KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 04-Nov-2020    
  Art. 11.6.1
Kinesisk mønthistorie Numismatik

(Numismatik er den videnskabelige lære om mønter og deres historie)

Som i mange andre lande, var det i de tidligste tider at byttehandel, var den almindelige form for udveksling af varer.
I Kina har man brugt husdyr, korn, silke, redskaber, presset teblokke som byttevare.

Efterhånden som det kinesiske rige udvidede sig, blev det mere og mere besværligt at udveksle naturalier og man har derfor ikke kunnet klare sig med byttehandel alene, men måtte så finde på andre former for betalingsmidler. kauri

Senere blev standard kontanterne den runde-formede kobber mønt med et firkantet eller cirkelformet hul i midten, der blev udviklet under Kinas første kejser Qin Shi Huang der forende Kina.

Arkæologiske dgravninger i Kina viser at der under Shang dynastiet 1766-1122 f.v.t.) og Zhou dynastiet (1122-770 f.v.t.) har været brugt en form for naturalpenge bestående af skildpaddeskjolde, perlemuslingskaller og de specielle kauri-skaller.
Kauri-skaller (også kaldet porcelæns-sneglehuse) er blandt verdens ældste betalingsmidler.

Det var søfarere og fiskere der bragte kaurimuslinger med hjem fra det indiske ocean, de blev først benyttet som smykker, og senere som betalingsmiddel.
De har været brugt i store dele af Asien (Kina, Indien og Thailand) og i dele af Afrika.
I Kina blev kauri-skallerne anvendt som betalingsmiddel fra 16. til 11. årh. f.v.t.

Kinesiske mønter
spadeAndre former for betalingsmidler har været redskaber og våben (sværd og knive).

Det kinesiske betalingssystem begynder med kauri-skaller, knivmønter og spademønter.

De ældste kinesiske mønter er efterligninger af redskaber, der er støbt i bronze, de var sandsynligvis inspireret af, at man har benyttet rigtige redskaber i byttehandel..

Knivformede mønter stammer fra Shantung-halvøen, hvorfra de bredte sig mod vest og nord. kniv

De ældste knivmønter stammer fra 600-tallet f. v. t.

Bro-mønt eller klangplade-mønt stammer sandsynligvis fra Zhou-dynastiet (1122-255 f.v.t.).

Spademønter blev lavet af Zhou-kongerne i Honan-og Shanxi-provinserne. Disse mønter var især i omløb i det nordøstlige Kina og i områderne nær den kinesiske mur.

Artikel fortsætter efter annonce
Annonce

Runde mønter.rund
De første runde kinesiske mønter -cash - kommer fra området, hvor mønter der var formet som en spade var i omløb.

Disse redskabsmønter har været i brug i de forskellige egne af det store rige op mod tusinde år
Da Kina var blevet samlet til ét rige i 221 f.v.t., begyndte også den første kejser, Qin Shi Huangdi, erklærede redskabsmønterne for ugyldige og inddraget.

Kejser Qin Shi Huangdi, begyndte af at støbe runde bronzemønter med et hul i midten.
Omkring hullet ses fire kinesiske skrifttegn, der angiver møntens navn og prægetid.

Hullet i mønterne gjorde det muligt at trække en snor igennem mønterne, og da værdien af den enkelte mønt var ganske lav, blev det almindeligt at binde mønterne på snore bestående af 1000 mønter fordelt på 10 bundter med 100 i hver.

De runde cash-mønter var i brug i over 2000 år, indtil de sidste traditionelle kinesiske mønter blev slået i 1912.
l denne lange periode undergik mønterne kun få ændringer.
Oprindeligt blev cash-mønterne støbt i en bronzelegering bestående af kobber samt tin eller bly, men fra 1500-tallet anvendtes messing (kobber og zink).

Sedler i stedet for mønter Det var tungt og besværligt at rejse med store pengebeløb.

Allerede i 700-tallet var det derfor muligt at indbetale sine snore med cash i et regeringskontor i én by og til gengæld få et tilgodebevis, som kunne indløses på et tilsvarende kontor i en anden by.

I det 11. årh. begyndte man at udstede egentlige pengesedler, der var gyldige i alle økonomiske transaktioner. Pengesedlerne blev så populære, at man 1260'erne helt ophørte med at støbe mønter.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Da den venetianske købmand Marco Polo i 1295 kom tilbage til Europa efter et 17 år langt ophold i Kina, kunne han fortælle, hvordan den mongolske kejser Kublai Khan lavede pengesedler, der var lige så værdifulde som guld eller sølv, af bark fra morbærtræet.

Barken blev stampet, glattet, skåret i rektangulære stykker, og stykkerne blev påført deres værdi.
Sedlerne blev signeret og stemplet af særligt betroede embedsmænd, og der var dødsstraf for forfalskning af sedlerne.

Papirpengene fik en kort levetid. Khan'en kunne ikke modstå fristelsen til at udstede flere sedler end han havde dækning for, og det resulterede snart i inflation.
Brugen af papir-penge blev indstillet, men kun for en periode.
Under Ming-dynastiet blev der igen trykt pengesedler i perioden 1368-1399.


Igennem Kinas lange historie blev der aldrig slået mønt i ædle metaller.
Guld og sølv blev kun brugt som betalingsmidler i form af afvejede stykker.



Da handelen med Vesten i 1800-tallet voksede, blev det nødvendigt at finde en fælles værdimåler.
De kinesiske messing-cash var ikke velegnede til større transaktioner, men den kinesiske regering var tilbageholdende med at skabe et møntsystem baseret på sølv, da man var bange for forfalskninger.

De britiske kolonier Hong Kong og Shanghaj fremsatte flere forslag til en møntenhed baseret på sølv, og i 1889 gav den kinesiske regering efter for presset og forsøgte sig med en sølvudmøntning.

Desværre var den baseret på det kinesiske vægtsystem, som ikke umiddelbart passede til det europæiske, og mønterne blev snart byttet efter vægtsystem hvor deres værdi blev bestemt ved deres vægt i taels.

I Kina var der mange forskellige vægtningsstandarder for tael afhængigt af region eller handelstype

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap