KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 06-May-2020    
  Art. 3.2.2.12
Folke festivaler

Det kinesiske folk fejrer en række folkefester, eller festivaler som det også kaldes, i løbet af et år.
De traditionelle kinesiske festivaler har været en del af den kinesiske tradition for tusinder af år, og er en vigtig del af den kinesiske kultur.
Mange af festerne er forbundet med kinesisk mytologi og folklore eventyr, men oprindeligt udviklede de sig fra primitive offer-, tabu- og mystikritualer, der kun var forbeholdt et feudal samfund, der blev regeret af konger, fyrster, krigsherrer og ypperstepræster. 

Mange af ceremonierne tog form i løbet af Qin-dynastiet (221-206 f.Kr.), hvor den menige befolkningsgruppe ikke deltog i ceremonierne, andet end måske som offer.
De folkelige festivaler, tog form i den velstående periode under Tang-dynastiet (618-907 e.Kr.) hvor festerne blev befriet fra primitive offer-, tabu- og mystikritualer. Fra da af vendte de festlige begivenheder sig til at blive mere livlig og spændende og folkelig, hvor der også udviklede sig en lang række lokale og etniske fester. De fleste af disse festivaler finder sted omkring vigtige datoer i den kinesiske månekalender.

Forårsfesten - Kinesisk nytår Kinesisk nytår (kinesisk: Chunjíe; eller Nónglì Xinnián), bliver også kaldt for månenytår eller forårsfestival, og er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro.
Det er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation - og i alle andre lande med store kinesiske befolkningsgrupper.

Forårsfesten begynder altid ved 2. nymåne efter Vintersolhverv (den 21. dec.), og vil derfor falde i perioden mellem den 21. januar og den 21. februar. Som en tommelfingerregel kan man også beregne, at det kinesiske nytår, vil falde når nymånen er tættest på Li Chun (Forårets start), der er den første årstid i Jie Qi kalenderen.

Derfor kalder kineserne fejringen af nytåret for Forårsfesten. Hvor foråret i den vestlige astronomi starter ved Forårsjævndøgn den 21. marts, begynder det kinesiske forår, således midtvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.

Den traditionelle kinesiske kalender hedder YinYangLi, der betyder måne-sol-kalender og er baseret på både månens og solens konstellation.
Siden 1912 har kineserne faktisk fejret to årsskifte. Den 31. december, kalder og fejre kineserne nytåret ligesom os, og det er da også statsadministrationens officielle kalender.

Forårsfesten, eller kinesisk nytår, er den vigtigste fest for den kinesiske befolkning. Den begynder på den første dag i den første kinesiske månens måned,der starter ved 2. nymåne efter Vintersolhverv (som regel er mellem januar og februar i det vestlige Kalender). 

Ifølge traditioner og skikke, varer forårsfesten 15 dage med masser af festligheder og traditioner. Under forårsfesten samles familien for at være sammen og for at vise respekt for de afdøde familiemedlemmer.

Det er dem, der har skabt grundlaget for familiens lykke og velfærd. Så de levende arrangerer en festbanket - en weilu - hvor de afdødes ånder også bliver inviteret med, og hvor man sammen ønsker hinanden et godt nytår.

Første dag i det nye år bruges, ifølge gamle skikke, på at besøge familie, venner og naboer for at aflevere små gaver.
Typisk er det små skåle med frugt, der udveksles, men til børn og ugifte, giver man små røde pakker med penge i.
Formålet er at lægge gammelt nag bag sig og starte på en frisk i det nye år.

Af andre ritualer gælder, at man hverken må feje, støvsuge eller vaske håret. Man skulle jo nødig vaske det nye års lykkebringende ånder ud med badevandet.

Det gamle år bliver sendt af sted, og det nye år bliver budt velkommen med fyrværkeri, og alle døre og vinduer skal stå åbne, så det gamle år kan smutte ud. Ifølge legenden stammer den kinesiske månekalender tilbage til år 2637 f.Kr. da den legendariske "Gule Kejser", Huang Ti, introducerede den første astrologiske cyklus.

Månekalenderen er således baseret på Månens Cyklus, således at den første dag i en måned altid falder sammen med nymåne og den midterste dag altid indtraf ved fuldmåne.

Hver måned kom på denne måde til at indeholde 29 eller 30 dage, og da et år består af tolv af disse måne måneder, blev året en halv snes dage kortere end Jordens kredsløb omkring solen, man indskød derfor hvert andet eller tredje år en ekstra måned for at udligne det årlige underskud af dage.

Månekalenderen blev officiel indført i år 104 f.Kr. og var gældende frem til 1912, hvor den vestlige tidsregning officielt blev indført

Lanternefesten
Lanternefestivalen er en kinesisk festival der fejres på den 15. dag i den første måned i Lunar året, når det er fuldmåne, og markerer afslutningen på den række af festligheder der startede ved det kinesiske nytårs begyndelse.
  Ifølge den kinesiske tradition, bør man hænge tusindvis af farverige lanterner ud, og børn går i optog ud om aftenen for at markeret for at fejre og værdsætte den klare lysende fuldmåne på himlen. 

Så tidligt som i den vestlige del af Han-dynastiet (206 f.v.t. 25 e.v.t.) var det blevet en festival med stor betydning. 
Lanternefestival kaldes på kinesisk for Yuan Xiao festen, fordi den første måne-måned kaldes for Yuan og i gamle dage kaldte kineserne natten for Xiao.

Ifølge den kinesiske tradition, bør man hænge tusindvis af farverige lanterner ud, og børn går i optog ud om aftenen for at markeret for at fejre og værdsætte den klare lysende fuldmåne på himlen. 
Udover underholdningen og de mange smukke lanterner, en anden vigtig del af Lanternefestivalen eller Yuanxiao Festivalen, at spise små dumpling lavet af rismel. Disse rismels dumblings kaldes også for yuan xiao eller tang yuan, har selvfølgelig, har fået navnet fra selve festivalen. 

Dumblingerne er fyldt med enten sødt eller salt. De søde fyldprodukter er fremstillet af sukker, valnødder, sesam, osmanthus blomster, rose- kronbladen, sukkersødet mandarinskræller, bønne pasta eller jujube (rød blomme-lignende frugt). 
Fyldet kommes i enten som en enkelt ingrediens eller en kombination af fyld.

De saltholdige dumblings er fyldt med hakket kød, grøntsager eller en blanding. Dumblingerne laves runde i formen, som månen, der skal symbolisere at deres familier er forenet i den glade stemning og skal brnge dem og lykke i det kommende år.

Annonce
         Artikel fortsætter efter Annonce

Qing Ming festen
Qingming festen falder 15. dage efter forårsjævndøgn, der er omkring den 21. marts, og derfor falder i begyndelsen af april måned hvert år. 
Qing Ming eller Ching Ming er en af de folkefester der ikke følger månekalenderen, men derimod den gamle almanak, eller landbrugskalenderen. Qing Ming betyder, klar og lys, og er starten på foråret, og traditionen tro, valfarter kineserne på denne dag pligtfuldt til deres forfædres grave, for at tilse og ordne deres gravsteder og sætter mad frem til dem. 

Qing Ming er en af de folkefester der ikke følger månekalenderen, men derimod den gamle almanak, eller landbrugskalenderen.  Da Kina hovedsagelig var et landbrugssamfund, var måne-solkalenderen ikke tilstrækkelig nøjagtig til, at bonden kunne tilrettelægge årstidernes forskellige markarbejder.

Man inddelte derfor året i 12 årstider (solterminer), kaldet Jie Qi som igen blev opdelt i 24 årstider, en termin for hver femtende dag året igennem. 

Qingming festen falder 15. dage efter forårsjævndøgn, der er omkring den 21. marts, og derfor falder i begyndelsen af april måned hvert år.

Qing Ming betyder, klar og lys, og er starten på foråret, og traditionen tro, valfarter kineserne på denne dag pligtfuldt til deres forfædres grave, for at tilse og ordne deres gravsteder og sætter mad frem til dem. Det er også en tradition at de brænder papirpenge, lys og papirhuse af, så de via røgen kunne materialisere sig hos de døde. 
Ideen er at forfædrene gennem afbrændingen får del i de jordiske glæder.
Det vil gøre dem venligt stemt. Så venligt at de til gengæld vil sørge for god økonomi og godt helbred for deres efterkommere i det kommende år. 

Denne dag kaldes også at "feje gravene" kineserne mener, at alt for mange blade og ukrudt omkring gravene vil forstyrre ånden hos forfædrene.
Det har ligeledes været en tradition at kineserne ville tage et bad i floden, for at vaske ulykker og ondskab ud af kroppen. Det var også en tradition for gifte kvinder, der ønskede at blive gravid at gå ned til flodbredden og bede for frugtbarhed.

I dag viderefører kineserne stadig to af traditionerne, ikke som en højtid, men som en fest hvor familier laver udflugt til familiens gravsted for at gøre rent og vedligeholde forfædrenes gravsted.

Fødevarer som f.eks. frugt, ris, vin, kylling, svinekød, kager osv., alt sammen som er forfædrenes livret, vil blive lagt omkring graven for at tilfredsstille forfædrenes ånd.
Kineserne mener, at ånden har beføjelse til at opfylde ønsker, så at give dem deres livret, er ikke kun at vise respekt for dem, men at det også bringer efterkommerne et godt liv og helbred. Maden er ikke spildt, den vil efter seremonien blive bragt tilbage og delt ud blandt efterkommerne.

Den anden tradition er en folkefest, hvor kineserne flyver med drager, sparker fodbold, planter træer osv., og mange hvor mange forelskede par sværmer rundt om aftenen. Disse aktiviteter, behøver ikke at foregå på den faktiske dag for Qing Ming, men kan foregå inden for en periode på to uger

Dragebådsfesten
På den femte dag i den femte månemåned (efter månekalenderen - som regel i maj/juni) 
Dragebådsfesten er den tredje største festival i den kinesiske kalender, efter Forårsfesten (nytår) og Månefesten i efteråret. Og ligesom de andre traditionelle fester, spiller maden en vigtig og symbolsk rolle i festlighederne.

På den femte dag i den femten månemåned (efter månekalenderen - som regel i maj/juni) fejres DRAGEBÅDSFESTEN i en række kinesiske byer, med dragebåds sejlads og rispakker.
Dragebådsfesten er den tredje største festival i den kinesiske kalender, efter Forårsfesten (nytår) og Månefesten i efteråret. Og ligesom de to andre traditionelle fester, spiller maden en vigtig og symbolsk rolle i festlighederne. dragebåd

Dragebådsfesten har sit udspring tilbage i De Stridende Staters periode for ca. 2300 år siden.
Denne spektakulære fest med en flåde af lange slanke fartøjer udsmykket med bl.a. vimpler, dragehoved og dragehale, drives frem af roere, der to og to sidder ved siden af hinanden, og bevæger deres padler i fuld kraft i takt til slagene på den store pauke (tromme) der betjenes af en mand med to trækøller.

Han har til opgave at holde ro-takten i en stabil rytme, og en styrmand i båden har til opgave at holde kursen med en lang styreåre og opildner roerne med kraftige råb.I Hongkong har dragebåds sejladsen har udviklet sig til en international begivenhed og har bredt sig til hele verden, hvor der afholdes løb på forskellige datoer.

Der er flere legender omkring oprindelsen af dragebådsfesten, der også kaldes "Festen for Dobbelt Fem."  I oldtidens Kina, var sommeren varm, fugtig og derfor en tid med pestilens og sygdom.
Traditionelt har den femte måne måned været forbundet med fare, da Yin og Yang kræfterne her er ude af balance og sygdomme florerede. De onde dæmoner skulle bekæmpes gennem forskellige ceremonier. En anden legende er, at dragebådsfesten var en hyldest til Vandgudinden, således at landmændene ville få regn til deres afgrøder, og der kom masser af fisk til fiskerne. Qu Yuan


Men den mest populære historie drejer sig om en af Kinas mest berømte poeter og embedsmænd Qu Yuan, der styrtede sig i floden Mi-Lo og lod sig drukne i protest imod den om sig gribende korruption, der var i Kina på denne tid. De lokale fiskere, som var blandt hans tro tilhængere i kampen mod korruptionen, blev forfærdede og skyndte sig i bådene for at redde ham.

Under roningen slog de på trommer og plaskede i vandet for at skræmme fisk og onde onder væk, der måske ville angribe den druknede digter.
Det lykkedes dem dog ikke at redde ham, og de glemte ham aldrig.

Til minde om hans dødsdag kaster fiskerne hvert år på den 5. dag i den 5. måned ris i Mi-Lo floden for at fodre hans ånd.
Desuden afholder de dragebåds-kaproning.
Denne mindedag er senere blevet til en kinesisk folkefestdag, der har bredt sig ud over hele Asien, Canada, USA, Australien og Europa.
Legenden om Qu Yuan-  Kinesisk: qū yuán 屈原

Qu Yuan var minister for lov og orden i konge staten Chu i det sydlige Kina. Det var under den periode i Kinas historie der kaldes ”de stridende staters periode” (481 - 221 f.Kr.), hvor de store og mere magtfulde stater forsøgte at konsolidere deres magt, ved at nedkæmpe og erobre de andre stater, for derved at blive øverste hersker. Qu Yuan

Den stærkeste af disse stater var Qin i nord, hvor kongen var fast besluttet på at ville erobre og kontrollere staten Chu. 

Qin kongen havde givet kongen af Chu en fredsaftale som han skulle underskrive, men som han dog ikke selv havde til hensigt at holde. Chu kongens minister Qu Yuan, rådede kongen til ikke at underskrive traktaten

Qu Yuan der var en forkæmper for politisk loyalitet og sandhed, var ivrig efter at bevare Chu statens magt, han var også fortaler for en politisk alliance med de andre kongeriger mod et overherredømme fra Qin staten.

Men Qu Yuan, der havde fået en større politisk magt i regeringen, var blevet bagtalt overfor kongen af nogle korrupte og jaloux ministre. Hvilket medførte at kongen følte sig truet af truet af Qu Yuan's position. Så ikke alene underskrev kongen traktaten med Qin kongen, han forviste også Qu Yuan til et afsidesliggende område i Hunan-provinsen.

Det var her, mens han var i eksil, at Qu Yuan rejste rundt og indsamlede legender, omskrev folkesange og skrev noget af det største poesi i kinesisk litteratur, hvor han udtrykte sin kærlighed til sit fædreland og sin store bekymring for landets fremtid. Ifølge legenden bragte denne angst for landets fremtid, hans helbred i fare og han fik en stadig større depression.
I denne periode tog han ofte tog på vandreture i omegnen og specielt til en brønd, hvor brøndens vand reflekterede en tynd, mager og forhutlet person, og funderede over den skæbne som var tilgået ham selv og hans land.

 Ifølge legende blev denne brønd kendt som ”refleksionens brønd”. Den dag i dag findes der på en bjergskråning i Zigui i Hubei provinsen en brønd, der anses for at være den oprindelige brønd fra det tidspunkt.

I år 278 f.Kr. blev hovedstaden Ying i Chu staten, erobret af general Bai Qi fra Qin staten.  Da Qu Yuan hørte nyheden om Chu's nederlag, mistede Qu Yuan viljen til at leve.  Han skrev et langt sørgedigt om hovedstaden Yin der hedder ”Yin's endeligt” hvorefter han gik ud i floden Mi Luo medbringende en stor sten, for at begå et rituelt selvmord, i protest mod tidens korruption.
Dragebåd
Legenden fortæller at landsbyboere sprang i deres både medbringende dumblings ud til midten af floden og i et desperat forsøgte at redde Qu Yuan, men det var forgæves. For at holde fisk og onde ånder væk fra Qu Yuan krop, slog de på trommer og slog i vandet med deres padler så vandet sprøjtede op. De kastede ris i vandet for at distrahere fisk og onde ånder væk fra Qu Yuans krop. Rispakke

Men senere på natten viste Qu Yuans ånd sig for hans venner og fortalte dem, at han døde på grund af floddragen. Han sagde til sine venner at de skulle pakke deres ris ind i trekantet silke pakker for at værge sig mod dragen.
Disse rispakker blev kendt som zòng zǐ, 粽子, som nu er nu pakket ind i bambus blade i stedet for silke.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce

Ildfesten eller fakelfesten
Afholdes den 24 – 26 i den 6.månemåned, hvilket som regel er i juli måned.
Ildfesten, på kinesisk Huoba Jie, er den største af de traditionelle festivaler der holdes af den etniske minoritet Yi folket, og er ret udbredt i områderne Yunnan, Guizhou og Sichuan- provinserne.  Der er dog også andre minoriteter, såsom Naxi, Bai, Lahu og Jino folket, der fejre denne festival.

Med undtagelsen af Yi folket i den vestlige del af Guizhou provinsen, der fejre Ildfesten den 6. Dag i den 6. Måne måned, fejre de resterende minoritetsgrupper Ildfesten den 24 – 26  i den 6.måne måned, hvilket som  Huoba Jie regel er i juli måned.

Ildfesten er en begivenhed hvor der er placeret fakler, hvoraf nogle er op til 10 meter høje, rundt omkring på gader og pladser i byen. Under festen når det er blevet mørkt antændes faklerne og mens flammerne står mod himlen, promenere tusindvis af folk rundt med tændte fakler.
 Fakelfest

Det menes at ildfesten stammer tilbage fra oldtiden hvor Yi folket havde ceremonier, hvor man tilbad ilden, da man opfattede ilden som ondtafværgende. Det er således en fest hvor der indgår en masse af Yi folkets traditionelle musik, dans, poesi, mad, kostumer, landbrug , kultur og religion.
Ildfestens program kan varierer i de forskellige regioner, men følgende elementer indgår som hovedregel.

  1. Fakelbål i forskellige størrelser, de kan være op til 10 meter høje, forberedes forud for festen, og placeres forskellige steder på pladser, foran forretninger, huse og i landsbyerne.
    Om aftenen tændes fakelbålene og folk går larmende rundt med tændte fakler i hånden, fra bål til bål, syngende, dansene, slår på trommer og gongong  for at jage onde ånder væk og bede for en god høst.
  2. I nogle tilfælde bliver køer og får slagtet, i andre tilfælde er det svin og kyllinger der bliver ofret til landbrugs guden for at bede om fred og ingen fare for mennesker og husdyr, samt for en god høst.
  3. Forskellige konkurrencer bliver afholdt, f.eks.  hoppe over ilden, hestevædeløb, bueskydning, brydning og tyrefægtning.
  4. Ildfestivallen er også en god mulighed for unge mænd og kvinder at lærer hinanden at kende og finde en kæreste. De spiller musik, synges og danses rund om bålene hele natten. Der afholdes ovenstående konkurrencer, hvor vinderen ofte får førstevalg af de unge kvinder på festivalen.

 

Dobbelt syv festen
Falder på den syvende dag i den syvende månens måned.
Dobbelt syvende Festival i Kina svarer til Valentinsdag i de vestlige lande. På grund af den smukke legende om Niu Lang og Zhi Nu er festivalen blevet udstyret med betydningen af stor romantik

Månefesten
Den fest kaldes også for Mid-efterårsfestival.
den 15. dag i den 8. måne måned, hvilket betyder at det altid er fuldmåne på dagen. 
Den kinesiske månefest er ligesom nytåret en af de vigtige traditionelle fester for kineserne. Det er tradition at spise månekage på dagen. 

Kinesisk forfædre betragtede den syvende, ottende og niende lunar måneder som efterår. Den 15. dag i den ottende lunar måned, blev derfor kaldt for mid-efterår og månens dag, denne dag blev også betragtet som den bedste dag i året for at nyde den smukke, runde og blanke måne. 

Oprindeligt var det en festival for at folk kunne fejre høsten, men senere blev det en dato, hvor familien bliver  Månekager og Tegenforenet, med familiemedlemmer. Festivalen også forbundet med en smuk legende "Chang'e der fløj til Månen". (læs nærmere under Legender om månefesten)
Op til månefesten er det traditionen at venner, familier og forretningsforbindelser forærer hinanden “månekager”.

De er som regel smukt pakket ind i lykkebringende farver og kan have mange forskellige slags fyld som kokos, røde bønner, frugt eller nødder. Det er heller ikke helt ligegyldigt hvor meget de har kostet. Man køber ikke månekage til sig selv. 

Det er dagen hvor familierne samles om aftenen, spiser middag og deler månekage, helst i skæret fra månen, hvis natten er klar. Historien er, at de efter at have spist kagerne sammen går ud og kigger på månen. Så tænker de på dem der bor langt væk eller som ikke er mere.

Måneaften
Der er også noget stærkt romantisk forbundet med traditionen. En perfekt nat for månefesten er, hvis det er en stille nat uden skyer på himlen og med lidt mild brise fra havet.  

På sådan en romantisk nat tilbringer elskende par sammen, hvor de spiser måne kage, drikker vin og spadserer helst ved en sø, mens de ser på fuldmånen.  Selv for et par der ikke kan være sammen, kan de stadig nyder natten sammen, ved på hvert sit sted, at se månen på samme tid så det føles, at de er sammen i dette tidsrum.  Et stort antal poesier er blevet lavet til denne romantiske fest.

Chongyang Festival (Dobbelt-ni Festival
Afholdes den 9. dag i den 9. månens måned.
Det er en festival, hvor folk spiser Chongyang kage, drikke Chrysanthemum vin, bestiger bjerge, og hylder krysantemum blomsten.

Laba festen eller risgrøds festen 
Falder på den ottende dag i den 12. månens måned.
Festival var oprindelig en lejlighed for folk til at ofre til deres forfædre, og for at bede til himmel og jord for en god høst og held og lykke til familien.Senere er det blevet entradition for at spise risgrød. 

Nytårstraditioner
Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro. Det er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation - og i alle andre lande med store kinesiske befolkningsgrupper.

Kinesiske nytårstratditioner

Små røde pakker
Første dag i det nye år bruges, ifølge gamle skikke, på at besøge familie, venner og naboer for at aflevere små gaver. Typisk er det små skåle med frugt, der udveksles, men til børn og ugifte giver man små røde pakker med penge. Målet er at lægge gammelt nag bag sig og starte på en frisk i det nye år. Af andre ritualer gælder, at man hverken må feje, støvsuge eller vaske håret. Man skulle jo nødig vaske det nye års lykkebringende ånder ud med badevandet.

Rig gris eller lykkelig and
Men mellem de mange ritualer er der naturligvis også plads til fest og farver. Nytåret er kinesernes vigtigste festival og fejres med mad, drikke, dragedans og trommemusik, der strækker sig over flere dage.
Maden er symbolsk, så hvad der serveres på tallerken, er langt fra ligegyldigt eller supermarkedets slagtilbud. Er der svinekød på menuen, er det med håb om rigdom, mens and sender signaler om lykke, og fisk om et langt liv.

Man fejer ikke gulvet den dag, det nye år starter. For at feje støv fra gulvet over dørtrinet ville symbolisere, at man fejer familien ud af huset.
Man vasker heller ikke hår, for så skyller man al lykke og velfærd væk.

Nytåret varer ikke kun en enkelt dag og nat, men hele 15 dage.
Det ligger på forskellige tidspunkter hvert år, da kineserne følger månekalenderen, men det starter altid mellem midten af januar og midten af februar.
Under nytåret samles familien for at være sammen og for at vise respekt for de afdøde familiemedlemmer. Det er dem, der har skabt grundlaget for familiens lykke og velfærd. Så de levende arrangerer en festbanket - en weilu - hvor de afdødes ånder også bliver inviteret med, og hvor man sammen ønsker hinanden et godt nytår.

Al maden er symbolsk:
Stegte ris sammen, svinekød viser, at man har det godt og betyder rigdom., andesteg signalerer lykke, fisk betyder et langt liv og dumpling (en slags fyldte dejboller) symboliserer en lykkelig familie.
Den  kinesisk nytårs kage, Nian Gao, bliver forberedt flere dage i forvejen, og jo højere den er, jo bedre bliver det følgende år. Nian Gao er en af de ældste fødevarer i Kina. 
I 1974 opdagede historikere i provinsen Zhejiang nogle hvede fossile der viser at Nian Gao blev lavet for syv tusinde år siden.

Husene bliver dekoreret med små digte om lykke og med Narcissus-planter, for det betyder held, hvis de blomstrer under nytåret.

Det gamle år bliver sendt af sted, og det nye år bliver budt velkommen med fyrværkeri, og alle døre og vinduer skal stå åbne, så det gamle år kan smutte ud. Der er mange andre traditioner og ritualer forbundet med nytår.

F.eks. skal man sørge for at betale sin gæld inden, for i gamle dage havde dem, man skyldte penge, lov til at opkræve dem under nytåret, og hvis man ikke betalte, hængte kreditorerne en rød lampe op foran ens dør.
I dag holder kreditorerne fri sammen med deres familier nytårsaften, men traditionen med de røde lanterner er til gengæld blevet et flot symbol på kinesisk nytår, fra Chinatown i San Francisco over landsbyen i Henan til Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

Eller måske stammer traditionen fra konkubinernes skik med at hænge en rød lanterne ud. Kun den konkubine, der havde besøg af manden den pågældende nat, satte en tændt lanterne foran sit hus.

Man græder heller ikke nytårsaften, for det betyder, at man kommer til at græde hele året. Derfor bliver ulydige børn heller ikke skældt ud den dag, for tænk, hvis de begyndte at græde.
Til gengæld bliver de opfordret til at opføre sig pænt, for den opførsel, man udviser på årets første dag, er symbolsk for resten af året.

Rød er lykkens farve, så alle har noget rødt tøj på. Børn og ugifte får desuden en rød kuvert med lidt kontanter i. Beløbet er ikke så vigtigt, og derfor er det også uhøfligt at åbne kuverterne med det samme, men tanken tæller.
I de følgende dage besøger familier templer, naboer og slægtninge for at ønske godt nytår. En udbredt gave er skåle med frugt, f.eks. appelsiner eller pomelo. Antallet kan variere, men der er aldrig fire, for fire på kinesisk minder om ordet død, "si", så enhver hentydning til fire/død bliver undgået.

Nytåret er også en periode med optog med lanterner og med forrygende dragedanse akkompagneret af trommemusik.

Det kinesiske nytår er også forbundet med kinesisk astrologi.
Her skifter stjernetegnene, som er 12 forskellige dyr, en gang om året, og ikke som i vores system en gang om måneden.
Hvert år er desuden knyttet til et element, vand, ild, jord, luft eller metal, og det kan godt være det samme flere år i træk. I år er det vand, og vand er noget, der tilpasser sig den form, det er i.

Mange ritualer er i dag ved at ændre sig, og noget tro bliver betragtet som overtro, men langt de fleste kinesere tror stadig, at et menneskes egenskaber i høj grad afhænger af, i hvilket år det er født: "Dyret, der gemmer sig i dit hjerte…," siger kineserne.
Læs mere om kinesisk horskop

Andre artikler om:

menu-festivaler
Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap