Shamanismen i Kina

Shamanisme og åndedyrkelse i Kina
Det grundlæggende tro i den kinesiske dødstro var forestillingen om, at afdøde personers sjæl levede videre som ånder. Forfædre menes at have magt til at gribe ind og påvirke den daglige hverdag.

Derfor måtte disse behandles godt af deres efterkommere i form af ofringer, for i modsat fald kunne de volde dem store ubehageligheder, f.eks. ved at sende dem sygdomme, dårlig høst, tørke o.l., men omvendt kunne de også virke til fordel for efterkommerne.

I Shamanisme er harmoni et centralt element for, at hele universet kan fungere korrekt. Derfor er balancen mellem mennesker, åndelige kræfter og det omgivende miljø af helt afgørende betydning.

Er der derfor noget, der forstyrrer denne harmoni, skal dette behandles gennem mægling af en person, der er kendt som shamanen.

En shamans rolle har at gøre med at genskabe fred og harmoni med universet,

Derfor er en shaman en høj respekteret person af alle indenfor shamanismen.

Lige siden Shang-dynastiet (1500-1000 f.Kr.), har shamanisme eller åndedyrkelsen gjort sin tilstedeværelse kendt blandt kinesiske folk.

Den mongolske invasion af Kina (13. århundrede) bidrog med sin version af shamanisme til den allerede eksisterende tro på overnaturlige verden

Det gjaldt for enhver pris om at stå på en god fod med de afdøde forfædre, og det er baggrunden for, at de højere befolkningslag, de store klaner, brugte shamaner der havde udformet en offerdyrkelse til ære for de afdøde forfædre, og som frem over skulle blive et grundtræk inden for det religiøse liv i Kina.

Derimod var denne form for forfædredyrkelse ikke nået ned til den menige bondebefolkning, denne befolkningsgruppe havde ikke engang et efternavn.

Den har i stedet måttet værge sig mod onde ånder ved at søge bistand hos professionelle åndemanere i stil med shamaner.

Taoisme, en anden kinesisk religion, som kraftigt understreger vedligeholdelse af harmoni i verden, der indeholder elementer af den shamanistiske tro.

Det velkendte "Ying" og "Yang" begreb i den traditionelle kinesisk dualistisk filosofi, er der også her anvendt til tanken om, at ubalancen i de åndelige kræfter fører til sygdom.

Shamanen kan her indgå en åndelig trance som en måde for at etablere forbindelsen mellem kræfterne af lys og mørke, der er nødvendige for at fremme helbredelse og der med en balance som helhed.

Selv den kinesiske buddhisme har også absorberet elementer i shamanisme.

Buddhismen lærer nødvendigheden af at nå moralsk fuldkommenhed gennem en række reinkarnations, for at en person for at opleve nirvana-absolutte fred og absolut intetheden.

Modsat hvad mange udenforstående tror, er den kinesiske buddhisme stærkt shamanistisk i sin populære version. Shamaner er særligt aktive i den tibetanske buddhisme.