KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 03-Apr-2021
  Art. 9.1.21

Den nationale ungdomsdag
Fejres i Kina hvert år den 4. maj.  
Den blev oprettet af regeringsadministrationsrådet for Folkerepublikken Kina i december 1949 for at ære mindet ”fjerde maj bevægelsen” i 1919.

Ungdomsdag 4. maj

Fjerde maj bevægelse var en anti-imperialistisk, kulturel og politisk bevægelse, der voksede ud af studerendes protester i Beijing den 4. maj 1919.

I 1919 begyndte ‘fjerde maj bevægelsen” at reagere på de uretfærdigheder der blev påført Kina fra Versailles traktaten der markerede afslutningen på 1. verdenskrig.

Det fremgår af artikel 156 i traktaten at det tyske herredømme over Shandong i Kina overføres til Japan.

Da det blev kendt, at regeringen havde godkendt at give de tyske koncessioner i Kina til Japan, udløste det en ny bevægelse, og denne gang var der tale om en massebevægelse.

Den 4. maj 1919 samledes mere end 3.000 studenter, på Tiananmen-pladsen, Den Himmelske Fredsplads, i Beijing, i protest mod de uretfærdige fredsbetingelser som blev påtvunget nationen gennem Versaillestraktaten.

Efterhånden, som nyhederne spredte sig, fik de tilslutning i andre byer med demonstrationer fulgt op af strejker og boykot af japanske varer.
Disse aktiviteter blev sat i gang for at protestere mod japansk aggression.

Artikel fortsætter efter annonce
Annonce

Den deraf opståede 4. Maj Bevægelse med rødder i politiske og litterære kredse tog en nationalistisk drejning vendt imod udenlandsk herredømme.

Blandt de protesterende var Mao Ze Dong, som den 1. okt.1949 på den Himmelske Freds Port proklamerede oprettelsen af Folkerepublikken.

National Ungdomsdag i Kina markeres for at fejre og huske denne milepæl af begivenheden den 4. maj, der forbliver udødelig i Kinas historie.

Fjerde maj bevægelse var en anti-imperialistisk, kulturel og politisk bevægelse, der voksede ud af studerendes protester i Beijing den 4. maj 1919.

Mange radikale, politiske og sociale ledere i de næste fem årtier dukkede op på dette tidspunkt. Udtrykket "maj fjerde bevægelse" i en bredere forstand henviser ofte til perioden i løbet af 1915–1921, oftere kaldet den nye kulturbevægelse.

Årsag til udbruddet
I januar 1919 afholdt de sejrende lande under første verdenskrig den såkaldte "fredskonference" i Paris, Frankrig. Som en af ​​de allierede magter i første verdenskrig deltog Kina i konferencen.
Kina forlangte at få tilbagegivet de tidligere tysk-kontrollerede områder i Shandong og blive kvit med hvad, der ansås for uretfærdige traktater så som de 21 krav.
Men fredskonferencen i Paris ignorerede Kina som et af de sejrende lande og afviste den kinesiske repræsentants forslag.

Som et resultat af Versailles-traktaten blev det tyske herredømme mod syd og øst i Shandong (Jiaozhou) i stedet formelt overgivet til Japan.

Afgørelsen ved fredskonferencen i Paris i 1919 førte til en stor vrede blandt dele af den kinesiske elite med en forøgelse af stærke nationalistiske og anti-japanske følelser til følge.

Dette udløste til sidst 4. maj-bevægelsen i 1919.

Studerende i Beijing demostration i 1919 under fjerde majbevægelsen.
Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Studerende i Beijing samledes under den fjerde majbevægelse.
Kina følte sig forrådt af vesten, da de tyske kolonier i Kina blev givet til Japan.

Faktisk ønskede de vestlige magter ikke at give herredømmet i Kina fra sig.

Det medførte en lang række demonstrationer i Kina samt den daværende kinesiske regering fald og et langvarigt giftigt forhold til vesten.
Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap