KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 01-Nov-2020  
   Art. 7.1
Kinesisk buddhisme

Buddhismen, der er en af de store verdensreligioner, blev grundlagt i Nordindien omkring år 500 e.v.t. af fyrstesønnen Sidharta Gautama, kendt som Buddha Sakyamuni.

Buddhas lære bygger på iagttagelser af menneskets liv og færden.
Den lægger vægt på afholdenhed, selverkendelse gennem meditation og erkendelse af årsagssammenhængene i tilværelsen.

Buddhismen spredte sig tidligt til andre dele af Asien, hvor den ofte påvirkede og tilpassede sig de religioner man dyrkede i det pågældende land.
Budhismen har derfor mange forskellige former, men fælles for dem alle er, at de påråber sig at tage udgangspunkt i Buddhas belæringer.

To hundrede år efter Buddhas død blev de første buddhistiske skrifter nedskrevet og samlet i den såkaldte tripitaka (De tre Kurve), som omfatter sutra’erne (Buddhas belæringer) og kommentarværker samt værker om etik og munkedisciplin.

Buddhismen indeholder en lang række forskellige udviklingsmetoder og -skoler, ofte betegnet som Yana'er. Overordnet opdeles metoderne og skolerne ofte i tre forskellige såkaldte Yana'er.

Der skelnes mellem tre hovedretninger, Hinayana (Det lille Fartøj), Mahayana (Det store Fartøj) og Vajrayana (diamantfartøje).
Vajrayana adskiller sig endvidere fra andre former for buddhisme derved, at den lægger stor vægt på lærerens, lamaens, rolle, og den kaldtes derfor også lamaisme eller tibetansk buddhisme.

Kinesisk buddhisme

Mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t kommer Buddhismen til Kinamaleri af Buddha fra det 15. århundrede Kina, Ming-dynastiet
Buddhismen ankommer til Kina fra Indien og tilføjede en anden vigtig indflydelse på den kinesiske kultur og mytologi.
Buddhistiske ideer blev gradvist smeltet sammen med taoisme og konfucianisme, til en blandet folkereligion, der fik en stor indflydelse på folks åndelige liv.
 De tre traditioner blev ofte set som forskellige aspekter af den samme religion og som at have dybest set de samme mål.
Buddhister og taoister hædrede hinandens guddomme i deres templer og indarbejdede begge principper for konfucianisme, såsom forfædres tilbedelse, i deres tro.
(Th. maleri af Buddha fra det 15. århundrede Kina, Ming-dynastiet)

Tibetansk buddhisme
blev først aktivt udbredt i Tibet fra det 6. til det 9. århundrede, overvejende fra Indien. I tidsperioden 9. – 10. Århundrede forsvandt buddhismen i Tibet, men kun for at vende tilbage igen i det 11. århundrede.
Med den mongolske invasion af Tibet i det 13. århundrede og etableringen af ​​det mongolske Yuan-dynasti, spredte den tibetanske buddhisme sig ud over Mongoliet og Kina.
Fra dent14. til det 20. århundrede, blev tibetanske buddhisme anerkendt af det kinesiske Ming-dynasti (1368–1644) og det manchuriske Qing-dynasti (1644–1912).

Den gren af buddhismen der hovedsagligt praktiseres i Kina, er mahayana- buddhismen, samt en undergruppe kaldt for chan- buddhismen, som i vesten er mere kendt som zen- buddhisme.

Artikel fortsætter efter annonce
Annonce

Buddhismen regnes i dag for den mest udbredte religion i Kina. Buddhismen kom i sin mahayana-form til Kina i det første århundrede e.v.t., og i løbet af få århundreder var buddhistisk munkevæsen en realitet, og en række væsentlige mahayana-skrifter forelå på kinesisk.

Mahayana-buddhismen henvender sig til enhver læg buddhist og lægger stor vægt på social aktivitet og uselviskhed igennem praktisk handling.
I mahayana-buddhismen findes i tusindvis af buddhaer, og Buddha Sakyamuni betragtes blot som en blandt mange, der med regelmæssige mellemrum genfødes på jorden.

Idealet er bodhisattva'en (en kommende buddha), der ved at lade sig genføde kan hjælpe levende væsener frem mod nirvana.
Mahayana-buddhismens hellige skrifter omfatter foruden de fleste af hinayana-traditionens tekster også et meget stort antal kommentarværker og selvstændige afhandlinger om særlige sider af buddhismen.

Zen-buddhismen er en mahayana-skole, som lægger særlig vægt på meditation. Den blev i følge traditionen grundlagt i Kina omkring år 520 af den indiske munk Bodhidharma.

I 1200-tallet blev zen officielt indført i Japan, hvor den blev tæt forbundet med samuraiklassen.
Her blev den grundlag for en streng, æstetisk livsstil, som kom til udtryk i maleri og poesi, i teceremoni samt ceremoniel bueskydning.

For klosterbuddhismen blev Chan-buddhismen af meget stor betydning. Chan er kinesisk gengivelse af sanskrit dhyana, "meditation", og denne retning bygger altovervejende på meditativ træning, der skal føre til endelig oplysning i form af et mystisk gennembrud.  

Læs også om kinesiske pagoder/stupa

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce

Det hellige land for buddhismen
 Emeishan, bjerget, der stiger 3.099 meter over havets overflade, er den højeste bjergtop af Kinas fire hellige buddhistiske bjerge.
Emei-bjerget er et vigtigt sted for pilgrimsrejse, fordi det tilsyneladende er her, at buddhismen først blev introduceret til Kina, der stammer fra det første århundrede.
Emei shan toppen
Navnet "Emei" betyder bogstaveligt talt "delikat øjenbryn". Dette navn er afledt af de to af bjergets toppe, Wanfo (Ti tusind Buddha) og Jīnding (Den Gyldne bjergtop), som vender mod hinanden og ligner et pigeansigt med ”smukke øjenbryn”, deraf navnet Emei.
Emeishan bliver også benævnt “Det smukkeste bjerg under himlen.”
Nogle af de buddhistiske og taoistiske klostre på bjerget er også kendt som læresteder for udøvelsen af den traditionelle, kinesiske kampsport.

<

Andre artikler om Kinesisk religion og livsanskuelse:

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer: