KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

Kina portal
Loading
  

Silkevejens historie

Fra det andet århundrede f.Kr. til slutningen af ​​det fjortende århundrede e.Kr., blev der etableret en stor handels rute fra den gamle kinesiske hovedstad Chang'an (nu Xian) i øst til Middelhavet i vest, og skabte dermed en forbindelse mellem Kina med det romerske imperium.

Fordi silke var en stor del af samhandelen, der foregik via denne rute, blev den kaldt for Silkevejen i 1877 af Ferdinand von Richthofen - en velkendt tysk geograf.

Men det var ikke alene varer der blev transporteret på denne gamle rute, der blev også udvekslet kultur mellem Kina, Indien, Persien, Arabien, Grækere og Rom.

I juni 2014 udpegede UNESCO  en 5.000 km lang strækning af den omfattende Chang'an-Tianshan korridor på Silkevejen som en Verdenskulturarv.

Ifølge UNESCO udviklede Silkevejen sig mellem det 2. århundrede f.Kr. og 1. århundrede e.Kr., og forblev i brug indtil det 16. århundrede, hvor søvejen erstattede landruterne.

Silkevejen der forbandt flere civilisationer, fremmede en vidtrækkende udveksling af aktiviteter inden for handel, religiøs overbevisning, videnskabelig viden, teknologisk innovation, kulturel praksis og kunst.

Silkevejen, der gik fra Kina gennem det centrale Asien, delte sig nær grænsen mellem Kina og Afghanistan  sig i to retninger, hvor den ene gik til Indien og den anden til Persien og Europa.

Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet i det 16. århundrede, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af luksusvarer, (krydderier, silke, te, porcelæn, m.m.) til Europa og USA.

Silkevejen gennem de forskellige dynastier

Silkevejen under det vestlige Han-dynasti (206 f.Kr.-24 e.Kr.)
Han dynastiets stærke koncentration af magten i Kina og de færre indre kampe og krige, bevirkede at kejser Wu-di (år 141- 87 f.v.t.) kunne indlade sig på en aktiv udenrigspolitik.

Wu-di er Han tidens største hersker personlighed. Under hans lange regeringstid når dynastiet sit højdepunkt.
Med hans tronbestigelse begynder en periode med politisk og kulturel ekspansion, den første i sin art i Kinas historie.

Kendskabet og interessen for Central- og Vestasien blev vagt, i år 138 f.v.t. da kejseren sender en ung embedsmand Zhang Qian (staves også Chang Ch’ien eller Chang K’ien) på en rejse til den vestlige region for at forsøge at opnå militær støtte til de evindelige kampe mod Hunnerne, på kinesisk kaldes Hunner for Xiongnu, der var en sammenslutning af nomader, som var en konstant trussel mod Kinas nordlige grænser.

I årene 139 f.Kr. til 129 f.Kr., begiver Zhang Qian sig to gange ud på en rejse til de vestlige regioner, der bliver banebrydende for den verdensberømte rute.

Silkevej ruten der var blevet åbnet af Zhang Qian, udviklede sig under Han-dynastiet til forskellige ruter.

En udvidelse af den Kinesiske Mur, skulle sikre en beskyttelse af de rejsene på handelsruten, mod angreb af Hunnerne fra nord.

Efter flere succesfulde krige mod hunnerne, blev de to berømte generaler i Han-dynastiet Wei Qing og Huo Qubing, befalet ud til de nordvestlige regioner både for at etableret et protektorat og at føre tilsyn med dette nordvestlige område, samt i høj grad at beskyttet handlen langs denne hævdvundne rute.

Læs mere om Silkevejens fader her


Silkevejen under det østlige Han-dynasti (25 –
220)
Det Østlige Han dynasti, betragtes som en fortsættelse af Det Vestlige Han-dynasti, og blev oprettet ved Liu Xiu, der fik navnet  kejser Guang Wu.

I år 129 angreb Hunnerne de nordvestlige regioner og kejser Wu sendte et par af hans mest betroede generaler til regionen.

Det lykkedes for generalerne Ban Chao og Ban Yong, at gennemføre flere ekspeditioner til de vestlige regioner for at undertrykke oprørerne og genetableret protektoratet i den vestlige region, sikre fred og handel langs denne vigtige rute.


Silkevejen under Tang-dynastiet (618-907)
Med etableringen af ​​Tang-dynastiet oplevede Silkevejen sin mest blomstrende periode i historien.

De politiske og statslige institutioner, der er etableret i løbet af denne korte periode lægge fundamentet for vækst og velstand.

Præget af stærk og imødekommende hed samt vellykkede diplomatiske relationer, økonomiske ekspansion, og en kulturel opblomstring af kosmopolitisk stil, bliver Kina et af de største imperier i den middelalderlige verden.

Købmænd, gejstlige og udsendinge fra Indien, Persien, Arabien, Syrien, Korea og Japan trængte gaderne i Chang'an, hovedstaden, og udenlandske tungesprog var en almindelig del af hverdagen.

Silkevejen under Yuan-dynastiet (1271-1368)
I 1271, etablerer den store mongolske hersker Kublai Khan et kraftfuld mongolske imperium - Yuan-dynastiet (1271-1368) med hovedstaden Dadu (det nuværende Beijing).

Område i dette gigantiske imperium var det største i kinesisk historie, der strakte sig så langt som fra Mongoliet, Sibirien, samt Korea i nord til det Sydkinesiske Hav i syd, Tibet og Yunnan i det sydvestlige, Stanovojbjærgene Range (Ydre Khingan) og Okhotsk i nordøst , Xinjiang og Centralasien i nordvest. Selv West Asien og Rusland var under kontrol af dette imperium.

Sammen med væksten i den mongolske imperium og etableringen af ​​Yuan-dynastiet, genvandt Silkevejen sin kraft og blev velstående igen.

Rigdommen kom imidlertid ikke kineserne til gode, bag den glasfulde rigdom der mødte europæiske rejsende, skjulte der sig fattigdom.

Befolkningen blev udplyndret af fremmede storkøbmænd som indtog nøglestillinger i den indbringende udenrigshandel.

Mest indflydelsesrige og mest forhadte var de privilegerede muhamedanske ågerkarle fra Centralasien, der fungerede som pengeudlånere og skatteopkrævere.

De finansierede karavanehandelen i samarbejde med mongolherskerne. Kina drænedes for metalpenge, og dækningsløs seddeltrykning førte til inflation.
Som det var typisk for dynastiske nedgangsperioder med korruption og social uro, kom der i slutningen af Yuan-dynastiet folkerejsninger, der til sidst medførte dynastiets fald.

Opsplitningen af det mongolske imperium løsnede de politiske, kulturelle og økonomiske enheder langs Silkevejen.

Efter faldet af Yuan-dynastiet, blev de store politiske kræfter langs Silkevejen økonomisk og kulturelt adskilt.

Dette var Silkevejens sidste glorværdige æra i denne periode.

Fra 1600 tallet var det de maritime skibsfartruter der overtog handlen med Kina.