KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere

 Forside | Samfund  | Historie | Kultur | Kunst | Filosofi | Religion | Astrologi | Geografi  | Natur | Attraktioner  | Danmark - Kina

historie menu
EMNER: Indledning Tidslinie
Arkæologisk periode Sagn periode Historiske kejsere 2205 f.Kr. - 221 f.Kr.
Dynasti periode 221 f.Kr. 1912 Republik periode 1912 1949 Folkerepublik periode 1949 -
Republik perioden fra 1912 til 1949,
Republik perioden i Kinas historie, dækker perioden  fra 1912 til 1949,  hvor Folkerepublikken begynder.
I 1912 etableredes den kinesiske republik, samtidig med at Kinas sidste kejserlige dynasti var endt.
Det nationalistiske parti “Guomindang” og det kommunistiske parti kæmpede om magten i mange år, men ingen af ​​dem tog fuld kontrol over landet.
I 1937 udbrød der krig mellem Kina og Japan. Uenighederne mellem de to partier blev sat til side for at slå Japan.
Da Japan var blevet besejret i 1945, udbrød der umiddelbart efter i Kina en borgerkrig mellem kommunisterne og nationalisterne, der dræbte 12 millioner mennesker. Kommunisterne, med Mao Zedong i spidsen, vandt og skabte Folkerepublikken Kina i 1949.

I slutningen af 1911 skabte Sun Yat-sen den kinesiske republik, som var voldsomt plaget af borgerkrige. Republikperioden startede med 1911 revolutionen og som republikkens første præsident aflægger Sun-Yat-sen den 1. januar 1912 i Nanjing ed på den nye forfatning.

Artikel forsætter efter annonce:
1911 revolutionen
Den 10. oktober 1911 bryder et oprør løs i byen Wuchang ved Yangtze-floden i det centrale Kina. Oprøret havde ikke nogen massebevægelse som grundlag.
Baggrunden for opstanden går tilbage til omkring år 1900, hvor Qing-dynastiet beslutter at omorganisere og modernisere den kejserlige hær efter europæisk forbillede.
I årene op til 1910 stiger utilfredsheden med det gamle kejserlige diktatur blandt intellektuelle indenfor hæren, og i løbet af 1911 finder adskillige mytterier sted i Wuchang.
De fleste af de generaler der deltog i oprøret var mere interesseret i magten end i de demokratiske reformer, Sun Yat-sen ønskede, og der udbrød rivalisering mellem generalerne.

Lederen af opstanden var Sun Yat-sen der således blev Kinas første provisorisk præsident, men da han ikke var militær stærk lavede han en aftale med Yuan Shikai, der var en højtstående general fra Qing-dynastiets militær.
Sun Yat-sen acceptere at Yuan Shikai blev republikkens præsident mod at Yuan Shikai sørgede for at få kejserinden til at underskrive den unge kejsers abdikation (kejseren var kun 6 år gammel).

1912 Kejser Puyi abdicerer.
Den 12. feb. 1912 erklærer hoffet i Beijing, at barnekejseren Puyi abdicerer. Hermed sluttede 250 års manchu styre og det to tusindårige kinesiske kejserdømme.

1912 Sun-Yat-sen præsident
Som republikkens første præsident aflægger Sun-Yat-sen den 1. januar 1912 i Nanjing ed på den nye forfatning

1912  Yuan Shikai bliver præsident
Som aftalt trådte Sun Yat-sen tilbage som præsident og Yuan Shikai valt som præsident den 22. marts 1912 i Nanjing. Yuan havde imidlertid ikke i sinde at forlade sin nordlige magtbase. Han blev derfor indsat i sit nye embede i Beijing, der nu blev republikkens hovedstad.

1914 Parlamentet opløses

Præsident Yuan Shikai opløser 1. januar parlamentet og udsendte en ny forfatning, der udvidede præsidentens magt betydeligt. Yuan Shikai sætter tropper ind rundt om i landet mod Kuomintangs styrker.

1914 I. Verdenskrig
Japan proklamerer krig mod Tyskland og overtager tyskernes besiddelser i Kina. Japans vigtigste mål var havnebyen Tsingtao på Shantung-halvøen i Kina, som havde været under tysk kontrol siden 1898.
Den 18. september 1914, gik 23.000 japanske tropper i land oven for byen og fik slutning fem dage senere af 1.500 briter. De allierede begyndte derpå en vedholdende belejring af Tsingtao, som blev holdt af 4.000 tyske marinesoldater.

Artikel forsætter efter annonce:
1915 udråbte Yuan Shikai sig selv til kejser
men det mødte kraftig modstand og i 1916 abdicerede han og døde kort tid efter. Det kastede Kina ud i en længere periode hvor flere krigsherrer kæmpede om magten.

1919   4.maj bevægelsen
I 1919 begyndte ‘fjerde maj bevægelsen” at reagere på de uretfærdigheder der blev påført Kina fra Versailles traktaten der markerede afslutningen på 1. verdenskrig. Det fremgår af artikel 156 i traktaten at det tyske herredømme over Shandong i Kina overføres til Japan.
Da det blev kendt, at regeringen havde godkendt at give de tyske koncessioner i Kina til Japan, udløste det en ny bevægelse, og denne gang var der tale om en massebevægelse.
Den 4. maj 1919 samledes Kinas ungdom, på Den Himmelske Fredsplads i Beijing, i protest mod de uretfærdige fredsbetingelser som blev påtvunget nationen gennem Versaillestraktaten.

Den deraf opståede 4. Maj Bevægelse med rødder i politiske og litterære kredse tog en nationalistisk drejning vendt imod udenlandsk herredømme. Blandt de protesterende var Mao Ze Dong, som den 1. okt.1949 på den Himmelske Freds Port proklamerede oprettelsen af Folkerepublikken.

1921 Det kommunistiske parti i Kina
Blev grundlagt 23. juli 1921, hovedsageligt af Chen Duxiu og Li Dazhao.
Li Dazhao var en ledende intellektuel i den nye kulturbevægelse og blev ansat til at lede biblioteket på Peking University. I denne stilling havde han indflydelse på en række studerende i 4. maj bevægelsen, herunder Mao Zedong, som arbejdede i bibliotekets læseværelse.
Li var blandt de første af de kinesiske intellektuelle der så Kinas landsbyer og bønder som grundlag for en politisk bevægelse og var blandt de tidligste til at udforske den bolsjevistiske regering i Sovjetunionen som en mulig model for Kinas reform.
Li Dazhao opfordrede de studerende til at tage ud på landet til Kinas egentlige proletariat, de kinesiske bønder, om hvem han blandt andet skriver:

”Kina er et landbrugssamfund, hvor den arbejdende klasse består af bønder. Hvis de ikke bliver befriet, vil vores nation ikke blive befriet; deres lidelser er hele vor nations lidelser; deres uvidenhed er hele vor nations uvidenhed. Vi skal gå ud og oplyse dem og få dem til at forstå, at de bør kræve befrielse, give udtryk for deres lidelser, ryste uvidenheden af sig og blive mennesker, der selv kontrollerer deres liv”
Citeret oversættelse fra Jonathan D. Spences bog ”Søgen efter moderne Kina”

 

Annonce
Annonce
Andre relevante emner og annoncer: