Omkring år 220 f.Kr. forenede kejser Qin Shi Huang en række kongeriger til et samlet rige. Over 300.000 mænd blev sat til at opbygge og sammenkæde de mange mure omkring disse kongeriger, således at muren kom til at udgøre verdens største fæstningsværk, der skulle forhindre mongolerne i at invadere Kina fra nord.

Se Video om Den Kinesiske Mur.
Del 1 handler om generel introduktion om den kinesiske mur.
Klik her

Den Kinesiske Mur, også kendt som Den Store Mur, er en samling af spredte og meget lange fæstningsværker bygget af både jord og sten.

Den nuværende mur er bygget under det, der kaldes det sene Mingdynasti, som var ved magten fra 1368 til 1644. Inden da lå der noget nordligere en række mindre forsvarsværker, hvoraf de ældste blev påbegyndt for cirka 2300 år siden.

Under Ming-dynastiets var den kinesiske mur omkring 7.300 km lang. En stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt til huse, skoler og nye mure. Murens samlede nuværende længde er omkring 6.300 km. svarende til, at muren ville kunne gå fra Danmark og et stykke ned i Afrika.

Muren er opført som et forsvarsværk mod rytterfolk fra de nordlige stepper, og den løber som et bånd gennem forskelligartede landskaber.
Verdens største fæstningsværk er den blevet kaldt, men nu er soldater og vagtposter afløst af marathonløbere, turister og restaureringsarbejdere.

Muren, der er bygget af sten, klippestykker og stampet jord, er op til 16 meter høj.
Den er typisk fem-seks meter bred foroven og noget bredere forneden.

Artikel forsætter efter annonce:

Muren blev oprindeligt anlagt med stor følsomhed overfor det omgivende terræn.
Den følger bjergkammens konturer og er anlagt efter feng shui princippet for at forstærke bjergenes effekt og give Kina held. Drager, der er symbol på bjerge, siges at beskytte de kinesiske byer.

Kina er mod syd og vest beskyttet af høje bjerge i op mod flere tusinde kilometers udstrækning.
Mod øst danner havet grænse. Det var således hovedsagelig fra nord og nordvest, at kineserne kunne trues, selv om bjerge syntes at kunne yde naturlig beskyttelse.
Men på de store stepper og i ørkenområdet bag de nordlige bjerge, levede først hunnerne og senere efterfulgt af mongolerne samt manchuerne i det nordøstlige Kina.

Historien om opførelse af Den Kinesiske Mur, går tilbage til perioden for De Stridende Stater (476 f.Kr.) - 221 f.Kr.) hvor de syv stater (Qi, Chu, Yan, Han, Zhao, Wei, Qin) var i krig mod hinanden og havde opbygget forsvars murer omkring deres egen stater.

Efter 250 års hensynsløs kampe mellem staterne, besejrede Qin staten på en række felttog samtlige modstandere.
I år 221 f.v.t. udråber Qin-lederen sig selv til kejser, og dermed skabes kejserriget Qin.

Men trængslerne for Qin kejseren var ikke forbi, for da de kinesiske stater lå i krig med hinanden, havde Hunnerne, en betegnelse for et centralasiatisk folk, i denne periode havde skabt et stort stammemæssigt imperium i det nuværende Mongoliet samt de åbne stepper omkring og nord for den Gule Flod.

Hunnerne, som kineserne kalder Xiongnu folket, havde til stadighed givet kineserne store problemer med evindelige angreb fra nord og fra øst.

Efter Qin havde samlet Kina, sendte kejser Shihuangdi sin general, Meng Tian af sted på en mission, hvor han dels skulle drive hunnerne tilbage og dels bygge en mur der skulle holde hunnerne ude.   
Kejseren og generalen udskrev mere end 300.000 soldater og tvangsarbejdere til at bekæmpe hunnerne og bygge muren.  Det var ikke blot kriminelle og slaver, men hæderlige borgere, som måtte forlade deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det barske og kolde terræn. Mange af dem vendte aldrig hjem igen.

Da Yuan-kejserne selv kom fra nord, fandt de ikke anledning til at forstærke muren for at beskytte sig mod deres eget hjemland.
Det udseende, den har i dag, fik den under Ming dynastiet fra 1368 til 1644.

Under Ming-dynastiets er den kinesiske mur omkring 7.300 km lang. En stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt til huse, skoler og nye mure.

Murens samlede nuværende længde er omkring 6.300 km.
Den kinesiske mur består hovedsagelig af platforme, murlængder og røgtårne.

Platformene fungerede som udsigtsposter, lageropbevaring og logi for soldaterne. Vagttårnene er typisk bygget i to etager. Underetagens buerum blev brugt som logi for soldaterne, fødevare- og våbenlagre.

Soldaterne kom op til overetagen via smalle trapper eller rebsnore, så fjenden ikke kunne følge efter.
Overetagen er forsynet med skydeskår og i visse tilfælde et opholdsrum. Hvert vagttårn var normalt bemandet med 60 officerer og mænd; heraf bevogtede halvdelen selve vagttårnet, og den anden halvdel bevogtede muren.

Røgtårnene, som normalt står et lille stykke væk fra muren, fungerede som signalposter, så beskeder hurtigt kunne sendes langs den kinesiske mur. Ved udgravninger har man fundet rester af bunker strå og tørv. Røgsignaler fra tårn til tårn kunne hurtigt bringe nyheder om fjende-tropper til Beijing.

Røg-tårnene kaldes også for ulve-gødnings røgtårne, da ulvegødning var en del af det materiale, der blev brændt af, når vagtposten skulle give besked til de omkringliggende tårne, om at der var fjender i sigte.

Røgtårnene er placeret med en indbyrdes afstand på 2,5 - 5 km typisk på en forhøjning uden for muren.
Om dagen blev der signaleret med røg og om aftenen med ild.

En røgsøjle betød 100 fjender, to røgsøjler betød 500 fjender, tre røgsøjler betød 3.000 fjender og fem røgsøjler betød mere end 5.000 fjender i sigte.

De første Ming-kejsere startede et genopbygnings-arbejde, der fortsatte gennem 200 år, fra slutningen af det 13. århundrede til begyndelsen af det 16. århundrede, for at beskytte Kina imod plyndringer fra mongolske og tyrkiske stammer.

For Ming-dynastiet var der god grund til at sætte alle kræfter ind på at forstærke den kinesiske mur.  Det var nu manchuerne fra det nord østilige Manchuriet, der var blevet stærke.

I 1644 brød manchuerne gennem muren ved Det Gule Hav og dannede Qing-dynastiet (1668 - 1911)
Kinas sidste kejserdynasti. Qing-kejserne indså hurtigt, at tiden var løbet fra den kinesiske mur og den gigantiske mur gik atter i forfald.

Den var utidssvarende overfor den moderne krigsførelse og havde ingen strategisk virkning overfor Kinas nye fjender.
I 1894 kommer Kina i krig med Japan.
Der var indre opstande samt udbredt koruption.
De vestlige stormagters indtrængen og overgreb, der sammen med Englands opium handel fører til krig, medfører omsider til kejserdømmets fald og oprettelsen af en republik.

Den kinesiske mur har overlevet blandt andet den mongolske invasion.
Men efter det stolte store gamle bygningsværk har mistet sin strategiske betydning som forsvarsværk samt transport og informationsvej.

Er det nu  erosion, sandstorme, manglende vedligeholdelse samt ikke mindst menneskelig aktivitet med de daglige strømninger af turister.

Det er i stor stil blevet populært at blive gift på den kinesiske mur, der arrangeres årligt maratonløb, firmaer benytter muren til at promovere sig selv og afholde receptioner, og talrig anden kommercielt brug slider på det fantastiske bygningsværk.

Men nu har den kinesiske mur dog stået i over 2000 år, så mon ikke den ved lidt hensynstagen får lov til lidt endnu at være et prægtigt minde om menneskets formåen.