herskere der fejler. 

Tabet af Himlens mandat bliver bebudet ved, at der opstår naturkatastrofer, såsom oversvømmelser, jordskælv, hungersnød eller tørke. 
Ved Zhou-dynastiet stiftelse udvides riget kraftigt, men mangel på kommunikation, praktiske betalingsmidler, samt det at Zhou-folket kun er en minoritet, gør det umuligt at beherske et så omfattende område.
Derfor må rigsherskeren nu uddelegere noget af sin magt til lokale stedfortrædere. 

Feudal-tiden er indtrådt. Feudalismen i Kina, som varer Zhou-æraen ud, er næsten identisk med Europas middelalder-lensvæsen to årtusinder senere.
Indenfor sit domæne har den lokale fyrste uindskrænket magt, og kan desuden få hjælp fra de kongelige hærstyrker hvis nødvendigt. 

Til gengæld skal han lade kongen tilflyde en del af sit lens indtægter, samt bistå ham i krig. 
Kongen og lensfyrsterne er ofte knyttet sammen med familiebånd. Kulturelt får skiftet fra Shang til Chou ingen betydning. 
Adelen lever fortsat i byerne og af bønderne. Flerkoneri er udbredt. 
Byggeteknikken er, modsat megen anden kunst, ikke højtstående. Hverken hos adelen eller bønderne, som lever i et-rum-lerhytter.

Årstal
Vestlige Zhou (Chou) 1122--770 f.Kr. og Østlige Zhou (Chou) 770--207 f.Kr.

Zhou-dynastierne, hvis historie efter ortodoks kronologi strækker sig over næsten 900 år, blev det mest langvarige af alle kinesiske dynastier.
Zhou kongerne mistede imidlertid efter 200-300 år, al politisk magt og bibeholdt kun de kultiske funktioner.

Mens Zhou-regimet i begyndelsen fortsætter Shang-traditionerne, efterlader dynastiet sig til sidst et forandret Kina med en ny samfundsstruktur modent til den centraliserede statsform, der skabes under det efterfølgende kortvarige Qin-dynasti.

Det blev det mest stabile politiske system verden har kendt, og kom til at bestå i to årtusinder, frem til 1912 hvor Qing dynastiet faldt.

Årstal
475--221 f.Kr. Stridende stater periode
er en periode med 250 års hensynsløse kampe mellem de resterende 20 stater, der var på dette tidspunkt.
Som tiden går tager kampene til, og til sidst er der reelt kun tre stater tilbage: Chu i syd, Qin i vest og Qi i øst. 

Kongerne af disse stater, har et fælles slutmål:
At nedkæmpe alle modstanderne og blive øverste hersker. 
Deling af magten er utænkeligt. 

Krigsførelsen bliver brutal. Hvor den i Zhou-tidens tidligere faser bar præg af ridderlige opgør, gælder det nu om at nedslagte fjenden i så stort tal som muligt.
Soldaterne er tvangsudskrevne selvejerbønder, og infanteri-styrkerne når ofte op på flere hundrede tusinde.

Våbnene er hellebarder (med øksebladet på et langt skaf, der gør det muligt at hugge meget hårdt), samt sværd og spyd. Også armbrøsten opfindes i denne periode. 
I lang tid ser Chu ud til at vinde, men til slut opnår Qin en afgørende magttilvækst og besejrer på en række felttog samtlige modstandere år 221 f.v.t. 
Qin-lederen udråber sig selv til kejser, og dermed skabes kejserriget Qin.

Annonce
Annonce
Andre relevante emner og annoncer: