KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere

 Forside | Samfund  | Historie | Kultur | Kunst | Filosofi | Religion | Astrologi | Geografi  | Natur | Attraktioner  | Danmark - Kina

Sun Tzu Krigskunsten Kapitel 7 Manøvrering

Sun Tzu’s bog Krigskunsten (Bingfa 兵法) er skrevet i det 6. århundrede f.Kr. og bliver anset for at være det tidligste værk om militær strategi. Bogen er endnu i dag et af de mest betydningsfulde bøger på området, hvor dens forskrifter også bliver anvendt til forretnings- og ledelsesstrategier.

Bogen består af tretten kapitler, hvor Sun Tzu opremser sine principper og beskriver forskellige aspekter af krigsførelse fra planlægning og træning til udførelse og sejr eller kapitulation.

Krigskunsten er blevet oversat fra kinesisk til engelsk i 1910 af den britiske sinolog, forfatter og filosof Lionel Giles, der anses for at være den mest velrenommerede oversættelse.

Den danske oversættelse tager udgangspunkt i Giles bog. Teksten i kursiv, er egne kommentarer og bliver løbende tilføjet eller redigeret.

Kapitel 7 Manøvrering
Sun Tzu sagde:

  1. I krig modtager generalen sine ordrer fra kongen.
    Kommentar:
    Den endelige kommando kommer fra landets hersker. Generalens hensigt er, at nå de hensigter og mål, som denne hersker har fastsat.
    Som med enhver målsætning er det vigtigt for herskeren at have opnåelige ambitioner. En klog hersker drøfter mulighederne med generalen, inden han giver den endelige kommando.
    Det er vigtigt for herskeren at lade generalen bruge sine evner til at udvikle strategien for at nå de tilsigtede mål.


  2. Når han har mobiliseret en hær og ladet den slå lejr, må den gøres til et harmonisk hele.
    Kommentar:
    At samle en kampstyrke har mange muligheder, for eksempel at skabe en elitebrigade eller at sprede de bedste mænd for at skabe en bredere evne. Den måde, hvorpå tropper og våben er organiseret, afhænger af den strategiske hensigt og planlagte manøvrer.

  3. Derefter følger de taktiske manøvrer, og der findes intet vanskeligere. Taktiske manøvrer er vanskelige, fordi man skal forvandle snoede veje til lige veje og dårlig lykke til god lykke.
    Kommentar:
    Med en klar hensigt og organiseret kræfter, er det næste skridt at få dem til at fungere.
    Manøvrering indebærer bevægelse. God manøvrering er som at spille skak, hvor meget af spillet handler om positionering for at sikre effektive angreb, der fører uundgåeligt til sejr.

  4. Man demonstrerer kendskab til taktikkens kunst når man lokker fjenden ud af kurs, marcherer en lang og indviklet rute og når målet før ham, skønt man satte ud senere end han.
    Kommentar:
    I planlægningsmanøvrer skal man huske på, at den anden hær også vil manøvrere, hvilket fører til en form for 'dans'. Den general, der forstår den anden sides manøvrer vil sandsynligvis vinde.
  5. Det kan være gavnligt at sætte hæren i bevægelse, men det kan også medføre fare.
    Kommentar:
    Omplacering en passende ”spejderenhed” kan foregå hurtigt, der er klar til at gå langt ind i farligt område og indsamle information om fjendens styrker eller et område.
    En hurtig indsats har ofte kort tid til forberedelse. For at kunne sammensætte sådanne enheder er der brug for motiverede soldater.
    Dette er en grund til, at forberedelse og praksis er så vigtig, der er ingen tid på selve dagen.

  6. Hvis man sender en fuldt udstyret hær af sted, for at opnå en fordel, vil man sandsynligvis komme for sent. Omvendt ofrer man hærens udstyr, for at de kan bevæge sig hurtigt, vil de heller ikke være i stand til at bære ret meget.
    Kommentar:
    En måde at håndtere dette på er at have forskellige enheder, nogle kan flytte hurtigt, mens andre, kommer senere som forstærkning.

  7. Hvis du, for at vinde en fordel, befaler dine mænd at smøge deres kampskjorter op og sender dem på en forceret march, uden hvile hverken dag eller nat, så de tilbagelægger det dobbelte af den normale distance - måske hundrede li - da vil alle dine tre divisioner blive taget til fange.  [f.eks. hele hæren].
    Kommentar:
    Hurtig manøvrering har sjældent tid til forsigtighed som i normal krigsførelse. Det er derfor helt muligt, at dine lette og mobile enheder vil møde en, som er stærkere.
    Tabet af tropper er en pris, der skal overvejes. Men gevinsterne fra sådanne manøvrer kan føre til, at mange andre liv bliver reddet gennem krigsforkortelse og reduktion i kampe


  8. De stærke soldater vil gå forrest, de svagere vil sakke bagud og på den måde vil kun en tiendedel af din hær nå sit mål.
    Kommentar:
    Når en gruppe mennesker skynder sig, vil de naturligvis sprede sig ud med de hurtigste forrest, og de langsommere falder bagud. Resultatet kan være, at når de forreste tropper når frem til fjendepositionen, vil de være få i antal.
    Det betyder, at man ikke kan regne med at alle, eller en stor del af tropperne, der sendes på missionen, for at nå det endelige mål, gælder det at det skal planlægges i overensstemmelse hermed.

  9. Hvis du marcherer halvtreds li (1 li=576 m.), for at udmanøvrere fjenden, vil du miste fortroppens leder og kun halvdelen af hæren vil nå frem.
    Kommentar:
    At rejse langt vil resultere i tab både fra at sprede tropperne, og især dem i fronten vil få de største tab, når de møder fjendtlige tropper.

  10. Hvis du marcherer tredive li (1 li=576 m.) mod det samme mål, vil kun to tredjedele af hæren nå frem.
    Kommentar:
    Jo kortere afstanden som tropperne marcherer, og jo tættere sammen de bliver, desto mindre chance er der for baghold, samt mindre frafald på grund af udmattelse.


  11. Derfor er en hær uden sine forsyningstropper og uden sine forsyningsbaser fortabt.
    Kommentar:
    Forsyninger af mad og alle de øvrige livsbetingelser holder hæren ikke bare i live, men motiveret og gør den stærk.


  12. Vi kan ikke indgå alliancer, før vi kender vore naboers hensigter.
    Kommentar:
    Historien er fuld af alliancer, der blev til forræderi. Hvis en anden tilbyder en alliance, så spørg "Hvad søger de virkelig? Hvad er der i det for dem? "
    Når man kender deres sande ønsker og hensigter, kan man derefter afgøre, om man vil alliere sig med dem, og hvordan man kan stole på dem.


  13. Vi er ikke i stand til at lede en hær på march, med mindre vi ved, hvordan landskabet ser ud - dets bjerge og skove, dale og afgrunde, dets sumpe og marskområder.
    Kommentar:
    At marchere over ukendte områder risikerer man at finde floder der ikke kan krydses og klipper der ikke kan forceres. Hvis du ikke ved hvad der er foran, kan du blive fanget i et baghold i smalle kløfter, hvor du ikke kan kæmpe med fuld styrke. Hvis du ikke kender landet, risikerer du, at andre er på høj jord og savner fordele, du kan vinde.
    Krige tilbydes ofte omkring bakker, med en kraft på toppen og den anden i bunden, forsøger at løsrive dem.
    Det er derfor vigtigt at forstå godt det land, der ligger foran. Hvis du ikke har kort, så udsend spejdere.


  14. Vi vil ikke kunne udnytte terrænets fordele, hvis ikke  vi bruger lokalkendte folk som førere.

  15. Lad fjenden være uvidende om din styrke og du vil sejre.

  16.  Lad omstændighederne afgøre om du bør samle eller dele dine tropper.

  17.  Vær hastig som vinden og tæt som skoven.

  18. Hærg som ilden, vær urokkelig som bjerget.

  19. Lad dine planer være skjult i dybt mørke, men slå til som et lyn.

  20. Når du plyndrer en egn, lad da alle dine mænd få del i byttet.  Lad erobret land blive fordelt mellem soldaterne.

  21. Overvej dine planer og drøft dem før du foretager nogen bevægelse.

  22. Han som kender de kneb, der afviger fra reglerne, vil vinde. Heri ligger manøvreringens kunst.

  23.  “Militærforvaltningen” [Formentlig en af de regelsamlinger som danner grundlag for Krigskunsten] siger: "
    På slagmarken,
    Det talte ord rækker ikke langt; derfor bruger man gonger og trommer til signalering. Soldaterne kan heller ikke se hinanden tydeligt på afstand, derfor bruger man flag og bannere.

  24. Gonger og trommer, bannere og flag er de midler hvormed man samler hærens opmærksomhed.

  25. Hvis hæren gøres til en enhed, kan de modige ikke rykke frem, og de feje ikke trække sig tilbage på egen hånd.
    Heri ligger kunsten at lede en stor skare.

  26. Brug fakler og trommer i kamp om natten og flag og bannere om dagen, for at gøre virkning både på fjendens og vore egne soldater.

  27. En hel hær kan miste modet. En hærfører kan tabe sindsligevægten.

  28. Soldaten er taprest om morgenen. Ved middagstid begynder modet at dale, og om aftenen tænker han kun på at komme tilbage til lejren.

  29. Derfor undgår den kloge leder at angribe en kamplysten fjende. Han angriber, når modstanderen er sløv og mest har lyst til at vende om.

  30. Ved iagttagelse af sindsstemninger får man kontrol med moralen. Det er en kunst at opretholde sin sindsligevægt, når man disciplineret venter på at der skal opstå uorden og forvirring blandt fjenden.

  31. At være nær målet, mens fjenden stadig er fjernt fra det, at vente i ro og mag, mens fjenden strider sig frem, at være velforplejet, mens han lider nød - dét er at være økonomisk med sine kræfter!

  32. Man engagerer ikke en fjende, som er tavs og rolig og hvis bannere står i fuldkommen orden.  Således behersker man de skiftende omstændigheder.

  33. Man må aldrig angribe en fjende op ad bakke og heller ikke stå fast imod ham, hvis han kommer imod én ned ad bakke.
  34. Forfølg ikke en hær, der lader som om den flygter. Angrib ikke soldater, som er opfyldt af stor vrede.

  35. Bid ikke på den madding, fjenden lægger ud for dig.
    Angrib ikke en hær, som er på vej hjem.

  36. Når du omringer en styrke, lad da en flugtvej stå åben. Pres ikke en desperat fjende for hårdt.

Dette er krigens kunst.

Læs: Krigskunsten Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13  

 

Annonce
Annonce
Andre relevante emner og annoncer: