KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere

 Forside | Samfund  | Historie | Kultur | Kunst | Filosofi | Religion | Astrologi | Geografi  | Natur | Attraktioner  | Danmark - Kina

Kapitel 12 Angreb med ild
Kapitlet handler om de fem brandangrebsmetoder, strategierne for brandangreb, reaktionsstrategien ved brandangreb samt om monarken og generalerne skal være forsigtige.
(Sun Tzu’s bog Krigskunsten (Bingfa兵法) er skrevet i det 6. århundrede f.Kr. og bliver anset for at være det tidligste værk om militær strategi. Bogen er endnu i dag et af de mest betydningsfulde bøger på området, hvor dens forskrifter også bliver anvendt til forretnings- og ledelsesstrategier.

Bogen består af tretten kapitler, hvor Sun Tzu opremser sine principper og beskriver forskellige aspekter af krigsførelse fra planlægning og træning til udførelse og sejr eller kapitulation.
Krigskunsten er blevet oversat fra kinesisk til engelsk i 1910 af den britiske sinolog, forfatter og filosof Lionel Giles, der anses for at være den mest velrenommerede oversættelse.
Den danske oversættelse tager udgangspunkt i Giles bog, teksten i kursiv, er egne kommentarer.

Kapitel 12 Angreb med ild

Sun Tzu sagde:
1. Der findes fem måder, hvorpå man kan angribe med ild.
Den første er at afbrænde soldaternes lejr, den anden at brænde forråd, den tredje er at brænde forsyningslinjen, den fjerde at brænde våbendepoter og lagre og den femte er at skyde ild ind i fjendens linjer.

2. Vi må besidde de nødvendige midler til ildspåsættelse, når vi skal være rede til angreb. De materialer der kan skabe ild, må altid holdes i beredskab.

3. Der er visse årstider, som er velegnede til angreb med ild og på gunstige dage kan man starte en kæmpebrand.
Kommentar:
Brande skaber stor frygt og er vanskelige at kontrollere, da de ødelægger liv og ejendele. Når alt er vådt, er brande vanskelige at starte, medmindre de ting, der skal afbrændes, ligger beskyttet, såsom depoter.

4. Den rette tid er inde, når vejret er meget tørt; de velegnede dage er, når månen står i stjernebillederne, Sigten, Muren, Vingen eller Tværstangen [navne på kinesiske konstellationer] for på disse dage tiltager blæsten.

5. Når man angriber med ild kan situationen udvikle sig på fem forskellige måder:

  1. Hvis ilden tændes i fjendens lejr - angrib samtidig udefra.
  2. Hvis der viser sig flammer i fjendens lejr, men hans soldater forbliver i ro, bør du vente.
    Kommentar:
    Handling er den naturlige reaktion på en ildebrand. Hvis der ikke er nogen handling, er dette ikke naturligt. Det kan være at fjenden forventeret angreb og er klar til kamp i deres egen lejr, Derfor, kan det at angribe dem være farligt for dig.
  3. Sæt et angreb ind hvis det er muligt, når din ildkraft har nået et højdepunkt.
    Kommentar:
    Når flammerne er på deres højde, vil fjendens uorden også være på højden. Hvis flammerne dør ned, vil de føle sig roligere og være mere klar til at kæmpe. Derfor er det bedst at angribe, når der er mest uorden.
  4. Angrib om muligt fjendens lejr udefra med ild. Vent ikke til den kan tændes indenfor, men udfør dit angreb på et fordelagtigt tidspunkt.
  5. Hold dig i vindsiden når du sætter ild på. Angrib ikke fra læsiden.

6. En blæst som starter om dagen varer længe, men en nattebrise lægger sig snart igen.

7. Enhver hær må kende de fem måder man kan anvende ild på. Stjernernes bevægelser bør beregnes, og man må være opmærksom på de gunstige dage.

8. Den kloge hærfører anvender ild som bidrag til angreb og vinder styrke ved at bruge vand.
Ved hjælp af oversvømmelser kan en fjende afskæres, men ikke berøves sit udstyr.
Kommentar:
Vand ødelægger ikke på samme måde som ild, selvom det stadig kan være meget skadeligt.

9. Ulykkelig er den leders skæbne, som vinder sine slag, og gennemfører sine angreb uden at inddrage sit mandskab. Resultatet er spild af tid og almindelig stagnation.
Kommentar:
Officerer har ikke monopol på ideer og innovation. Der er meget at hente på sine folks opfindsomhed. Det er bedre er at have tilhængere, der implementerer chefens intention med lidenskab og engagement.

10. Derfor siger man: Den oplyste fyrste lægger langsigtede planer og den duelige general forøger sine ressourcer.

Kommentar:
At dyrke ressourcer inkluderer også at bruge ud alle slags talenter fra sine folk, lige fra spionage til at udtænke nye og listige strategier og taktikker.


11. Gør ingen bevægelse, med mindre du kan se en fordel ved det, brug kun dine tropper, hvis du kan vinde noget ved det. Kæmp kun hvis stillingen er kritisk.
Kommentar:
Der er forskel mellem handling og fordelagtig handling. Et behov for at handle uden at se fordelen ved at gøre det risikerer i høj grad ulemper.


12. Ingen fyrste bør sende tropper i felten, blot for at tilfredsstille sin vrede.
Kommentar:
Det er ikke ukendt, at herskere styres af deres følelser mere end deres hoveder, skønt følelsesmæssige beslutninger i krig dræber mange mennesker og de kan miste krigen.


13. Ingen general bør udkæmpe et slag på grund af såret stolthed. Thi en vred fyrste kan blive munter igen og en hadefuld general kan tilgive, men ingen kan genskabe en ødelagt stat, så lidt som et dødt menneske kan bringes til live.
Kommentar:
Selv om et rige kan opbygges igen, er det ikke det samme rige og fungerer aldrig på samme måde. Nederlag ændrer mennesker. Så vær forsigtig med erobring, så du ikke ødelægger det, du søger at få
.

14. Derfor advarer både den oplyste fyrste og den dygtige general mod forhastede beslutninger.
Dette er måden at holde et land i fred og en hær intakt.
Kommentar:
Kæmp kun, når du har brug for det. Ødelæg kun det, du skal. Forsøg altid at undgå unødvendige skader og bringe krigen til en hurtig afslutning.

Læs: Krigskunsten Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13  

 

Annonce
Annonce
Andre relevante emner og annoncer: