| Denne side blev sidst ændret den
30-Oct-2020
Art. 13.14 |
Kinas navn
Kinas officielle navn er: Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó , som betyder
"Den Kinesiske Folkerepublik". 中华 人民 共和国
Navnet Kina kommer fra Qin-dynastiet (221-207 f.Kr.), idet Qin efter det såkaldte Wade-Giles transskriptionssystem staves Chin og er derfor på engelsk blevet til China og på dansk Kina.
I kineserrnes dagligdag tale er det, det gamle navn Zhong Guo 中国 (Riget i Midten) der bruges
Folkerepublikken Kina blev oprettet den 1. oktober 1949 af Kinas Kommunistiske Parti, efter at kommunisterne havde vundet den kinesiske borgerkrig. Nationalisterne, eller Kuomintang som de hedder, havde regeret Republikken Kina mellem 1911 og 1949.
Efter kommunisternes sejr, flyttede Kuomintang til øen Taiwan, som de kaldte Republikken Kina, i modsætning til fastlandet Kina der hedder Folkerepublikken Kina.
Danmark anerkender Folkerepublikken Kina den 8. maj 1950, hvor Danmark og Kina etablerer diplomatiske forbindelser.
I 1971 blev Folkerepublikken Kina af FN anerkendt som Kinas legitime regering. Indtil da, havde republikken på Taiwan haft Kinas plads i FN og sikkerhedsrådet.
 |
| Kinesisk skriftegn for Kina |
 |
| Kinesisk skrifttegn for Kineser |
De tidligste kendte skrifttegn af Zhongguo (中國), “riget i midten” findes på en arkæologisk bronze beholder/vase, He Zun, fra perioden under det Vestlige Zhou dynasti (1046-771 f.Kr.) .
Denne national- skat blev udgravet i 1963 i Baoji, Shaanxi provinsen, og havde indgraveret en inskription med ca. 122 ord, med datidens vigtige historiske begivenheder. Blandt tegnene er sætningen, 宅 茲 fra Zhou epoken der i nutidens kinesiske tegn er 中國 Riget i Midten.
Udenlandske navne for Kina:
Seres (oldgræsk) – det betyder silke. Dette navn blev givet, fordi Kina var kendt for fremstilling af silke blandt gamle grækere.
Serica (latin) – betyder også silke. Navn givet fordi Kina var kendt for fremstilling i det romerske imperium.
Sina, Sin-Latin og græsk ord stammer fra hebraisk. Det menes at dette ord stammer fra navnet på Qin-dynastiet. I dag i arabisk er Kina stadig kaldt Sin.
China (på dansk Kina) er afledt fra portugisisk i det 16. århundrede. Det menes at ordet Chin stammer fra Cína et middelpersisk eller sanskrit et Indisk klassiske kultursprog.
Det er mest sandsynligt, at ordet er relateret til Qin-dynastiet. Portugisiske handlende bragte dette navn til Europa. Middelpersisk (ca. 300 f.Kr.-900-t. e.Kr.)
Qitay eller Cathay (Uighur og Russisk) – stammer fra uighur og russiske ord til Kina, der er baseret på at det var kitaner, der herskede i det nordlige Kina mellem 10 og 12 århundrede.
I dag på flere slaviske og turkiske sprog er dette ord brugt. På russisk er det for eksempel Kitay og i Usbekisk Hitoy
Kara (japansk) – det var japansk ord for Kina og Korea i middelalderen.
Gammel danske navne for Kina, kineser og kinesisk
Holberg-Ordbogen der beskriver Ludvig Holbergs (1684-1754) danske ordforråd, findes der navne for Kina som:
China, Chineser, Chinesisk , Chinafarer o.s.v. der blev brugt i Ludvig Holbergs tid.