KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere

 Forside | Samfund  | Historie | Kultur | Kunst | Filosofi | Religion | Astrologi | Geografi  | Natur | Attraktioner  | Danmark - Kina

Indhold

Pagodernes Kina

p>Man skal ikke bevæge sig ret meget omkring i Kina, før man får øje på en af buddhismens hellige bygninger, en pagode. Dem findes der et par tusinder af rundt om i Kina.
I dem opbevares buddhistiske relikvier af enhver art, fra en tand, der siges at have befundet sig i munden på buddhismens stifter, til buddhastatuer og århundredgamle skrifter.

EN VIGTIG DEL AF 2000 ÅRS KULTURHISTORIE

Den kinesiske pagode har en to tusind år lang historie og findes i mange arkitektoniske former. Den første pagode i Kina blev bygget af træ i år 68 efter vor tidsregning, den nyeste blev indviet i 2007.

Oprindelsen til bygning af pagoder i Kina kan føres tilbage til begravelsesceremonier i Indien i det femte århundrede før vor tidsregning, nemlig til årene efter at grundlæggeren af buddhismen, Siddharta Gautama,(også kendt som Sakyamuni) var død. (Hvornår han døde, er de lærde uenige om, men måske i 480 f.v.t.).

Efter indisk skik blev asken og de øvrige jordiske rester efter en konge eller en anden person med høj status i samfundet dækket med en jordhøj omkring et træ.

En sådan gravhøj blev kaldt en stupa. Ordet, der er fra det oldindiske sprog sanskrit, betyder „en dynge“. Det blev efterhånden betegnelsen for en struktur til opbevaring af de jordiske rester af en konge, en helgen eller en heletagtig skikkelse.

Siddharta Gautama fik lavet lidt om på denne skik. Han bad sine disciple sørge for, at hans aske og ejendele blev fordelt i otte stupaer, der blev bygget i otte kongeriger specielt til at opbevare hans jordiske rester. At de skulle deles i otte portioner skulle symbolisere otte store begivenheder i hans liv.

Den religion eller filosofi, som Siddharta Gautama grundlagde, har sit navn efter sanskrit-ordet buddha, en titel, der betyder „den oplyste“ eller „lysbæreren“.

En buddha er en person, der er nået frem til sandheden om den menneskelige tilværelse. Siddharta Gautama, der stammede fra en fyrsteslægt i Nordindien, forlod sin familie og vandrede omkring i mange år for at finde denne sandhed.

Den nåede han frem til gennem dyb meditation og var dermed en „oplyst“ person, en Buddha. Siddharta Gautama blev derfor kendt som Gautama Buddha.

I følge buddhismen er begær årsagen til alle lidelser. En person, der har udslettet begæret, opnår nirvana, en tilstand af intethed, og undgår dermed en pinefuld genfødsel, liv og død.
Jiangsu-provinsens nye seværdighed, Tianning-pagoden, blev indviet den 30. april 2007.
Blandt de 8000, der deltog i højtideligheden, var 108 ledere af buddhistiske samfund i
mange lande. Pagoden er Kinas højeste – knap 154 meter. Den hidtil højeste, Liaodi-pagoden i Hebei-provinsen, er 84 meter høj.
(Foto: scanpix).

Pagode

Mange stilarter
Buddhismen, og dermed dens hellige bygning stupaen, der i sin kinesiske udformning hedder en pagode, kom til Kina i det første århundrede efter vor tidsregning, flere århundreder efter Gautama Buddhas død.

Under påvirkning fra kinesisk arkitekturs traditioner gennem tiderne og den kinesiske buddhismes ændrede skikke har pagodernes bygmestre tilpasset stil og indretning efter tidens og de lokale forholds krav. Ifølge kinesiske eksperter skal man lede længe for at finde to pagoder, der er ens udformet.

En kinesisk pagode består i sin grundform af tre dele: et fundament, en krop og en top.

Stupaens runde fundament, blev i pagoden firkantet, den halvkugleformede krop eller hvælving, der betragtes som stupaens centrale del. Ppagoden blev en høj og slank og ofte i flere etager med tagudhæng for hver etage, og toppen blev til en skål, hvorfra et spir udgik.

Flere ændringer kom til i tidens løb. Kinesisk tænkning, skikke, livsmønster, samfundstruktur, mytologi og politik samt buddhismens udvikling var med til at bestemme en pagodes udseende og indretning.

Materialerne der blev brugt, skiftede med tiderne. I de første 500-600 år, efter at buddhismen kom til Kina, (dvs. fra Han-dynastiet til Sydlige og Nordlige dynastier, 25-589), var de fleste pagoder bygget af træ. De kunne modstå jordskælv, men gik tabt på grund af brand, råd og insektangreb.

Træ blev efterhånden afløst af mursten og sten. Der findes også pagoder bygget af fx bronze og keramik.

Fundamentet har ofte et underjordisk kammer, hvor relikvier gemmes, kroppen (hoveddelen) er hul, så der bliver plads til fx en buddha-statue og til at folk kunne opleve pagoden indefra, og spiret prydes ofte af en lotusblomst som symbol på sjælens renhed og på lykke og fremgang.
Læs artiklen om Kinas pagoder her

Læs også om kinesisk buddhisme

 

Annonce
Annonce
Andre relevante emner og annoncer: