Denne side blev sidst ændret den
04-Nov-2020
Art. 11.6.1 |
(Numismatik er den videnskabelige lære om mønter og deres historie)
Som
i mange andre lande, var det i de tidligste tider at
byttehandel, var den almindelige form for udveksling
af varer.
I Kina har man brugt husdyr, korn, silke,
redskaber, presset teblokke som byttevare.
Efterhånden
som det kinesiske rige udvidede sig, blev det mere og
mere besværligt at udveksle naturalier og man
har derfor ikke kunnet klare sig med byttehandel alene,
men måtte så finde på andre former
for betalingsmidler.
Senere blev standard kontanterne den runde-formede kobber mønt med et firkantet eller cirkelformet hul i midten, der blev udviklet under Kinas første kejser Qin Shi Huang der forende Kina.
Arkæologiske dgravninger i Kina viser at der under Shang dynastiet 1766-1122 f.v.t.) og Zhou dynastiet (1122-770 f.v.t.) har været brugt en form for naturalpenge bestående af skildpaddeskjolde, perlemuslingskaller og de specielle kauri-skaller.
Kauri-skaller (også kaldet porcelæns-sneglehuse) er blandt verdens ældste betalingsmidler.
Det var søfarere og fiskere der bragte kaurimuslinger med hjem fra det indiske ocean, de blev først benyttet som smykker, og senere som betalingsmiddel.
De har været brugt i store dele af Asien (Kina, Indien og Thailand) og i dele af Afrika.
I Kina blev kauri-skallerne anvendt som betalingsmiddel
fra 16. til 11. årh. f.v.t.
Kinesiske
mønter
Andre former for betalingsmidler har været redskaber
og våben (sværd og knive).
Det kinesiske betalingssystem begynder med kauri-skaller, knivmønter og spademønter.
De ældste kinesiske mønter er efterligninger af redskaber, der er støbt i bronze, de var sandsynligvis inspireret af, at man har benyttet rigtige redskaber i byttehandel..
Knivformede mønter stammer fra Shantung-halvøen,
hvorfra de bredte sig mod vest og nord.
De ældste knivmønter stammer fra 600-tallet f. v. t.
Bro-mønt eller klangplade-mønt stammer sandsynligvis fra Zhou-dynastiet (1122-255 f.v.t.).
Spademønter blev lavet af Zhou-kongerne i Honan-og Shanxi-provinserne. Disse mønter var især i omløb i det nordøstlige Kina og i områderne nær den kinesiske mur.
Runde
mønter.
De første runde kinesiske mønter -cash -
kommer fra området, hvor mønter der var formet
som en spade var i omløb.
Disse redskabsmønter har været i brug i de forskellige egne af det store rige op mod tusinde år
Da Kina var blevet samlet
til ét rige i 221 f.v.t., begyndte også den
første kejser, Qin Shi Huangdi, erklærede redskabsmønterne for ugyldige og inddraget.
Kejser Qin Shi Huangdi, begyndte af at støbe
runde bronzemønter med et hul i midten.
Omkring hullet ses fire kinesiske skrifttegn, der angiver
møntens navn og prægetid.
Hullet i mønterne
gjorde det muligt at trække en snor igennem mønterne,
og da værdien af den enkelte mønt var ganske
lav, blev det almindeligt at binde mønterne på
snore bestående af 1000 mønter fordelt på
10 bundter med 100 i hver.
De runde cash-mønter var i brug i over 2000 år,
indtil de sidste traditionelle kinesiske mønter
blev slået i 1912.
l denne lange periode undergik
mønterne kun få ændringer.
Oprindeligt
blev cash-mønterne støbt i en bronzelegering
bestående af kobber samt tin eller bly, men fra
1500-tallet anvendtes messing (kobber og zink).
Sedler i stedet for mønter Det var tungt og besværligt at rejse med store pengebeløb.
Allerede i 700-tallet var det derfor muligt at indbetale sine snore med cash i et regeringskontor i én by og til gengæld få et tilgodebevis, som kunne indløses på et tilsvarende kontor i en anden by.
I det 11. årh. begyndte man at udstede egentlige pengesedler, der var gyldige i alle økonomiske transaktioner. Pengesedlerne blev så populære, at man 1260'erne helt ophørte med at støbe mønter.
Desværre var den baseret på det kinesiske vægtsystem, som ikke umiddelbart passede til det europæiske, og mønterne blev snart byttet efter vægtsystem hvor deres værdi blev bestemt ved deres vægt i taels.
I Kina var der mange forskellige vægtningsstandarder for tael afhængigt af region eller handelstype