KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

Kina portal
Loading

Kinas samfund: tema oversigt klik her

Kinas religioner
Kina har i dag ingen stats religion, og er officielt en ateistisk stat. Der tillades dog en række religioner og blandt de fem største er, buddhisme,, daoisme, islam, katolicisme og protestantisk kristendom.

Kongfuzianisme anses ikke af staten som en religion, men som en kulturel moralkodeks
.
I 1911, da den sidste kejser af Kina blev væltet, faldt Kongfucianisme i unåde i Kina, og det seneste århundrede var hans tanker uønskede af myndighederne.
Imidlertid opfordrede den kinesiske præsident Hu Jintao i 2006 embedsmænd til at vende tilbage til den konfucianske moralske etik, for at imødegå korruption og de voksende uligheder inden for det kinesiske samfund.
Med fuld billigelse af kommunistpartiet, der kan bruge konfucianske dyder som høj arbejdsmoral og uddannelse i deres udvikling af det kinesiske samfund og til at genetablere Kina ikke blot som en stærk nation, men også som en civilisation med egne kerneværdier på lige fod med Vesten.
Læs mere om Kongfuzianisme her

I artikel 36 i den kinesiske forfatning fra 1982 kom det til at lyde således:
”Borgerne nyder religiøs frihed. Intet statsligt organ, offentlig organisation eller individ må tvinge borgerne til at tro på, eller ikke tro på, en hvilken som helst religion.” Artiklen betyder i teorien, at Kina har religionsfrihed, så længe det ikke drejer sig om offentlig forkyndelse eller mission af religion.

Religionsfriheden kompliceres dog en anelse af en udspecificering i artikel 51:
”Udøvelsen af borgernes frihed og rettigheder i Den Kinesiske Folkerepublik, må ikke skade staten, samfundet eller kollektivet.” I praksis betyder det, at religioner, der ikke statsligt er defineret som religioner, ikke tillades i landet.

De fem legale religioner
I Kina er der tale om fem legale religioner: Islam, katolicisme, buddhisme, daoisme og protestantisk kristendom. Disse fem legale trosretninger har siden 1950'erne været organiseret i nationale forbund med underliggende lokalafdelinger.

Borgerne har frihed til at tro på religion og friheden til ikke at tro på religion og til at udbrede ateisme. Men samtidig kræves det, at der for at opretholde den normale sociale orden og for en gensidig respekt mellem de troende og de ikke-troende, at alle religiøse aktiviteter udøves i lokaler, templer, moskeer og kirker, som er beskyttet af regeringen. Regeringen kræver også, at de ikke-troende afstår fra at gå i templer, moskeer og kirker for at udbrede ateisme.

I Kina kontrolleres religionstilladelser og -anliggender nemlig af Bureauet for Religiøse Anliggender, som blev oprettet i 1954.  De nationale religiøse forbund administreres af Bureauet for Religiøse Anliggender, som også er talerør mellem Kinas Kommunistiske Parti (CCP) og de enkelte religiøse grupper. Bureauet overvåger alle aspekter af religiøs praksis i Kina.

Bureauets præsidie har medlemmer fra flere af de landsdækkende foreninger: foreningen af de protestantiske kirker i Kina, den kinesiske buddhistiske forening, den kinesiske islamiske forening, den kinesiske taoistiske foreningen, og den kinesiske patriotiske katolske forening. Hver forening definerer sine egne mål, offentliggør sine egne tidsskrifter, håndterer sine egne religiøse anliggender, og opstiller sine egne religiøse højere læreanstalter til at uddanne sine nye medarbejdere og forskere.
Forbindelser med religiøse organisationer uden for Kina er ved at blive etableret og udviklet gennem besøg og kontakter.

Uautoriseret kirker er dukket op i mange dele af landet og uofficielle religiøse praksis er stigende. I nogle regioner myndigheder har forsøgt at kontrollere aktiviteterne i disse ikke-registrerede kirker. I andre regioner er registrerede og uregistrerede grupper behandles ens af myndighederne og menigheder gudstjeneste i begge typer af kirker. De fleste kinesiske katolske biskopper er anerkendt af paven, og de officielle præster har Vatikanet godkendelse til at administrere alle sakramenterne

Kinesisk traditiopnel religion danner et meget komplekst mønster, hvor der ikke er en klar opdeling af religion, mytologi, og filosofi. Den kinesiske filosofi, fødes, da den primitive religion bliver utilstrækkelig eller går i forfald.

Den kinesiske religion kan derfor betegnes som en religionsfilosofi, hvor de tre nævnte –ismer, konfucianismen, taoismen og buddhismen, hver for sig indeholder rituelle elementer af: morallære, shamanisme, forfædrekult, kosmologi, magi, ritualer, tilbedelse og offeriter. Disse ritualer samt overleveret anekdoter, har dannet en særegen kinesisk religiøs og filosofisk kultur, der kaldes, Den Kinesisk Folkereligion.(sanjiao).

De to hoved -ismer, kongfuzianisme og daoismen, er begge opstået i Kina, men dertil kan man også indbefatte buddhismen, der i Kina har udviklet sin egen kinesiske form.

De store religioner i Kina, buddhisme, taoisme, islam og kristendom, der hver har en række skoler og sekter.
Religion spiller en væsentlig rolle i livet for mange kinesere. Buddhismen er mest udbredte, med en anslået til 100 mio tilhængere. Traditionelle Taoisme også praktiseres. Officielle tal viser at der er 20 millioner muslimer, 15 millioner protestanter, og 5 millioner katolikker; uofficielle skøn er meget højere.

Læs mere om kinesisk religion og filosofi her