KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Vintersolhverv
Dongzhi Festival eller vintersolhverv Festival , på kinesisk: 冬至 Dongzhi.

Kinas vintersolhverv falder normalt den 21., 22. eller 23. december, det eksakte tidspunkt varierer lidt på grund af skuddag.

I dag er der ingen feriedage tilknyttet denne festival.

Den traditionelle kinesiske kalender var baseret på Solar kalenderen (Yangli), hvor året var opdelt i 24 terminer, vintersolhverv er årets 22. soltermin.
Oprindelsen til denne festival kan spores tilbage til yin og yang filosofien om balance og harmoni i kosmos.

Dagen fejres fordi der efter denne dag, vil dagene have længere dagslys og derfor en stigning i positiv energi, der strømmer ind.
Traditionelt er Dongzhi-festivalen også en tid hvor familien mødtes.

En aktivitet, der finder sted under disse sammenkomster) er fremstilling og spisning af tangyuan (湯圓) eller kugler, lavet af glutinøs ris, som symboliserer genforening. tangyuan suppe

Riskuglerne er undertiden lyserøde eller grønne. De koges i en sød suppe eller velsmagende bouillon med både kuglen og suppen / bouillonen serveret i en skål.

De serveres ofte med en let alkoholisk u-filtreret risvin der indeholder hele kerner af glutinøs ris (og ofte også søde Osmanthus- blomster), kaldet jiuniang

I oldtidens Kina forbandt man solhverv med yin og yang, hvor vinteren er det mørke og kolde yin, og sommeren er domineret af det lyse og varme yang.
De to yderpunkter af yin og yang, findes derfor ved vintersolhverv og sommersolhverv.
Ved vintersolhverv der er yin, er det punkt hvor solen står lavest på himlen og derfor resulterer i årets korteste dag, og hvor nætterne er længst og koldest.

Ved sommersolhverv der falder den 20. eller 21. juni og markerer årets længste dag, hvor solen står højest på himlen, og hvor de lyse nætter er længst.

Annonce
         Artikel fortsætter efter Annonce

Historisk
Fra perioden af foråret og efterårstiden (770 – 476 f.Kr.) bestemte kineserne dagens længde med et gammelt redskab, som vi kalder for soluret, der bruges til at måle tid.
Allerede for mere end 1000 år siden, fejrede man solen og dens kommen.
Med vintersolhverv fejrede man solens genfødsel og dermed også dagen, hvor lyset langsomt begynder at vende tilbage og dagene blev længere. Vintersolhverv var begyndelsen på at livet og lyset langsomt vendte tilbage i yang fasen.

Et nyt år begyndte hvor dagene blev længere og solen fik mere og mere magt.  Et gammelt kinesisk ordsprog siger om vintersolhverv. ”Siden yang er født, kan kildevand i bjerget flyde og varme”.

Vintersolhverv var en glædens dag, og derfor fejrede man denne dag, med en stor hyldestfest. Gennem den kinesiske oldtid spillede vintersolhverv en vigtig rolle som en indflydelsesrig festival, med talemåden “Vintersolhverv er lige så vigtigt som kinesisk nytår “.

Husalter
Efter det kinesiske nytår eller forårsfestival, var vintersolhverv en af årets vigtigste festdage, hvor man mindes de gamle forfædre.

Hver husstand havde deres eget lille husalter med at tænde lys og røgelse, og hvor de lavede forskellige ceremonier til deres forfædre bl.a. ved at brænde papirpenge, ved at tænde lys og lave andre forskellige offerhandlinger.

De samme traditioner som man har til det traditionelle kinesiske nytår, med familiesammenførelser, familiemiddage og andre former for aktiviteter som man også laver til forårsfestival, det traditionelle kinesiske nytår.
Der er rigeligt med mad til alle, og den mest berømte mad til denne festival er dumpling.

 

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce

Den historiske udvikling af vintersolhverv.
Ifølge historiske optegnelser blev vintersolhverv betragtet som udgangspunktet for et nyt år under Zhou og Qin dynastier (1046-207 f.Kr.).

I Han-dynastiet (202 f.Kr. – 220 e.Kr.) begyndte man at fejre solhverv som en festival, hvor befolkningen havde officielle helligdage. Embedsmændene holdt store ceremonier og almindelige mennesker udvekslede forskellige gaver under denne fest.

Under Tang og Song Dynastierne (618 – 1279) tilbedte kejsere himlen og deres forfædre på den dag for at bede om en god høst for deres folk.
Folk kowtowed (det højeste tegn på ærbødighed) for deres forældre og tilbød offergaver til deres forfædre.
Under Ming og Qing-dynastierne (1368-1911) var det en skik for kejsere at tilbede himlen. Det velbevarede ”Himlens tempel ” der ligger i Beijing blev bygget af den årsag.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap