KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere

 Forside | Samfund  | Historie | Kultur | Kunst | Filosofi | Religion | Astrologi | Geografi  | Natur | Attraktioner  | Danmark - Kina

historie menu
EMNER: Indledning Tidslinie
Arkæologisk periode Sagn periode Historiske kejsere 2205 f.Kr. - 221 f.Kr.
Dynasti periode 221 f.Kr. 1912 Republik periode 1912 1949 Folkerepublik periode 1949 -

Qin (Chin) dynastiet 221-206 f.v.t.

  Historiske perioder under Qin dynastiet

Den første kejser. Qin Shi
Efter 250 års hensynsløse kampe mellem fyrstestaterne under de ”Stridende stater periode (475-221 f.v.t.) erobrede Qin statens hersker i årene 230-222 f.v.t. staterne Han, Zhao, Wei, Chu, Yan og Qi.

Eroberen var Qin statens hersker fyrst Ying Zhen, der allerede som ganske ung blev Qin statens overhoved, og i år 246 f.v.t. udråbte han sig selv som konge i staten Qin, hvor han tog navnet Wang Zhen (Kongen af Zhen).

Umiddelbart efter sin sejr, gennemtvang han sin vision om et imperium bestående af alle staterne i hele Kina, og han grundlagde i år 221 f.v.t. den første centraliserede enhedsstat i Kinas historie, der omfattede et område der næsten svarer til Kina i dag, en bedrift hvis konsekvenser påvirkede statssystemet helt op til det 20.århundrede.

For at vise at han ikke bare var en simpel konge, som han mente fyrsterne fra de andre stater var, ville han grundlægge et dynasti, der skulle herske for ti tusinde generationer. Wang Zhen konstruerede derfor en helt ny titel der var over en kongetitel, ”Qin Shi Huang Di”.

Artikel forsætter efter annonce:

En betegnelse der ofte bliver oversat til, ”Den første Kejser af Qin”. palads-haven

Men det ville nok være mere rigtigt at bruge en betegnelse der kan oversættes nogenlunde:”Qins Første Guddommelige Hersker”.

Betegnelsen Kejser vil dog fortsat blive brugt her, da det er den mest udbredte betegnelse. Qin kongen påstod selv, at han nedstammede fra den mytiske sagnkejser Huang Di fra 2697 - 2597 f.v.t. der også kaldes Den Gule Kejser.

Således er titlen sammensat ordene Qin, der er fra Qin staten, ordet Shi betyder begyndelse, fra Kinas sagnperiode, er Huang hentet fra SAN-HUANG ( De tre guddommelige herskere) og Di er hentet fra WU-DI (De fem ypperste ophøjede).

Dynastiets næste hersker ville derfor hedde Qin Er Huang Di (Qins Anden Guddommelige Hersker”og næste igen Qin San Huang Di, (San betyder tredje)… og så videre til der ikke var flere tal og verdens ende var nær. Således skulle dynastiet vare i ti tusinde generationer, da tallet ti tusinde er det højeste tal på kinesisk.

Det gik dog ikke som Qin Shi Huang havde håbet… da hans rige brød sammen allerede i hans søns tredje regeringsår, 206 f.v.t. men hans grundlæggelse af riget, var en begivenhed af afgørende betydning i verdenshistorien.

Den legalistiske stat
Han Fei Zi (ca. 230 f.v.t.) en kinesisk samfundsfilosof var grundlægger af den kinesiske form for legalismen (retsskolen).

Generelt betegner legalisme (af latin, lex: lov) en holdning der udtrykker, at man bør følge love fordi de er love.

Staten regulerer ud fra sin egen opfattelse af hvad der er den rigtige moral og bruger loven som opdragelsesredskab. Kejser Qin Shi Huang Di og hans minister Li Xu organiserede det nye storrige efter de legalistiske principper og delte landet op i 36 administrative provinser (præfekturer), der senere blev forøget til 41.

I hver provins blev der anbragt en militær guvenør, en civil guvenør og en tilsynsførende embedsmand, der blev udpeget fra den centrale ledelse i Qin hovedstaden Xianyang, der ligger ikke så langt fra den nuværende storby Xian.

Qin Shi Huang Di havde en række dygtige og loyale ministre og rådgivere omkring sig, der indførte en række reformer, og lagde en stor energi i at forfølge kejserens mål, at gøre Kina til en samlet og stærk stat.
Alle forsøg mod oprør blev slået ned med hård hånd.

Den store Mur
For at holde stand mod hunnerne (et central asiatisk murennomadefolk), havde de nordlige stater allerede omkring 300 f.v.t opført mure af stampet jord som beskyttelse af grænserne for de enkelte stater.

Da Qin Shi Huang Di havde etableret sig som hersker over det kinesiske storrige, var en af hans første handlinger at forbinde de mange spredte mure.

Mange af de ældre mure var enkelte jordvolde, og Qin Shi Huang forstærkede disse mure ved at beklæde dem med sten, et kæmpemæssigt forsvarsværk, der strakte sig omkring 5.000 km. over bjerge og gennem ørkenen.

Den nuværende mur blev restaureret under Ming dynastiet.

Men han er mest husket som den tyran, der udskrev hundrede tusinder tvangsarbejdere til at bygge muren.

Det var ikke blot kriminelle og slaver, men hæderlige borgere, som måtte forlade deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det barske og kolde terræn. (se endvidere Verdens kulturarv)

Bogbrænding
Bogbrænding er et rituale der går tilbage til år 213 f.v.t.

Der er flere årsager til at man har brændt bøger. Men bøger var hovedsagelig brændt af på grund af frygt for magt og gudsdyrkelse.

Den første nedskrevet beretning om bogbrædning blev foretaget i år 213 f.v.t. under kejser Shi Huang den første kejser af Kina.

Den kongfusianske tankegang og litteratur var i direkte modstrid med Qin styret og en af kejserens rådgiver Li Xu, beordrede at alle bøger der ikke var bøger om Qin love skulle brænde.

Terrakotta hæren
Kinesiske arkæologer har nu arbejdet i 25 år med at afdække kejser Qin Shi huangs grav. teracotta soldater

Historiebøgerne taler om fem indbrud i graven, hvorfra de fleste skatte skulle være fjernet allerede år 206 f.Kr.

Men de kinesiske arkæologer mener, at hele den underjordiske del af mausoleet er intakt, og at det efter 2200 år stadig er velbevaret.

Begravelsesområdet spreder sig over 225 km², mens selve Qin-kejserens mausoleum er på 8 km².

Mausoleet er opdelt i en »Ydre By« omgivet af en 6.210 m lang mur og en »Indre By« omgivet af en 3.840 m lang mur.

Den 46 m høje gravhøj er det eneste synlige over jorden, og den står i den sydligste del af den »Indre By«.

Foreløbig har man gravet over 50.000 kulturgenstande op af en ganske lille del af mausoleet.

Hvad kan de næste 50 års udgravninger ikke afsløre?

Standardiseringer.
Mønt, mål, vægt, skrift og love blev standardiseret.
De samme strenge straffe kom til at gælde i hele riget.

I sine første år som kejser tilbragte Shi Huangdi megen tid med omfattende rejser rundt i landet.

Han indså, at hvis han skulle holde sammen på det vældige rige, det nu var blevet til, var det nødvendig at forbedre samfærdselssysstemet. Et rigt forgrenet vejnet kom efterhånden til forbinde landet med hovedstaden Xianyang, og alle rigets vogne blev udstyret med hjulaksler af samme længde.

Annonce
Annonce
Andre relevante emner og annoncer: