EMNER:	Samfund
Nat. Flag	Nat. Sang	Økonomi
Politiske system	Statsform	Forfatning
Regioner	Partikongres	Folkekongres
Sprog	Befolkning	Sociale forhold
Hovedstad	Religion	Fakta

Kinas navn

Kinas officielle navn er: Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó , som betyder "Den Kinesiske Folkerepublik". 中华 人民 共和国

Navnet Kina kommer fra Qin-dynastiet (221-207 f.Kr.), idet Qin efter det såkaldte Wade-Giles transskriptionssystem staves Chin og er derfor på engelsk blevet til China og på dansk Kina.
I kineserrnes dagligdag tale er det, det gamle navn Zhong Guo 中国 (Riget i Midten) der bruges

Folkerepublikken Kina blev oprettet den 1. oktober 1949 af Kinas Kommunistiske Parti, efter at kommunisterne havde vundet den kinesiske borgerkrig. Nationalisterne, eller Kuomintang som de hedder, havde regeret Republikken Kina mellem 1911 og 1949. Efter kommunisternes sejr, flyttede Kuomintang til øen Taiwan, som de kaldte Republikken Kina, i modsætning til fastlandet Kina der hedder Folkerepublikken Kina.
I 1971 blev Folkerepublikken Kina af FN anerkendt som Kinas legitime regering. Indtil da, havde republikken på Taiwan haft Kinas plads i FN og sikkerhedsrådet
Folkerepublikken Kina har 56 forskellige officielle nationaliteter.

Artikel forsætter efter annonce:

Zhongguo Riget i Midten
De tidligste kendte skrifttegn af Zhongguo (中國), “riget i midten” findes på en arkæologisk bronze beholder/vase, He Zun, fra perioden under det Vestlige Zhou dynasti (1046-771 f.Kr.) .
Denne national- skat blev udgravet i 1963 i Baoji, Shaanxi provinsen, og havde indgraveret  en inskription med ca. 122 ord, med  datidens  vigtige historiske begivenheder. Blandt tegnene er sætningen, 宅 茲 fra Zhou epoken der i nutidens kinesiske tegn er  中國 Riget i Midten.

Udenlandske navne for Kina:
Seres (oldgræsk) – det betyder silke. Dette navn blev givet, fordi Kina var kendt for fremstilling af silke blandt gamle grækere.

Serica (latin) – betyder også silke. Navn givet fordi Kina var kendt for fremstilling i det romerske imperium.

Sina, Sin-Latin og græsk ord stammer fra hebraisk. Det menes at dette ord stammer fra navnet på Qin-dynastiet. I dag i arabisk er Kina stadig kaldt Sin.

China (på dansk Kina) er afledt fra portugisisk i det 16. århundrede. Det menes at ordet Chin stammer fra middelpersisk eller sanskrit. Det er mest sandsynligt, at ordet er relateret til Qin-dynastiet. Portugisiske handlende bragte dette navn til Europa. Middelpersisk (ca. 300 f.Kr.-900-t. e.Kr.)

Qitay eller Cathay (Uighur og Russisk) – stammer fra uighur og russiske ord til Kina, der er baseret på at kalde kitaner, der hersker nordlige Kina mellem 10 og 12 århundrede. I dag på flere slaviske og turkiske sprog er dette ord brugt. På russisk er det for eksempel Kitay og i Usbekisk Hitoy

Kara (japansk) – det var japansk ord for Kina og Korea i middelalderen.

Gammel danske navne for Kina, kineser og kinesisk
Holberg-Ordbogen der beskriver Ludvig Holbergs (1684-1754)  danske ordforråd, findes der navne for Kina som: 
China, Chineser, Chinesisk , Chinafarer o.s.v. som blev brugt i Ludvig Holbergs tid.